Kan du sælge din pingvin? Pudgy, likviditet og overhænget

Gå ind i et amerikansk Walmart i efteråret 2026, og du kan finde Pudgy Penguins på hylderne: en ny, Walmart-eksklusiv serie på omkring 30 varenumre, heriblandt de mindre Lil Pudgys som samlefigurer og mystery-igloer til nogle få dollars stykket, hver med en QR-kode, der låser op for nyt indhold i onlinespillet Pudgy World. Brandet er efter eget udsagn rykket ind i tusindvis af butikker hos både Walmart og Target og har solgt over en million legetøjsfigurer, som License Global har beskrevet. Som forretning betragtet ser pingvinen sund ud.

Og alligevel: hvis du ejer en Pudgy Penguins-NFT eller en pose PENGU, ligger begge dele langt under deres gamle toppriser. Denne artikel handler ikke om, hvorvidt Pudgy er en succes som brand; det har HOGE Wire dækket flere gange. Den handler om noget mere jordnært, som de fleste guider springer let hen over: hvad kan du faktisk få for dine pingviner og dine tokens, hvis du vil ud, og hvor let går det? Med andre ord handler den om likviditet, om bud og udbud, om vaskehandel, om token-overhænget og om skat. Et stærkt brand er nemlig ikke det samme som et aktiv, du kan sælge til den kurs, skærmen viser.

Det er en vigtig skelnen, fordi de fleste Pudgy-guider handler om at komme ind: hvordan du køber en pingvin, hvor du får fat i PENGU, hvad brandet planlægger. Langt færre handler om det modsatte, nemlig hvad der sker den dag, du vil sælge igen. Og det er præcis dér, forskellen mellem et populært brand og et likvidt marked bliver tydelig. Så lad os tage turen fra gulvpris og markedsværdi over vaskehandel og token-overhæng til skat, og se på, hvad tallene på skærmen egentlig er værd, når det gælder.

De to ting du faktisk kan købe og sælge

Pudgy-universet består af to helt forskellige handelsvarer, og de bliver ofte blandet sammen. Den ene er selve NFT-kollektionen: 8.888 unikke pingvin-billeder udgivet på Ethereum i sommeren 2021 og senere købt op af Luca Netz og hans selskab Igloo Inc. Den anden er PENGU, en fungibel token, der blev delt ud på Solana-blokkæden i december 2024. At eje en NFT giver dig de kommercielle rettigheder til netop din pingvin; det giver dig ikke PENGU, og at eje PENGU giver dig ingen pingvin. To aktiver, to kæder, to markeder, hver med sin egen pris og sin egen likviditet.

Forskellen bliver tydelig, så snart man ser på tallene side om side. Nedenstående øjebliksbillede er hentet fra CoinGecko den 15. september 2026, med en dollarkurs på cirka 6,44 kroner. Bemærk, at NFT-kollektionens samlede markedsværdi er langt mindre end tokenets, mens den daglige omsætning på NFT-siden er nærmest forsvindende. Det er det første fingerpeg om, hvor markedet er tykt, og hvor det er tyndt. Vil du forstå de samme mekanismer på tværs af hele NFT-markedet, har vi set på dem i NFT-volumen i 2026: gulvprisen, likviditeten og vejen ud.

Gulvprisen er et tilbud, ikke en kurs

Det ord, alle bruger om en NFT-samling, er gulvprisen. Men gulvprisen er ikke en kurs på samme måde som en aktiekurs. Den er ganske enkelt den laveste pris, en sælger i øjeblikket beder om. Ingen har lovet at betale den; den fortæller kun, hvad det billigste udbud er lige nu. Vil du købe en Pudgy, betaler du mindst gulvet. Vil du sælge, er situationen omvendt: du rammer det højeste stående bud, og på en illikvid samling ligger det bedste bud typisk et pænt stykke under gulvet.

Det er den forskel, der gør ondt i praksis. Antag, at gulvet står i 3,35 ETH. Det bedste reelle bud kan sagtens ligge på 3,0 eller 3,1 ETH. Vil du sælge med det samme, sælger du til budet, ikke til gulvet, og forskellen er dit umiddelbare tab. Gulvet kan desuden flytte sig voldsomt, hvis bare én sælger lister billigt, eller én køber fejer de nederste par pingviner op. På et tyndt marked er både gulv og bud følsomme over for ganske få ordrer. En kurs, du kan stole på, kræver mange købere og sælgere hele tiden; det har en samling på under ni tusinde enheder sjældent.

