Renten i top, Bitcoin mod guldet: korrelationen vender

For præcis et år siden, den 6. oktober 2025, toppede Bitcoin i 126.080 dollar. På årsdagen i dag handler mønten omkring 86.000 dollar, hvad der ved en dollarkurs nær 6,65 svarer til cirka 572.000 kroner, efter at sælgerne for tredje gang siden 23. september har afvist et forsøg over 87.000. Samme dag lukkede både S&P 500 og Nasdaq i friske rekorder. Aktierne fester, Bitcoin står stille. Det bemærkelsesværdige er ikke, at de to er gået hver til sit. Det bemærkelsesværdige er, hvad Bitcoin i stedet følger: guldet.

I det meste af 2026 har investorer og kommentatorer skændtes om det samme: er Bitcoin digitalt guld eller bare en gearet teknologiaktie? Svaret, markedet giver os denne oktober, er ubekvemt for begge lejre. Bitcoin er begge dele, men ikke på samme tid. Hvilken af de to mønten ligner, afhænger af et sted, de færreste kryptoinvestorer kigger: formen på den amerikanske rentekurve, og især hvorfor den lange ende af den stiger. Denne artikel handler om det fortegn, korrelationen bærer, og om den mekanisme i obligationsmarkedet, der afgør det.

Et år efter toppen: et marked med to ansigter

Lad os begynde med det billede, tallene tegner. Bitcoin ligger omkring 86.000 dollar, cirka 32 procent under rekorden fra sidste efterår og godt 30 procent lavere end for et år siden, viser Fortunes daglige prisopgørelse. Det er intet krak, men heller ingen fest: mønten har tre gange på to uger forsøgt sig over 87.000 og er faldet tilbage hver gang, påpeger 24/7 Wall St i en opgørelse, der minder om, at toppen på 126.080 dollar faldt på præcis denne dato for et år siden.

På den anden side af markedet ser verden anderledes ud. S&P 500 lukkede tidligt i oktober i en ny rekord omkring 7.840 point, og Nasdaq fulgte med i endnu en toplukning, rapporterer Benzinga. Kunstig intelligens og halvlederaktier trækker fortsat det amerikanske aktiemarked opad, og det er netop den fest, Bitcoin ikke er inviteret til. Guldet, derimod, handler fortsat højt, et godt stykke under rekorden fra januar, men det er stadig det aktiv, der i 2026 bedst har beskyttet mod uro.

Her opstår gåden. Hvis Bitcoin var en teknologiaktie, skulle den stige med Nasdaq. Hvis den var et rent krisebarometer, skulle den falde, når renterne stiger. Den gør ingen af delene. Den klæber sig til guldet. For at forstå hvorfor, må vi først blive enige om, hvad korrelation overhovedet måler, og derefter kigge ind i obligationsmarkedet, som de fleste kryptoskærme ellers ignorerer.

Spørgsmålet, alle stiller forkert

Debatten om, hvorvidt Bitcoin er »digitalt guld« eller en risikofyldt vækstaktie, er lige så gammel som de første institutionelle købere. Fejlen i den debat er, at den behandler spørgsmålet, som om det havde ét svar, der gælder for altid. Det har det ikke. Bitcoin opfører sig som guld i nogle perioder og som en gearet Nasdaq-position i andre, og skiftet mellem de to tilstande sker, uden at der ændres et eneste komma i protokollen. Det, der ændrer sig, er ikke Bitcoin. Det er den makroøkonomiske kraft, der er stærkest lige nu.

Vi så det demonstreret på en enkelt uge i september. Da Senatets afstemning om den amerikanske CLARITY-lovgivning faldt den 15. september, tabte Bitcoin omkring fem procent helt alene, mens aktierne ikke rørte sig: et rent kryptospecifikt stød uden korrelation. Dagen efter hævede Federal Reserve renten, og denne gang fulgte Bitcoin pænt med aktiefutures opad, mere en passager end en fører. Vi gennemgik den dobbelthed i vores dom over september-måneden. Pointen er, at korrelationen ikke er en egenskab ved Bitcoin, men en tilstand, markedet befinder sig i. Og den tilstand har et fortegn, som vi kan forklare.

