Det sidste tal før Fed: jobrapporten, CPI og din Bitcoin

Bitcoin er gledet ned mod 73.500 dollar, cirka 492.000 kroner, her til morgen, og det er ikke tilfældigt. Siden fredag, hvor den amerikanske jobrapport for oktober landede langt over forventning, har markedet skruet sandsynligheden for endnu en renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank op mod 80 procent. Klokken 14.30 dansk tid i dag lander den sidste brik, inden Federal Reserve mødes den 8. og 9. december: forbrugerprisindekset for oktober, det sidste officielle inflation print før rentebeslutningen. CoinGecko havde ved redaktionens slutning Bitcoin omkring 492.000 kroner, et fald på godt en procent på et døgn og knap 42 procent under rekorden fra oktober 2025.

For en dansk kryptoinvestor kan det virke fjernt, at et amerikansk tal offentliggjort midt på eftermiddagen skulle afgøre, hvad porteføljen er værd til aften. Men sådan hænger det sammen, og denne artikel forklarer hvorfor: hvordan et inflation print måles, hvorfor det er overraskelsen og ikke selve tallet der flytter kurserne, hvilke tre kanaler tallet rammer Bitcoin igennem, og hvordan den danske fastkurspolitik binder din krone til hele fortællingen.

Det vigtigste at forstå i dag er, at inflationstallet ikke længere står alene. I næsten to år var den amerikanske CPI-rapport det enkelttal, der kunne rykke mest på kryptomarkedet på et sekund. Nu er den blevet til den anden af to porte. Den første port, arbejdsmarkedet, blev slået vidt op i fredags. Hvis den anden port, inflationen, også åbner sig i eftermiddag, er der meget lidt tilbage, der kan holde Fed fra at hæve renten igen om fire uger.

Derfor er i dag anderledes: jobrapporten varmede hawkene op

Den 6. november viste den amerikanske jobrapport for oktober en fremgang på 165.000 stillinger. Økonomerne i Dow Jones-panelet havde ventet omkring 65.000, så tallet var næsten tre gange så stort som forventet, og arbejdsløsheden faldt samtidig til 4,1 procent fra 4,2. Bloomberg kaldte det en rapport, der slog alle prognoser, og de to foregående måneder blev revideret op. Erhvervsdeltagelsen steg til 61,9 procent, den højeste siden marts, og lønningerne lå 3,1 procent højere end året før ifølge U.S. Bureau of Labor Statistics.

Det afgørende er ikke selve fremgangen, men hvad den gør ved rentebilledet. Hele oktober havde markedet trøstet sig med, at et skrøbeligt arbejdsmarked ville tvinge Fed til at holde pause, uanset hvor genstridig inflationen var. September havde kun budt på 29.000 nye stillinger, og det var den svaghed, der købte pausen på mødet den 28. oktober. Fredagens tal rev den fortælling i stykker. Sandsynligheden for en renteforhøjelse den 9. december sprang fra omkring to tredjedele ugen før til cirka 80 procent, da handlerne genberegnede, ifølge InvestmentNews.

Dermed er inflationstallet i eftermiddag ikke bare endnu en månedlig rutine. Det er den sidste store datapost, før rentekomiteen sætter sig ned, og den kommer ind i et marked, hvor hawkene allerede har overtaget. En varm CPI vil ikke åbne en ny diskussion; den vil lukke den. Det er den dynamik, vi gennemgik i detaljer i artiklen om dobbeltpausen fra Fed og ECB, og den er blevet endnu skarpere efter fredagens tal.

Hvad er et inflation print, helt præcist

Et inflation print er den månedlige offentliggørelse af et lands forbrugerprisindeks. I USA står BLS for tallet, og det kommer klokken 8.30 i New York, hvilket i vinterhalvåret svarer til 14.30 dansk tid. Indekset måler, hvad en fast kurv af varer og tjenester koster i forhold til tidligere, og det omsættes til to størrelser: ændringen fra måned til måned og ændringen i forhold til samme måned året før. Kalenderen for de kommende offentliggørelser ligger frit tilgængelig hos Nowflation, og netop derfor kan hele markedet stille sig klar på sekundet.