Sat i kroner bliver forskellen håndgribelig. Står gulvet i 3,35 ETH, svarer det til cirka 53.800 kroner, hvis nogen betaler gulvprisen. Men sælger du ind i et bud på 3,0 ETH, med en ETH-kurs omkring 16.100 kroner, får du omkring 48.300 kroner, altså cirka 5.500 kroner mindre, før gas og gebyrer overhovedet er trukket fra. Jo mere du har travlt med at sælge, jo længere ned ad budbogen må du, og jo større bliver afstanden mellem det tal, du så på skærmen, og det beløb, der lander på din konto. Det er ikke teori, men hverdagen på et marked med få aktive købere.

Hvorfor en markedsværdi på 478 millioner kroner er en illusion

Når CoinGecko angiver kollektionens markedsværdi til omkring 74 millioner dollars, cirka 478 millioner kroner, er tallet regnet ud på den enkleste måde: gulvpris gange antal enheder, altså 3,35 ETH gange 8.888. Problemet er, at ingen kan sælge 8.888 pingviner til gulvprisen på én gang. Så snart du begynder at sælge i mængde, spiser du dig ned gennem budbogen, og buddene tynder hurtigt ud under gulvet. Den pris, den tiende sælger får, ligner ikke den, den første fik.

Den daglige omsætning afslører det samme. Med kun omkring 66 ETH handlet på et døgn, godt en million kroner, mod en angivet markedsværdi på næsten en halv milliard kroner, er det tydeligt, at markedsværdien beskriver et papirtal, ikke et beløb, nogen kan hive ud. Realiserbar værdi, altså hvad hele beholdningen faktisk ville indbringe ved salg, ligger et godt stykke under den kvoterede markedsværdi. Det gælder for stort set alle NFT-samlinger og ikke kun for Pudgy, men det er værd at have med, før man tænker på sin pingvin som penge på bogen. Vi har regnet på præcis den kløft mellem kvoteret og realiserbar værdi i vores gennemgang af NFT-volumen og gulvpriser.

Hvem ejer pingvinerne? Koncentration og exit

Likviditet handler ikke kun om, hvor mange der handler, men også om, hvem der sidder på beholdningen. Ifølge CoinGecko var der midt i september 2026 omkring 5.173 forskellige ejere af de 8.888 Pudgy Penguins, altså under 60 procent af forsyningen målt i unikke tegnebøger. Regnestykket betyder, at den gennemsnitlige ejer har lidt under to pingviner, men et gennemsnit skjuler skævheden: en del af samlingen ligger hos et mindre antal større ejere, mens rigtig mange kun har en enkelt.

Det har direkte betydning for din mulighed for at komme ud. Når nogle få tegnebøger sidder på mange enheder, kan deres beslutninger flytte gulvet mærkbart: vælger en stor ejer at sælge ud, eller bare at liste flere pingviner billigt på én gang, presses gulvprisen ned, netop mens du selv måske vil sælge. Koncentration øger med andre ord risikoen for, at prisen bevæger sig imod dig, præcis når markedet i forvejen er tyndt. Det er den samme dynamik, der gør små samlinger mere springske end store, brede markeder med tusindvis af daglige handler.

Til billedet hører også, at Pudgy ikke kun er de 8.888 originaler. Der findes en større søskendesamling, Lil Pudgys, med langt flere enheder og en langt lavere pris, og den lever sit eget liv med sin egen gulvpris og sin egen likviditet. For en køber er det en billigere indgang til brandet; for markedet som helhed betyder det, at efterspørgslen fordeles på flere samlinger, og at den enkelte samlings dybde ikke nødvendigvis vokser, bare fordi brandet gør det. Flere døre ind er ikke det samme som flere købere ved den dør, hvor du står og vil sælge.

Vaskehandel: hvor meget af volumen er ægte?

Der er endnu en grund til at læse volumen- og gulvtal med skepsis: vaskehandel. Det er, når en sælger handler den samme NFT frem og tilbage mellem tegnebøger, han selv kontrollerer, for at få det til at ligne aktiv efterspørgsel og en stigende gulvpris. Når rigtige købere så træder ind, lokket af de flotte tal, sælger vaskehandleren ind i den kunstige efterspørgsel og forsvinder med gevinsten.