Hvad korrelationen egentlig måler

Korrelation er et enkelt statistisk mål. Man tager de daglige afkast for to aktiver, ikke deres priser, og beregner, i hvor høj grad de bevæger sig sammen. Resultatet, Pearsons korrelationskoefficient, ligger mellem minus 1 og plus 1. Et tal nær plus 1 betyder, at de to stiger og falder i takt; et tal nær minus 1, at de trækker i hver sin retning; og et tal omkring nul, at de er stort set uafhængige. Fordi afkast ændrer sig dag for dag, beregnes korrelationen typisk over et rullende vindue, for eksempel de seneste 30 eller 90 handelsdage, og tallet kan derfor skifte markant, alt efter hvor langt tilbage man kigger. Den detalje, at man regner på afkast og ikke på priser, er ingen formalitet: to aktiver kan have stigende priser over et år og alligevel have en korrelation tæt på nul, hvis de ikke stiger på de samme dage.

To ting er værd at huske. For det første siger korrelation intet om årsag. Når Bitcoin og Nasdaq stiger sammen, er det sjældent, fordi den ene trækker den anden; det er, fordi en fælles kraft, som regel Federal Reserves rentepolitik eller den globale likviditet, skubber dem begge i samme retning. For det andet er fortegnet alt. En investor, der køber Bitcoin for at sprede sin risiko væk fra aktier, får kun den spredning, hvis korrelationen er lav eller negativ. Er den høj og positiv, har man ikke to aktiver, men to udgaver af det samme væddemål. Det er her, oktober 2026 bliver interessant, for lige nu peger Bitcoins to vigtigste korrelationer i hver sin retning.

Tallene lige nu: væk fra Nasdaq, hen mod guldet

Bitcoins 90-dages korrelation med guld er steget til omkring 0,56, det højeste niveau i cirka seks år; sidste gang, båndet var så stærkt, var omkring 2020, da regeringer og centralbanker øste penge ud under coronakrisen. Det dokumenterede The Block allerede i begyndelsen af september, og tallet er kun holdt siden. Samtidig er Bitcoins 90-dages korrelation med Nasdaq 100 faldet til omkring 0,30, et etårigt lavpunkt, ifølge data gengivet af Bloomingbit. På det kortere 30-dages vindue er billedet endnu skarpere: guldbåndet er oppe omkring 0,7, mens Nasdaq-båndet er faldet mod 0,2.

André Dragosch, forskningschef for Europa hos kapitalforvalteren Bitwise, satte ord på skiftet. Bitcoin er, skrev han, »begyndt at ligne en forstærket udgave af guld«, og når det bliver alvor, »skelner investorer mindre og mindre mellem Bitcoin og guld, efterhånden som de navigerer i stigende risiko for valutaudhuling«, citeret af Fortune. En forstærket udgave af guld: samme retning, større udsving. Det er en præcis beskrivelse af et aktiv, der netop nu handler på guldets logik, ikke aktiernes. Tabellen nedenfor samler de fire korrelationer, der betyder mest for en porteføljeejer.

Bear steepener: når den lange rente stiger hurtigst

For at forstå, hvorfor Bitcoin i øjeblikket handler på guldets logik, skal vi forlade kryptoskærmen og kigge på den amerikanske statsrente. Her sker der netop nu noget, obligationshandlere kalder en bear steepener: den lange rente stiger hurtigere end den korte, så kurven mellem dem bliver stejlere. Den 30-årige amerikanske statsrente er klatret til omkring 5,63 til 5,70 procent, det højeste i over to årtier, viser Trading Economics, mens den 10-årige ligger omkring 5,3 procent. Bevægelsen opad er frisk: den lange rente har sat nye flerårshøjder gennem hele efteråret.

Det afgørende er, hvorfor den lange rente stiger. Den korte ende af kurven er nogenlunde forankret, fordi markedet venter, at Federal Reserve holder styringsrenten i ro på de nærmeste møder. Når den lange ende alligevel stiger, er det ikke et udtryk for, at markedet venter flere renteforhøjelser fra centralbanken. Det er, hvad analytikere kalder en genprisfastsættelse af terminspræmien: den ekstra kompensation, investorer kræver for at binde deres penge i årtier i en usikker finanspolitisk fremtid. Den amerikanske centralbank i San Francisco anslår terminspræmien på den 10-årige til omkring halvandet procentpoint, et markant løft fra tidligere på året og en af de væsentligste grunde til, at den lange rente ikke vil falde.