Månedstallet deles yderligere i to: overskriften, der tæller alt med, og kernen, der trækker de to mest svingende poster ud, nemlig energi og fødevarer. Kernen er den, økonomer og centralbankfolk ser mest på, fordi den fanger det underliggende pristryk, som pengepolitikken faktisk kan påvirke. En måned kan sagtens vise en kølig overskrift, fordi benzinen er faldet, og samtidig en genstridig kerne, fordi huslejer og tjenester stadig stiger. Det er præcis den slags splittelse, der gør et print svært at læse i de første minutter.

Oktoberrapporten har en sjælden tvist: der offentliggøres intet årstal for oktober, fordi sammenligningsgrundlaget fra 2025 mangler efter nedlukningen af den amerikanske forbundsadministration sidste efterår, som Kiplinger har beskrevet. Derfor er al opmærksomhed rettet mod månedstallet. Konsensus ventede en stigning på 0,3 procent på overskriften og 0,2 procent i kernen, en afdæmpning fra septembers 0,6 og 0,3. Alt varmere end det vil blive læst som en bekræftelse af, at inflationen stadig ikke er slået ned, og det er netop den bekræftelse, hawkene i rentekomiteen leder efter.

Overraskelsen er motoren, ikke tallet

Her er den vigtigste misforståelse at rydde af vejen: markedet reagerer ikke på inflationen, det reagerer på afvigelsen fra det ventede. Et print på 0,3 procent, som alle havde regnet med, flytter stort set ingenting, fordi tallet allerede er bygget ind i kurserne. Et print på 0,5 procent, hvor konsensus lå på 0,3, kan derimod udløse et sælgeray på sekunder. Formlen, erfarne traders har i baghovedet, er enkel: reaktionen er lig med resultatet minus forventningen. Selve inflationsniveauet er sekundært; det er overraskelsen, der tænder motoren.

Det er også derfor, de bedste realtidsbarometre ikke er aviserne, men væddemålsmarkederne. CME FedWatch udleder sandsynligheden for en renteforhøjelse direkte af futures på Fed-renten, og prognosemarkeder som Polymarket og Kalshi sætter odds på det samme i kroner og ører. Efter fredagens jobrapport lå oddsene for en forhøjelse den 9. december omkring 80 procent, op fra cirka 67 procent ugen før, og et varmt CPI-tal vil kunne skubbe dem mod 85 procent og derover, som 24/7 Wall St. har fulgt tæt. Den procent er i praksis den eneste prognose, der betyder noget for din Bitcoin i dag.

Sådan ser opstillingen ud, før klokken slår 14.30:

Pointen med tabellen er, at tærsklen for en varm overraskelse ligger lavt. Markedet er allerede nervøst, og selv en lille skuffelse på kernen vil blive tolket som et signal om, at prispresset har bidt sig fast. Det er en asymmetrisk opstilling: en varm måling bekræfter hawkene og åbner nedadrettet risiko for risikoaktiver, mens en kølig måling kun bekræfter en pause, der allerede delvis er priset ind. Konsensusforventningerne er samlet af blandt andre CoinEdition.

Tre tal, én rangorden: CPI, PCE og PPI

CPI er det højlydte inflationstal, men det er ikke Feds foretrukne. Rentekomiteen styrer formelt efter PCE-deflatoren, et bredere mål, som det amerikanske Bureau of Economic Analysis udgiver senere i måneden. Forskellen lyder teknisk, men den er vigtig: CPI bygger på en fast forbrugskurv, mens PCE justerer for, at folk skifter adfærd, når priserne ændrer sig, og PCE vægter blandt andet sundhedsudgifter anderledes. CPI løber typisk lidt højere end PCE, og det er den forskel, der kan gøre et skræmmende CPI-tal mindre dramatisk, når PCE lander et par uger senere.

Fed-formand Kevin Warsh var på pressemødet den 28. oktober helt udtrykkelig om, at målet er prisstabilitet målt ved PCE på to procent, ikke CPI. Det tredje tal i rækken, producentprisindekset PPI, måler priserne i det tidlige led af fødekæden, altså hvad virksomhederne betaler, før varen når forbrugeren. PPI bruges både som en tidlig indikator og som input til dele af PCE-beregningen. Tilsammen danner de tre en rangorden, hvor CPI tænder den første gnist, PPI nuancerer billedet, og PCE leverer det tal, Fed faktisk træffer beslutning ud fra.