Omfanget er ikke ubetydeligt. Chainalysis identificerede 262 tegnebøger, der havde solgt NFT’er til selvfinansierede adresser mere end 25 gange; de 110 af dem, der tjente på det, hev tilsammen næsten 8,9 millioner dollars hjem. Vijay Pravin Maharajan, direktør i analysefirmaet bitsCrunch, har i et interview vurderet, at over en tredjedel af al NFT-volumen er vaskehandel. Og et nyere studie fra Boston Universitys Hariri Institute fandt mønstre for vaskehandel i omtrent 38 procent af handlerne og hele 60 procent af den handlede værdi på tværs af flere store markedspladser.

Det er vigtigt at understrege: intet af det ovenstående er en beskyldning mod Pudgy Penguins specifikt. Pointen er, at når du ser en volumen eller en gulvpris et sted på nettet, ved du ikke uden videre, hvor stor en del af aktiviteten der er ægte efterspørgsel, og hvor stor en del der er tal, som er pustet op. Læs volumen som et signal med støj, ikke som en facit.

Royalties, nulgebyrer og hvad der er tilbage til sælgeren

En ting, der faktisk er blevet billigere for sælgeren, er gebyrerne. På både Blur og OpenSea handles Pudgy i praksis med nul procent i skabergebyr (royalty). Det er en fordel, hvis du sælger, men det er resultatet af en priskrig, der har flået indtægten væk fra skaberne. CoinDesk beskrev med tal fra Nansen, hvordan de ugentlige royalty-udbetalinger faldt fra omkring 28.000 ETH om ugen i foråret 2022 til cirka 2.000 ETH om ugen i sommeren 2023, mens markedspladserne underbød hinanden helt ned til nul.

For dig som sælger betyder det, at markedspladsen næppe tager en stor bid; til gengæld gør netværksgebyret (gas) på Ethereum og forskellen mellem bud og udbud stadig ondt, især på små handler. En anden faldgrube er Blurs pointsystem og budpuljer, der historisk har fået handlende til at byde og handle aggressivt for at optjene belønninger. Det puster volumen op og kan give et forkert indtryk af, hvor dyb efterspørgslen egentlig er. Hvem der tjener penge, og hvor kronerne ender henne i markedspladsernes forretningsmodeller, har vi set nærmere på i OpenSea, Blur og Magic Eden: flere salg, færre kroner.

PENGU: dybere likviditet, men et andet problem

Tokenet er en helt anden historie end billederne. PENGU handles på en lang række centrale børser og decentrale børser (DEX), og med en daglig omsætning omkring 95 millioner dollars, cirka 610 millioner kroner, er der langt mere at handle på end de sølle omkring 66 ETH om dagen på NFT-siden. For en almindelig privat position kan du med andre ord komme ind og ud uden de store problemer. Det er en reel forskel: en fungibel token med mange handelssteder er langt mere likvid end 8.888 unikke billeder.

Forskellen mellem en lille og en stor ordre er værd at forstå. En handel på nogle få tusinde kroner rammer typisk en dyb nok ordrebog til, at prisen næsten ikke flytter sig. Vil du derimod sælge for et større beløb på én gang, kan du selv skubbe kursen ned, mens du sælger, fordi du bruger de bedste bud op og må tage til takke med lavere. På en decentral børs kaldes det slip (slippage), og det afhænger helt af, hvor mange penge der ligger i likviditetspuljen: en dyb pulje giver lille slip, mens en tynd pulje kan koste dig flere procent på en enkelt handel.

Men likviditet er ikke uendelig. Store ordrer glider gennem ordrebogen og flytter prisen; på en DEX afgøres slippet af, hvor dyb likviditetspuljen er. Hvor tokenets likviditet bor, betyder også noget: hovedmarkedet er Solana, men PENGU findes bygget bro til Ethereum og til Igloos egen kæde, Abstract, og likviditet spredt over flere kæder er ikke det samme som likviditet ét sted. Hvor NFT-handlen fysisk foregår, og på hvilke kæder, gennemgår vi i OpenSea, Blur og Magic Eden: hvor foregår NFT-handlen i 2026? Tokenets egentlige udfordring er ikke den daglige likviditet, men noget, der ligger og venter i horisonten: udbuddet.

Overhænget: de tokens der endnu ikke er i omløb

PENGU har en maksimal mængde på 88.888.888.888 enheder, knap 89 milliarder, et tal, der spejler de 8.888 pingviner. Af dem er der ifølge CoinGecko omkring 62,86 milliarder i omløb, altså cirka 70 procent. Det betyder, at knap 30 procent, i omegnen af 26 milliarder tokens, endnu ikke er kommet ud på markedet. Det er dét, man kalder et overhæng: et fremtidigt udbud, der gradvist frigives.