Sagt enkelt: den lange rente priser gælden, ikke Federal Reserve. Og den forskel er hele nøglen til, hvorfor Bitcoins korrelation med aktierne har skiftet fortegn.

Hvorfor det er renteregimet, der afgør fortegnet

Her er artiklens egentlige påstand: fortegnet på Bitcoins korrelation med aktier afgøres af, hvorfor den lange rente bevæger sig. Der findes groft sagt to regimer, og de giver modsatte fortegn.

Regime A, realrente- eller vækstchokket. Her stiger hele rentekurven, kort og lang ende sammen, fordi økonomien kører for varmt, inflationen overrasker opad, eller centralbanken strammer hårdere end ventet. Når realrenten (renten fratrukket inflationen) stiger, falder nutidsværdien af alle aktiver, hvis værdi ligger langt ude i fremtiden. Teknologiaktier rammes, fordi deres indtjening ligger år ude; Bitcoin rammes af præcis samme grund, for den har ingen løbende pengestrøm overhovedet og er dermed det længste af alle lange væddemål. Resultatet: Bitcoin falder sammen med Nasdaq, og korrelationen er høj og positiv. Selv guld lider under en stigende realrente, fordi det koster afkast at eje et aktiv uden rente. Det klassiske eksempel er 2022.

Regime B, terminspræmie- eller finanschokket. Her stiger kun den lange ende, mens centralbanken holder stille, altså netop den bear steepener, vi ser nu. Markedet forlanger ikke højere rente, fordi det venter stramning, men fordi det er bekymret for gældens størrelse, for den enorme mængde nye statsobligationer, der skal sælges, og for, om pengenes købekraft holder. Det læses som valutaudhuling. Og når investorer frygter, at pengene udhules, flygter de ikke fra lange væddemål, de flygter til knappe aktiver, som politikere ikke kan trykke flere af: guld og Bitcoin. Nu stiger de to sammen, Bitcoin kobler sig fra aktierne, og korrelationen med Nasdaq falder, mens korrelationen med guld stiger. Det klassiske eksempel er oktober 2026.

Samme aktiv, samme stigende rente, modsat fortegn. Forskellen ligger udelukkende i, hvilken slags chok der driver den lange rente. Det er derfor, spørgsmålet »guld eller aktie« ikke kan besvares én gang for alle: svaret skifter med regimet, og regimet sættes i obligationsmarkedet.

2022 mod 2026: samme rente, modsat fortegn

Historien bekræfter mønsteret. I årene før 2020 var Bitcoins korrelation med det brede amerikanske aktiemarked stort set nul; mønten levede sit eget liv, drevet af kryptospecifikke historier. Det ændrede sig, da institutionerne kom ind, og det virkelige skoleeksempel blev 2022. Da Federal Reserve på et år hævede renten fra nul til over fire procent for at bekæmpe inflationen, var det et lærebogs-realrentechok, regime A. Bitcoin faldt omkring to tredjedele, i takt med at Nasdaq blev tæsket, og den rullende korrelation mellem de to toppede omkring 0,6 til 0,7. Dengang var Bitcoin en gearet teknologiaktie, og den opførte sig præcis sådan.

Spol frem til 2026. Renten stiger igen, men af en anden grund. Denne gang handler det ikke om en centralbank, der strammer ind på en overophedet økonomi, men om et obligationsmarked, der kræver betaling for at finansiere et voksende underskud. Det er regime B, og Bitcoin opfører sig derefter: den kobler sig fra aktierne og følger guldet. De to år ligner hinanden på overfladen, renten op, men fortegnet på korrelationen er vendt, fordi årsagen er en anden. Enhver, der siger, at Bitcoin »er« det ene eller det andet, har bare valgt at kigge på ét af de to år.

Udhulingshandlen og de 40 billioner dollar

Hvad er det så for en frygt, der driver regime B? Kernen er den amerikanske statsgæld, der er vokset til omkring 40 billioner dollar. For at finansiere de løbende underskud skal det amerikanske finansministerium sælge stadig flere obligationer, og på et tidspunkt begynder køberne at forlange en højere rente for at tage imod den mængde. Det er den tredje af de tre kræfter, der ifølge markedsanalytikere trækker den lange rente op i 2026: tungt obligationsudbud til at dække underskuddet, en inflation, der ikke helt vil give slip, og en voksende terminspræmie som kompensation for den finanspolitiske usikkerhed.