For en handler betyder rangordenen, at et CPI-chok sjældent er historiens sidste ord. Kommer overskriften varmt ind i eftermiddag, men kernen køligt, eller omvendt, vil markedet famle i de første minutter, indtil det får samlet signalet. Og selv et entydigt varmt CPI-tal kan blive dæmpet, hvis PCE senere viser et mildere billede. Warshs ordvalg (referatet fra pressemødet) er værd at huske på, netop fordi det minder om, at ét tal på én eftermiddag ikke er hele sandheden.

De tre kanaler: dollar, realrente og likviditet

Et inflationstal rammer ikke Bitcoin direkte. Det rammer gennem tre kanaler, der alle går via den amerikanske rente. Forstår man dem, forstår man, hvorfor et tal om amerikanske huslejer og benzinpriser kan tippe en dansk portefølje.

Den første kanal er dollaren. En varm CPI hæver forventningerne til renten, og højere renteforventninger trækker kapital mod dollaren, som dermed styrkes. Da Bitcoin prissættes i dollar, lægger en stærkere dollar mekanisk pres på kursen, og samtidig bliver hele kurven af risikoaktiver mindre attraktiv. Dollarindekset DXY har stået stærkt hele efteråret, og den sammenhæng er så central, at vi har viet den en selvstændig gennemgang i artiklen om den stædige dollar efter Fed-pausen.

Den anden kanal er realrenten, altså renten efter inflation. Når Fed troværdigt bekæmper inflationen med højere renter, stiger realrenten, og det hæver prisen på at eje et aktiv, der ikke selv kaster et afkast af sig. Bitcoin betaler ingen rente og ingen udbytte, så jo mere en statsobligation giver, desto hårdere bliver konkurrencen. Iggy Ioppe, investeringschef i handelsfirmaet Theo, formulerede det skarpt efter oktobermødet: markedet »havde prissat en pause, men ikke den høgeagtige tone«, og Bitcoin skal nu »konkurrere med« en risikofri rente tæt på fire procent, sagde han til Cointelegraph.

Den tredje kanal er likviditeten. Højere renter og en centralbank, der samtidig skrumper sin balance, betyder færre penge i omløb, og de mest spekulative aktiver er altid de første, der mærker tørken. Lewis Huang fra børsen Bitget pegede i samme runde på, at Bitcoins udvikling på kort sigt »afhænger mere af renterne på statsobligationer, dollarens bevægelser og den bredere risikostemning« end af noget kryptospecifikt. Tilsammen betyder de tre kanaler, at et inflationstal fra Washington kan tale højere i København end nogen nyhed fra selve kryptoverdenen.

Myten om Bitcoin som inflationsværn

En af de mest sejlivede fortællinger er, at Bitcoin er digitalt guld og derfor et værn mod inflation. Logikken lyder besnærende: udbuddet er fastlåst til 21 millioner, så når papirpenge udvandes, burde en knap digital aktiv stige. Problemet er, at virkeligheden på kort og mellemlang sigt ser helt anderledes ud. Når inflationstallet kommer varmt ind, falder Bitcoin som oftest, den stiger ikke.

Det tydeligste modbevis er 2022. Da den amerikanske inflation toppede tæt på ni procent, styrtdykkede Bitcoin i stedet for at stige, i takt med at renterne blev sat op. Grunden er, at markedet i praksis behandler Bitcoin som et risikoaktiv med lang varighed, tæt beslægtet med vækstaktier, og ikke som en sikker havn. Korrelationen med det amerikanske teknologiindeks Nasdaq strammer til i urolige perioder, mens forholdet til guldet svinger, et mønster vi fulgte, da guld og Bitcoin tabte til dollaren under efterårets hårde pause.

Det betyder ikke, at udvandingsargumentet er forkert, men det virker på en anden tidshorisont. Over en årrække kan knapheden have betydning; på en enkelt CPI-eftermiddag vinder rentefølsomheden hver gang. For en investor er den praktiske lektie, at man ikke skal købe Bitcoin som en forsikring mod netop det tal, der offentliggøres klokken 14.30. På den tidsskala er Bitcoin ikke forsikringen, men den risiko, man forsikrer sig imod.