Overhænget er også grunden til, at den fuldt udvandede værdi ligger højere end den nuværende markedsværdi. Med en pris omkring 0,0070 dollars svarer de knap 89 milliarder tokens til en fuldt udvandet værdi på cirka 626 millioner dollars, godt 4 milliarder kroner, mod en markedsværdi af de cirkulerende tokens på omkring 442 millioner dollars, cirka 2,85 milliarder kroner. Forskellen er, groft sagt, de tokens, der stadig venter på at blive frigivet. Fordelingen af tokenet ser ifølge tokenomist.ai således ud:

Ifølge de tilgængelige oversigter strækker frigivelsesplanen sig mod 2028, og team- og selskabsandele er bundet i flerårige planer. Selve tidspunkterne og størrelserne på de kommende frigivelser bør man dog læse med varsomhed, for kilderne er ikke enige om detaljerne. Det centrale for en investor er princippet: så længe der er tokens, der endnu ikke er i omløb, findes der et strukturelt udbudspres, som alt andet lige trækker prisen ned, medmindre efterspørgslen vokser i takt. Et overhæng gør ikke prisen forkert, men det er en modvind, man bør have med i regnestykket.

Airdroppet der stadig kaster skygge

En del af PENGU’s historie forklarer, hvorfor kursen faldt så hurtigt efter lanceringen. Tokenet blev i december 2024 delt ud gratis, et såkaldt airdrop, til over seks millioner tegnebøger, som CoinDesk har beskrevet. Det er godt for spredningen, men det skaber også et sælgerpres: mange modtagere fik tokens uden at have betalt for dem, og for dem er selv en lav pris ren gevinst at tage hjem.

Resultatet ser man i kursgrafen. PENGU satte sin rekord på 0,06845 dollars den 17. december 2024, altså stort set på udgivelsesdagen, og har siden mistet knap 90 procent af værdien. Det er et klassisk mønster for et airdrop: en top drevet af opmærksomhed og gratis tokens, efterfulgt af et langt fald, når de kortsigtede modtagere sælger ud. Det gør ikke projektet dårligt, men det er en påmindelse om, at en lancering med stor opmærksomhed sjældent er det samme som et holdbart prisniveau.

Fører brandets succes penge tilbage til dine aktiver?

Her er kernespørgsmålet, som binder det hele sammen. Pudgy er en ægte kommerciel succes, med legetøj i tusindvis af butikker og indtægter, som Luca Netz har omtalt i omegnen af rekordniveauer; i et interview med Decrypt har han endda talt om at børsnotere selskabet inden for et par år. Netz har også sat ord på selve idéen bag tokenet. Til BloomingBit sagde han, at «the biggest difference between Pudgy Penguins and other meme coins is that there is real business revenue that supports the token economy», altså at den afgørende forskel skulle være, at der står rigtige forretningsindtægter bag token-økonomien.

Det er værd at stille et køligt spørgsmål til den påstand: hvordan når indtægterne konkret ud til dig, der ejer aktivet? En NFT-ejer får de kommercielle rettigheder til sin egen pingvin og, ifølge projektet, en andel af indtægten fra fysiske varer, der bærer netop hans figur. En PENGU-ejer får derimod hverken udbytte eller en juridisk ret til selskabets pengestrømme; tokenets værdi hviler på efterspørgsel og fortælling. Med andre ord: brandets succes flyder ikke automatisk over i prisen på hverken NFT’en eller tokenet. Selv en børsnotering ville være en aktie i driftsselskabet Igloo, ikke i dine tokens, en skelnen vi har foldet ud i Pingvinen der vil på børsen: Pudgy, PENGU og aktien du ikke ejer. Det er fuldt ud muligt, at Pudgy bygger et blivende medieimperium, uden at dét i sig selv løfter det, du kan sælge på en markedsplads.

Selv de kanaler, der faktisk fører penge tilbage, er smallere, end de lyder. Pudgy har fremhævet, at en andel af indtægten fra fysiske varer tilfalder den, der ejer den pingvin, som optræder på produktet, men det er en lille del af en samlet omsætning, og det når kun frem til udvalgte NFT-ejere, ikke til de mange, der blot ejer en PENGU-token. En succesfuld legetøjsserie kan altså løfte brandets navn og selskabets bundlinje, uden at den enkelte token- eller billedejer ser en tilsvarende gevinst på sit aktiv.