Det er den baggrund, der har givet den såkaldte udhulingshandel (på engelsk the debasement trade) nyt liv, og den beskrives nu som en af årets vigtigste fortællinger i kryptomarkedet, som BeInCrypto opsummerer. Logikken er enkel: hvis værdien af statsudstedte penge langsomt forringes, fordi gæld, underskud og pengepolitik presser købekraften, vil investorer søge mod aktiver, hvis udbud ikke kan udvides med et politisk pennestrøg. Guld har spillet den rolle i årtusinder. Bitcoin tilbyder det samme løfte i digital form: et loft på 21 millioner mønter, indskrevet i koden, som ingen regering kan hæve. Det er netop derfor, de to aktiver nu bevæger sig i flok, og hvorfor skellet mellem fysisk og digital knaphed er blevet mindre, end guldfortalere bryder sig om. Vi har set nærmere på den konvergens i vores gennemgang af tokeniseret guld mod Bitcoin.

Dollaren, der ikke ville falde

Der er en krølle på historien, som adskiller denne oktober fra den udhulingshandel, vi så tidligere på året. Normalt svækkes dollaren, når frygten for udhuling tager til, og en svag dollar er med til at skubbe både guld og Bitcoin opad. Men i efteråret 2026 er dollaren ikke faldet. Tværtimod har den holdt sig stædigt stærk, tæt på en tomåneders-højde, selv efter en svag amerikansk jobrapport, der kun viste omkring 29.000 nye job i september. En dollar, der bliver stærk, mens den lange rente stiger og centralbanken holder stille, er et vink med en vognstang om, at bevægelsen i obligationsmarkedet handler om terminspræmie og udbud, ikke om forventninger til rentelettelser. Vi behandlede det paradoks i analysen af den stædige dollar og din Bitcoin.

For en dansk investor er dollarens styrke ingen detalje. Bitcoin prisfastsættes i dollar, men måles i kroner, og takket være Nationalbankens fastkurspolitik følger kronen euroen tæt, mens udsvingene mod dollaren slår direkte igennem på den kurs, du reelt betaler. En stærkere dollar betyder, at en uændret Bitcoin-pris i dollar bliver dyrere i kroner. Når mønten koster omkring 86.000 dollar, svarer det ved en dollarkurs nær 6,65 til cirka 572.000 kroner; var dollaren svagere, ville den samme Bitcoin være billigere herhjemme. Valutalaget lægger altså et ekstra sæt af udsving oven i et i forvejen svingende aktiv, og det gælder uanset hvilket renteregime, vi befinder os i.

Fed på pause, men ikke færdig: 28. oktober og december

Hvor passer centralbanken ind i det billede? Den 16. september hævede Federal Reserve under den nye formand Kevin Warsh styringsrenten med et kvart procentpoint til 3,75 til 4,00 procent, den første renteforhøjelse siden 2023, og afgørelsen var enstemmig, opgjort af Charles Schwab. Warsh lagde ikke fingre imellem: inflationen havde været »for høj for længe«, og de finansielle forhold var efter hans vurdering lempelige snarere end stramme. Det lød som en centralbank, der var klar til at stramme mere.

Men så kom den svage jobrapport for september, og billedet vendte. Markedet priser nu kun omkring 17 til 22 procents sandsynlighed for endnu en renteforhøjelse på mødet den 28. oktober, altså en klar forventning om en pause, mens sandsynligheden for en forhøjelse til december er steget til omkring to tredjedele, viser de samlede rentemarkeder. Det efterlader markedet i en skrøbelig balance, og det er præcis her, regimemodellen bliver praktisk anvendelig.

For hvis Federal Reserve hæver renten i december, fordi inflationen blusser op, så er det et realrentechok, regime A. I så fald vil Bitcoin sandsynligvis koble sig tilbage til aktierne og falde sammen med dem, præcis som i 2022. Holder centralbanken derimod stille, og fortsætter den lange rente med at stige på gælden alene, bliver vi i regime B, hvor Bitcoin følger guldet. Den samme rente, 28. oktober mod december, kan altså give to forskellige fortegn på din korrelation, alt efter hvad der driver den. Instrumentbrættet nedenfor samler de tal, man bør holde øje med.