Minutterne efter 14.30: sådan reagerer markedet

Selve udløsningen er en studie i hastighed. I sekunderne før 14.30 trækker mange markedsdeltagere deres ordrer tilbage, så ordrebogen bliver tynd, og spændet mellem køb og salg udvider sig. I det øjeblik tallet rammer, læser algoritmer det på millisekunder og handler, før et menneske overhovedet har nået at læse overskriften. Er afvigelsen stor, kan de første bevægelser være voldsomme, ikke fordi så mange penge skifter hænder, men fordi der i det tynde øjeblik er så få til at tage imod.

Oven i det ligger gearingen. En skarp bevægelse kan udløse tvangslukninger af lånefinansierede positioner, og de kaskader forstærker udsvinget i begge retninger. På optionsmarkedet køber handlere ofte straddles før et print, altså væddemål på et stort udsving uanset retning, og når usikkerheden er udløst, falder den prissatte volatilitet sammen igen. For en langsigtet investor er pointen, at de første minutters bevægelse ofte er støj, ikke signal.

Noget har dog ændret sig i løbet af 2026. Reaktionen på CPI-tal er gradvis blevet mindre, dels fordi de amerikanske spot-ETF’er har tilført en jævn institutionel efterspørgsel, der virker som en støddæmper mod de hurtige udsving. Samtidig er Bitcoins samvariation med aktierne vendt tilbage, så et inflationschok i dag oftere forplanter sig gennem hele risikokurven på en gang, et skifte vi behandlede, da Bitcoin fulgte Nasdaq ned, og guldet svigtede med.

Støddæmperen er dog ikke en garanti. Mindedagen hænger stadig i luften: i oktober 2025 udløste et uventet chok det største daglige likvidationsras i kryptomarkedets historie, dokumenteret af blandt andre CoinGecko. Forskellen er, at et planlagt CPI-tal sjældent udløser den slags, netop fordi alle har kunnet forberede sig. Det er de uanmeldte chok, ikke de kalendersatte, der fremkalder de dybeste kaskader.

Warsh-doktrinen: hvorfor ét tal ikke er nok

For at forstå, hvorfor dagens tal er så afgørende, skal man forstå, hvorfor det i sig selv ikke er nok. Den 28. oktober holdt Fed renten i ro på 3,75-4,00 procent, selv om septembers CPI var kommet varmt ind med en kerne, der overraskende var steget igen. Hvorfor så holde pause? Fordi den anden port, arbejdsmarkedet, var smækket i. Med kun 29.000 nye job i september havde komiteen et påskud til at vente. En varm inflation alene tvang altså ikke en handling; den var nødvendig, men ikke tilstrækkelig.

Warsh lagde på pressemødet ikke skjul på linjen. Der er, sagde han, »intet blødt inflationsmål og intet underforstået inflationsmål. Der er et mål om prisstabilitet, og det er to procent målt ved PCE«. Han beskrev en inflation, der havde ligget over målet i »tæt på seks år«, og tilføjede, at »at kvæle inflationen handler ikke om en bestemt dato i kalenderen«. Arbejdsmarkedet kaldte han »ganske positivt«. Den fulde ordlyd findes i referatet fra pressemødet, og budskabet er umiskendeligt: Fed vil hellere risikere en vækstbremse end at give slip på inflationen for tidligt.

Og her er fredagens tal den store ændring. Den anden port er ikke længere lukket. Med 165.000 nye job og en faldende arbejdsløshed har arbejdsmarkedet bekræftet præcis det, Warsh pegede på. Dermed er det kun inflationsporten, der mangler at blive stemplet ind. Kommer CPI varmt i eftermiddag, er begge porte åbne, og det sidste argument for at vente er væk. Ikke tilfældigt advarede 24/7 Wall St. om, at Warshs Fed ikke agter at redde aktiemarkedet, hvis det falder. Den såkaldte Fed put, forestillingen om, at centralbanken altid griber ind under et kursfald, er sat ud af kraft.