Makro: likviditet er dyr lige nu

Likviditet i et enkelt aktiv afhænger også af klimaet omkring det. Når renterne er høje, og pengene er dyre, trækker investorer sig fra de mest spekulative dele af markedet, og NFT’er og små tokens er nogle af de første, der mærker det. Netop denne uge er timingen relevant: markedet venter en rentemelding fra den amerikanske centralbank onsdag den 16. september, og en stram pengepolitik plejer at dræne likviditet fra risikoaktiver. Hvad det kan betyde for danske investorer, der jo mærker det globale klima gennem kronens faste kurs over for euroen, har vi gennemgået i Fed hæver onsdag: Warshs prikker og din Bitcoin i kroner.

Pointen for likviditeten er enkel: når der er rigeligt med billige penge, er der flere købere til at tage imod, når du vil sælge, og spændene er smallere. Når pengene bliver dyre, forsvinder de marginale købere først netop dér, hvor markedet i forvejen er tyndt. Et illikvidt aktiv bliver endnu sværere at komme ud af, præcis når man mest har brug for det. Det er ikke en forudsigelse om Pudgy, men et vilkår, man bør regne ind, når man vurderer, hvor let en position kan afvikles.

Skat og regler: den asymmetriske risiko

I Danmark er skattereglerne en vigtig og let overset del af exit-regnestykket. Skatterådet har fastslået, at både kryptovaluta og konkrete NFT’er, der er købt med gevinst for øje, beskattes efter reglerne om spekulation, som Skattestyrelsens juridiske vejledning og Skats vejledning om kryptohandel beskriver. Gevinst regnes med til din personlige indkomst (dog uden am-bidrag) og opgøres som udgangspunkt efter FIFO-princippet, hvor de først købte enheder anses for de først solgte. Fra 2026 indberetter kryptobørser i EU desuden dine handler direkte til myndighederne via DAC8-direktivet.

Her ligger en asymmetri, der rammer præcis, når likviditeten svigter. Et tab kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst, men kun hvis du kan dokumentere et salg. Mister du adgangen til dine aktiver, bliver hacket eller går en platform konkurs, gives der som udgangspunkt ikke fradrag. Kan du ikke sælge, kan du altså heller ikke få skattemæssig lettelse for tabet, mens en gevinst omvendt altid skal beskattes. Sælg-mens-du-kan er derfor ikke kun et markedshensyn, men også et skattehensyn.

Reguleringen giver kun begrænset beskyttelse. Finanstilsynet fremhæver, at MiCA-reglerne skal styrke investorbeskyttelsen gennem mindre svindel og mere gennemsigtighed, og de gælder udbydere af kryptoaktivtjenester (CASP) og fungible tokens. Men de fleste unikke NFT’er er holdt uden for MiCA i kraft af ESMA’s retningslinjer, der lægger vægt på indhold frem for form. Handel med en Pudgy-NFT foregår derfor i vid udstrækning uden for det beskyttelsesnet, der gælder for regulerede finansielle produkter, og du bør regne med begrænset investorbeskyttelse, hvis noget går galt.

Sådan tænker du på et exit i praksis

Hvis du ejer, eller overvejer at købe, Pudgy i en af de to former, er her en nøgtern tjekliste, der handler om at komme ud, ikke ind:

• Se på det højeste stående bud, ikke på gulvprisen, når du vurderer, hvad en NFT reelt kan sælges til nu.
• Hold din position op mod den daglige volumen. Er din beholdning stor i forhold til, hvad der handles på et døgn, tager et exit tid eller flytter prisen.
• Regn gas og spænd med på små NFT-handler; de kan æde en større bid, end det umiddelbart ser ud.
• For PENGU: centrale børser giver typisk mest dybde, mens store ordrer på en DEX kan give mærkbart slip afhængigt af puljens størrelse.
• Læs volumen- og gulvtal med skepsis; en del af aktiviteten på tværs af markedet er vaskehandel og optjening af belønninger.
• Gem dokumentation for alle køb og salg, både til FIFO-opgørelsen og til et eventuelt tabsfradrag, der kræver et dokumenteret salg.
• Husk overhænget, før du regner med en prisstigning: knap 30 procent af PENGU mangler stadig at komme i omløb.
• Skab dig et klart billede af, hvad du kan realisere, og hvor hurtigt, inden du køber. Et brand, du holder af, er ikke det samme som et aktiv, du let kommer ud af.