Den strukturelle modvægt: måske holder frakoblingen ikke

Man skal ikke forelske sig i en frakobling. Analysefirmaet Glassnode advarede allerede, da guldbåndet toppede, om at den slags afkoblinger, der opstår under et obligationsudsalg, ofte er »kortvarige« og mere udtryk for »lokal udmattelse end strukturelle regimeskift«. Med andre ord: at Bitcoin lige nu følger guldet, beviser ikke, at den altid vil gøre det. Skeptikere på den anden side af bordet peger på det samme punkt, blot omvendt.

Matt Hougan, investeringsdirektør i Bitwise, formulerer nuancen skarpt. Bitcoin er, siger han, »faktisk digitalt guld, men det er ikke præcis guld«, som Benzinga refererer: mønten opfører sig kun som en udhulingssikring i bestemte regimer, og resten af tiden er den et helt andet aktiv. Det er den samme pointe som denne artikels, bare sagt af en, der sælger produktet: fortegnet er ikke fast.

Og der er strukturelle kræfter, der trækker Bitcoin tilbage mod aktierne, uanset regime. Siden de amerikanske spot-ETF’er åbnede i januar 2024, siden Strategy (tidligere MicroStrategy) kom ind i Nasdaq 100, og siden Coinbase blev optaget i S&P 500 i maj 2025, er Bitcoin-eksponering vævet ind i de samme indeksfonde og den samme optionshandel som aktierne. Handlen med optioner på de store Bitcoin-ETF’er får desuden market makere til at afdække deres positioner i løbet af den amerikanske børsdag, hvilket koncentrerer Bitcoins udsving i de samme timer, hvor Wall Street er åben. De rør binder Bitcoin til aktiemarkedets maskineri, og de forsvinder ikke, bare fordi udhulingshandlen er på mode. Frakoblingen er regimebestemt, ikke permanent.

Når korrelationen svigter dig: halen og krisedagene

Selv den pæneste lave korrelation har en ubehagelig egenskab: den har det med at forsvinde, lige når man har mest brug for den. Forskning i det, statistikere kalder haleafhængighed, viser, at risikable aktiver har en tendens til at styrte sammen på de værste dage, uanset hvad deres gennemsnitlige korrelation har været i de rolige perioder. Når der er panik, sælger investorer alt, hvad der kan sælges, på én gang, og så nærmer korrelationerne sig 1. Det er diversificeringens illusion: den spredning, du troede, du havde, fordamper i det øjeblik, du skulle bruge den. En lav 90-dages korrelation beroliger på papiret, men den fortæller dig intet om, hvad der sker klokken to om natten under et krak.

Bitcoin har desuden sin helt egen kilde til afkobling, som intet har med renter eller regimer at gøre: de kryptospecifikke stød. Et børshack, en stor likvidationskaskade eller et kollaps i en stablecoin kan sende mønten ned helt alene, mens aktier og guld ikke rører sig. Vi så et eksempel, da et børshack overhalede uroen i DeFi, som vi beskrev i den tavse obduktion. For en porteføljeejer betyder det, at Bitcoins korrelation med aktier kun fortæller en del af historien; resten er en idiosynkratisk risiko, som ingen makromodel fanger, og som hverken guld eller Nasdaq deler.

Hvad det betyder for en dansk portefølje

Hvad stiller en dansk investor så op med alt dette? Først det praktiske. Der findes ikke en spot-ETF på en enkelt kryptovaluta under de europæiske UCITS-regler, fordi en UCITS-fond ikke må bestå af ét aktiv alene. Dansk og europæisk detailadgang til Bitcoin går derfor typisk gennem børshandlede produkter af ETP- eller ETN-typen, mens egentlige gearede væddemål, futures og perpetuals, er finansielle instrumenter under MiFID II og dermed under markedstilsynets område, ikke under MiCA. Spot-handel og opbevaring hos børser og udbydere reguleres derimod af Finanstilsynet under MiCA, der har udstedt de første danske tilladelser i løbet af 2026.

Så skatten. Gevinster på Bitcoin beskattes i dag efter realisationsprincippet som personlig indkomst, mens tab kun giver et begrænset fradrag, en asymmetri, der længe er blevet kritiseret. Et forslag om lagerbeskatning, hvor gevinster og tab opgøres løbende ved årets udgang og behandles symmetrisk, har været undervejs, men er gentagne gange blevet udskudt og er ikke vedtaget. Til gengæld er den automatiske indberetning af kryptohandler til skattemyndighederne under EU’s DAC8-regler trådt i kraft fra 1. januar 2026. Uanset regime bør du altså regne skatten med, hver gang du rebalancerer tilbage til kroner.