Det danske led: fastkurspolitik og Nationalbanken

Her kommer den danske vinkel, som gør et amerikansk tal til et dansk anliggende. Danmark fører fastkurspolitik, hvilket betyder, at kronen skal følge euroen tæt. Centralkursen er 7,46038 kroner per euro, og Nationalbanken holder kursen inden for et snævert bånd på plus/minus 2,25 procent. Konsekvensen er, at Danmark ikke fører sin egen pengepolitik. Vi importerer ECB’s, og Nationalbankens eneste opgave på renten er at forsvare kronen, ikke at styre dansk inflation.

Derfor følger Nationalbanken trofast efter, hver gang ECB flytter sig. I juni 2026 satte banken renten på indskudsbeviser op med 0,25 procentpoint til 1,85 procent, og i september fulgte endnu en forhøjelse til 2,10 procent, begge gange som direkte svar på, at ECB hævede sin indlånsrente, som Nationalbanken selv forklarer. Mekanikken er beskrevet ligefremt af DR: når ECB hæver, hæver Nationalbanken, så rentespændet holdes uændret og kronen bliver liggende.

Sådan ser renteverdenen ud lige nu, set fra tre hovedstæder:

Tabellen afslører to adskilte veje, ad hvilke den globale rentestramning når Danmark. Den første går gennem Bitcoin: Feds renter styrker dollaren og dræner likviditet, og det presser kryptokurserne, uanset hvad danske priser gør. Den anden går gennem din bolig: når ECB hæver, hæver Nationalbanken, og det slår ud i de danske realkredit- og indlånsrenter. Hæver ECB igen på decembermødet, som markederne delvis venter, rykker Nationalbankens indskudsbevisrente efter mod 2,35 procent. Den amerikanske og den europæiske stramning rammer altså den danske husstand fra to sider på en gang.

Danmarks egen inflation: 2,2 procent og langt fra USA’s

Det paradoksale er, at Danmarks egen inflation knap nok er et problem. I september steg forbrugerpriserne 2,2 procent i forhold til året før, op fra 2,0 procent i august, mens kerneinflationen lå på 1,9 procent ifølge Danmarks Statistik. Den største bidragyder var transport, trukket op af brændstofpriser, mens huslejerne holdt kernen oppe. Et niveau tæt på to procent er præcis, hvad centralbanker drømmer om, og det er milevidt fra de 3,7 procent, USA sidst kunne gøre op, eller euroområdets 3,8.

Så hvorfor sidder en dansk investor og stirrer på et amerikansk tal frem for på Danmarks Statistik? Fordi Bitcoin ikke prissættes i kroner eller efter danske priser, men i dollar og efter global likviditet. Den danske krone er netop ved sit design stabil; den transmitterer ikke chok, sådan som en flydende valuta ville. Den stabilitet betyder, at det danske inflationstal sjældent flytter en kryptoportefølje overhovedet, mens det amerikanske kan gøre det på sekunder. Den skævhed udfoldede vi, da vi spurgte, hvorfor USA’s CPI flytter din Bitcoin mere end Danmarks.

Billedet forstærkes af, at det danske og det amerikanske prispres i øjeblikket drives af det samme: energi. Da benzin og diesel trak den danske overskrift op i oktober, var det en mild udgave af præcis den energidrevne optur, der sendte den amerikanske kerne på himmelflugt. Men hvor Danmark lander lige over målet, lander USA langt over, og det er forskellen mellem en centralbank, der kan slappe af, og en, der føler sig tvunget til at stramme.

Tre scenarier for eftermiddagens tal

Hvordan kan dagen ende? Groft sagt er der tre udfald, og de har hver sin konsekvens for både rente og Bitcoin. Husk asymmetrien: efter fredagens jobtal gør et varmt print mere skade, end et køligt print gør gavn, fordi hawkene allerede har vinden i ryggen.

Et varmt tal vil cementere december-forhøjelsen og kan sende Bitcoin ned for at teste de bunde, kursen allerede har flirtet med i denne uge. Et tal på linje ændrer ikke meget: forhøjelsen er stadig det mest sandsynlige, men fraværet af en ny ubehagelig overraskelse kan udløse en lille lettelse. Et køligt tal er det eneste, der for alvor kan åbne for et rally, men selv da gælder, at en enkelt mild måling ikke kan rulle fredagens stærke jobrapport tilbage. Efter et varmt septembertal lå sandsynligheden for en forhøjelse ifølge Polymarket allerede højt, og barren for at flytte den ned er derfor hævet.