Konklusion: et stærkt brand er ikke et likvidt aktiv

Pudgy Penguins er en af de få NFT-historier, der har bygget en rigtig forretning uden om selve billederne, og legetøjet på hylderne er ikke til at tage fejl af. Men denne artikel har handlet om et andet spørgsmål end brandets styrke: hvad kan du få for dine pingviner og din PENGU, og hvor let? Svaret er, at de to aktiver er langt mindre likvide og langt mere følsomme, end de kvoterede tal antyder. Gulvprisen er et tilbud, ikke en kurs. Markedsværdien er et papirtal. Volumen er fuld af støj. Tokenet handles dybere, men lever med et overhæng og et airdrop-efterslæb. Og skattereglerne straffer dig, hvis du ikke kan sælge.

Intet af det er unikt for Pudgy; det er sådan, unge og tynde markeder opfører sig. Men det er præcis derfor, det er værd at kende mekanikken, før man køber, og ikke først den dag, man vil ud. Et stærkt brand kan sagtens overleve et NFT-marked i knæ, som pingvinen har vist. Om det aktiv, du sidder med, kan sælges til den pris, du håber, er et helt andet regnestykke.

Den praktiske konklusion er ikke, at du skal holde dig væk, men at du skal købe med åbne øjne. Beslut på forhånd, hvornår og hvordan du vil ud, hvor stor en position markedet kan bære, og hvad et realistisk salg vil indbringe efter bud, spænd, gebyrer og skat. Gør du det, bliver en pingvin eller en pose PENGU et bevidst valg og ikke en tegnebog, du først opdager er svær at åbne, den dag du får brug for pengene.

Frequently Asked Questions

Hvad er forskellen på en Pudgy Penguins-NFT og PENGU-tokenet?

En Pudgy Penguins-NFT er et af 8.888 unikke billeder på Ethereum, og ejeren får de kommercielle rettigheder til netop sin pingvin. PENGU er en fungibel token på Solana med en maksimal mængde på knap 89 milliarder enheder. Det er to forskellige aktiver på to forskellige kæder med hver sit marked, sin pris og sin likviditet, og det ene giver ikke ejerskab over det andet.

Hvorfor er gulvprisen ikke det, jeg får, når jeg sælger?

Gulvprisen er den laveste pris, en sælger beder om, ikke den pris en køber faktisk betaler dig. Når du sælger, rammer du det højeste stående bud, som ofte ligger under gulvet, og på et tyndt marked kan spændet mellem bud og udbud være stort. Kollektionens samlede markedsværdi, gulv gange 8.888, er derfor et teoretisk tal, ikke et beløb du kan hive ud på én gang.

Hvad betyder PENGU-overhænget for prisen?

Omkring 70 procent af den maksimale mængde PENGU er i omløb, mens knap 30 procent stadig mangler at komme ud gennem en flerårig frigivelsesplan. De tokens, der endnu ikke er i omløb, er et fremtidigt udbud, som alt andet lige lægger et pres på prisen, medmindre efterspørgslen vokser tilsvarende. Det er derfor den fuldt udvandede værdi ligger højere end den nuværende markedsværdi.

Skal jeg betale skat af gevinst på Pudgy i Danmark?

Ja. Skatterådet har fastslået, at både kryptovaluta og konkrete NFT’er købt med gevinst for øje beskattes efter reglerne om spekulation, og gevinst regnes med til den personlige indkomst efter FIFO-princippet. Et tab kan trækkes fra, men kun hvis du kan dokumentere et salg; mister du adgangen til dine aktiver eller går en platform konkurs, gives der som udgangspunkt ikke fradrag. Fra 2026 indberetter kryptobørser i EU handler direkte til skattemyndighederne.

Er Pudgy Penguins reguleret af Finanstilsynet?

Kun delvist. MiCA-reglerne, som Finanstilsynet fører tilsyn med, gælder udbydere af kryptoaktivtjenester og fungible tokens, men de fleste unikke NFT’er er holdt uden for MiCA efter ESMA’s retningslinjer om, at indhold vejer tungere end form. Handel med en Pudgy-NFT foregår derfor i vid udstrækning uden for det beskyttelsesnet, der gælder for regulerede finansielle produkter, og du bør regne med begrænset investorbeskyttelse.

Marcus Okafor dækker NFT-markeder, tokenomics og digital ejendom for HOGE Wire.