De fleste NFT-samlinger er pr\u00e6cis det, de ser ud til: ti tusind profilbilleder, en gulvpris og en Discord-server. DeGods fors\u00f8gte at v\u00e6re noget mere. Bag de tegnede guder l\u00e5 en kasse med penge, et stemmesystem og p\u00e5 et tidspunkt en ejerandel i et professionelt basketballhold. Det er den del af historien, de fleste forklaringer om DeGods springer over, og det er den, der bedst viser b\u00e5de ambitionen og de indbyggede spr\u00e6kker i hele NFT-eksperimentet.<\/p>
DeGods rejste sig fra en mint til 3 SOL p\u00e5 Solana i oktober 2021 til en af markedets mest omtalte blue-chip-samlinger, hoppede mellem tre blockchains, blev til en coin og mistede undervejs sin grundl\u00e6gger. Men den mest l\u00e6rerige del handler ikke om gulvprisen. Den handler om kassen: DeDAO, royaltyen der fyldte den op, basketballholdet den k\u00f8bte ind i, og hvordan indt\u00e6gten der finansierede det hele, forsvandt fra n\u00e6sten hele NFT-markedet p\u00e5 under to \u00e5r. Denne gennemgang ser p\u00e5 DeGods gennem pengene og styringen, ikke gennem billederne.<\/p>
DeGods blev mintet den 8. oktober 2021 p\u00e5 Solana til 3 SOL, dengang omkring 450 dollar, i alt ti tusind profilbilleder af det, projektet selv kaldte degenererede guder i gadet\u00f8j. Bag projektet stod Rohun Vora, bedre kendt under aliaset Frank DeGods, som selv l\u00f8ftede sl\u00f8ret for sin identitet p\u00e5 X i slutningen af 2022. Samlingen fik hurtigt status som en af de f\u00e5 Solana-samlinger, der kunne kalde sig blue-chip, et uofficielt stempel for de mest likvide og eftertragtede NFT-kollektioner (CoinGecko har en brugbar definition<\/a>).<\/p> Tidligt indf\u00f8rte projektet en mekanisme kaldet DeadGods: mod betaling i \u00f8kosystemets token DUST kunne en ejer opgradere sin NFT til en m\u00f8rkere DeadGod-version og fordoble sit staking-udbytte (Phemex Academy<\/a> gennemg\u00e5r mekanikken). I den proces blev 535 DeGods br\u00e6ndt, s\u00e5 det oprindelige antal p\u00e5 ti tusind faldt til 9.465. Det tal skal man huske senere, for netop de 535 br\u00e6ndte guder fik et andet liv p\u00e5 Bitcoin. Pointen her er ikke kunsten. Det er, at DeGods fra begyndelsen var bygget som en serie eksperimenter med penge og incitamenter, ikke bare som et s\u00e6t billeder.<\/p> Kernen i ambitionen hed DeDAO. Det var p\u00e5 \u00e9n gang en f\u00e6lleskasse og et styringssystem, hvor det at eje en DeGod gav medlemskab af en slags forening. Tanken var ikke ny i teorien, men f\u00e5 NFT-projekter tog den s\u00e5 bogstaveligt: en decentraliseret organisation, hvor holderne kollektivt sad p\u00e5 en pengebeholdning og kunne beslutte, hvad den skulle bruges til. Hvor de fleste samlinger n\u00f8jedes med et community og en roadmap, byggede DeGods et apparat, der kunne tr\u00e6ffe reelle investeringsbeslutninger.<\/p> If\u00f8lge projektets egen dokumentation<\/a> og branchemediet NFT Now<\/a> var DeDAO organiseret i lag. \u00d8verst sad de s\u00e5kaldte DAO Leads, team- og community-ledere, der drev initiativer og satte retning. Under dem l\u00e5 DeAlpha, ogs\u00e5 kaldet Alpha Gods, medlemmer med et dokumenteret markedst\u00e6kke, som vurderede og screenede id\u00e9er. Og et Divine Council af indvalgte medlemmer skulle godkende forslag, f\u00f8r de overhovedet gik til afstemning. Det var med andre ord ikke ren on-chain-afstemning, hvor \u00e9n token er \u00e9n stemme; det var en struktur med filtre, komit\u00e9er og sk\u00f8n.<\/p> DeDAO stod heller ikke alene. DeGods fik hurtigt s\u00f8skende, blandt andet s\u00f8stersamlingen y00ts p\u00e5 15.000 stykker<\/a> og senere t00bs, og tilsammen udgjorde de en lille fl\u00e5de af kollektioner, hvis holdere alle delte det samme \u00f8kosystem og den samme DUST-\u00f8konomi. Jo flere holdere, desto flere h\u00e6nder om kassen, i hvert fald i teorien. I praksis bet\u00f8d lagdelingen, at reel indflydelse samlede sig hos de aktive og de indvalgte, ikke hos den gennemsnitlige ejer. Det er en sp\u00e6nding, der g\u00e5r igen i n\u00e6sten alle DAO’er: idealet om bredt medejerskab m\u00f8der en virkelighed, hvor f\u00e5 mennesker g\u00f8r det meste af arbejdet og tr\u00e6ffer de fleste beslutninger.<\/p>DeDAO: da en billedsamling fik sin egen kasse<\/h2>