Og endelig porteføljelogikken. Pointen i hele denne gennemgang er, at du ikke kan støtte dig til et enkelt korrelationstal, når du beslutter, hvor meget Bitcoin du vil eje. Tallet er lavt i dag, men det var højt i 2022 og kan blive det igen, hvis december bringer et realrentechok. Den mere robuste tilgang, som vi udfoldede i vores backtest af Bitcoin i en 60/40-portefølje, er at dimensionere positionen efter dens volatilitet, ikke efter dens aktuelle korrelation, at holde en lille, fast andel, og at rebalancere i disciplinerede intervaller frem for at jage det seneste regime.

Sådan læser du korrelationen fremover

Så hvad skal man holde øje med, hvis man vil vide, hvilken Bitcoin man ejer i morgen? Tre ting. For det første kurvens form: stiger hele den amerikanske rentekurve sammen, eller er det kun den lange ende, der løber, mens den korte står stille? Det første peger mod regime A og en genkobling til aktierne; det andet mod regime B og guldets logik. For det andet forholdet mellem Bitcoins to korrelationer: så længe guldbåndet er stærkere end Nasdaq-båndet, handler mønten som udhulingssikring. Vender det forhold, er festen med guldet forbi.

For det tredje centralbanken. En Federal Reserve, der hæver renten for at kvæle inflationen, er et realrentechok; en centralbank, der holder stille, mens finansministeriet oversvømmer markedet med obligationer, er et finanschok. Det er forskellen mellem at falde med aktierne og at stige med guldet. Spørgsmålet er aldrig, om Bitcoin »er« digitalt guld eller en teknologiaktie. Spørgsmålet er, hvilket regime renten sætter os i lige nu. I oktober 2026 er svaret guld. Til december kan det være et andet, og det eneste, der skal til for at vende det, er en ændring i, hvorfor den lange rente stiger.

Ofte stillede spørgsmål

Er Bitcoin digitalt guld eller en aktie?

Begge dele, men ikke samtidig. Det afhænger af renteregimet: ved et realrentechok, som i 2022, falder Bitcoin sammen med aktierne, og ved et terminspræmie- eller finanschok, som i oktober 2026, følger den guldet. Korrelationen har et fortegn, der skifter med den makroøkonomiske årsag.

Hvorfor stiger Bitcoin ikke, når aktierne sætter rekord i oktober 2026?

Fordi rekorden drives af kunstig intelligens og halvlederaktier, en fest Bitcoin ikke har eksponering mod, og fordi Bitcoin i stedet handler på udhulingshandlen sammen med guld. Dens 90-dages korrelation med Nasdaq er faldet til et etårigt lavpunkt omkring 0,30, mens guldkorrelationen er den højeste i cirka seks år.

Hvad er en bear steepener, og hvorfor betyder den noget for Bitcoin?

En bear steepener er, når den lange rente stiger hurtigere end den korte, så rentekurven bliver stejlere. Den signalerer, at markedet kræver betaling for gæld og udhulingsrisiko snarere end for ventede renteforhøjelser, og det regime skubber investorer mod knappe aktiver som guld og Bitcoin og kobler Bitcoin fra aktierne.

Hvad betyder den stærke dollar for en dansk Bitcoin-investor?

Da kronen via Nationalbankens fastkurspolitik følger euroen, slår udsving mod dollaren direkte igennem på den kurs, du betaler. En stærkere dollar gør en uændret Bitcoin-pris dyrere i kroner; ved en dollarkurs nær 6,65 svarer omkring 86.000 dollar til cirka 572.000 kroner.

Kan Bitcoin koble sig tilbage til aktierne igen?

Ja, frakoblingen er regimebestemt, ikke permanent. Hvis Federal Reserve hæver renten i december på grund af inflation, bliver det et realrentechok, og Bitcoin vil sandsynligvis falde sammen med aktierne igen. Strukturelle bånd via ETF’er, indeksoptagelser og optionshandel trækker desuden hele tiden mønten mod aktiemarkedet.

Liam Brennan dækker makroøkonomi og kryptomarkeder for HOGE Wire fra København.