Admir Kolaj, økonom hos TD Economics, opsummerede retningen allerede efter septembertallet: kernen »skuffede forventningerne om en vis afkøling«, og »Fed vil sandsynligvis ikke kunne blive på sidelinjen meget længere«, skrev han i TD’s analyse. Dagens tal er den test, der afgør, om han får ret allerede den 9. december.

Vejen til 9. december

Dagens CPI er ikke slutstationen, men den sidste store sten på vejen. Herfra er kalenderen tæt pakket, og hvert punkt kan flytte oddsene, inden rentekomiteen sætter sig. Vigtigst er, at decembermødet er et af de møder, hvor Fed også offentliggør sine renteprognoser, det såkaldte dot plot. Det er derfor ikke kun selve forhøjelsen, der er på spil, men også signalet om, hvor mange flere der kan følge i 2027.

På den anden side af Atlanten holdt ECB renten i ro den 29. oktober i det, mange kaldte en høgeagtig pause, og markederne priser delvis en forhøjelse på decembermødet. Samtidig har ECB-chef Christine Lagarde varslet, at hun forlader posten i februar 2027, hvilket lægger endnu et lag af usikkerhed over den europæiske kurs, som CNBC beskrev. For Danmark er det ECB-mødet, ikke Fed-mødet, der afgør Nationalbankens næste træk, men for din Bitcoin er det omvendt Fed, der tæller mest. Begge møder ligger i samme uge, og tilsammen gør de december til en måned, hvor både din krone og din krypto hænger i de samme renteudmeldinger.

Hvad det betyder for din portefølje

Den første og vigtigste regel er at lade være med at handle på selve tallet. De første minutters bevægelse er næsten altid støj, drevet af algoritmer og tvangslukninger, og en privat investor, der forsøger at nå med, ender oftest med at købe toppen eller sælge bunden. Hvis du har en plan, så læg den før 14.30, ikke bagefter. Markedet belønner tålmodighed på en dag som i dag, ikke reflekser.

Den anden regel handler om størrelse. Så længe Bitcoin opfører sig som makrobeta, altså som et forstærket spejl af den globale risikostemning, bør positionen passe til en verden, hvor en renteforhøjelse i december er grundscenariet, og hvor Fed har gjort det klart, at den ikke vil gribe ind for at redde faldende aktiver. Det er ikke en opfordring til at sælge, men til at eje en mængde, man kan holde til, hvis eftermiddagen bliver varm og vinteren bliver kold.

For en dansker er der et ekstra lag. Du er eksponeret to gange: din krypto gennem dollaren og den globale likviditet, og din bolig gennem ECB og Nationalbanken. I Danmark fører Finanstilsynet tilsyn med kryptoudbydere under MiCA, mens afledte kontrakter som futures og perpetuals hører under MiFID II, men ingen af delene ændrer den grundlæggende rentefølsomhed, som et Finanstilsynet-registreret produkt heller ikke kan isolere dig fra. Den langsigtede fortælling om knaphed kan godt være intakt; den afgør bare ikke, hvad der sker klokken 14.30 i dag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår offentliggøres det amerikanske CPI-tal i dag?

Oktobers forbrugerprisindeks offentliggøres af U.S. Bureau of Labor Statistics tirsdag den 10. november klokken 8.30 i New York, hvilket svarer til 14.30 dansk tid. Det er det sidste officielle inflationstal, før Federal Reserve mødes den 8. og 9. december.

Hvorfor falder Bitcoin, når inflationen stiger?

Fordi markedet på kort sigt behandler Bitcoin som et risikoaktiv, ikke som en sikker havn. En varm inflation hæver forventningerne til renten, styrker dollaren og løfter realrenten, og alle tre dele lægger pres på et aktiv, der ikke selv giver et afkast.

Hvad betyder en amerikansk renteforhøjelse for den danske krone?

Kronen er bundet til euroen gennem fastkurspolitikken, så Nationalbanken følger ECB og ikke Fed direkte. Men en amerikansk stramning styrker dollaren og dræner global likviditet, og det rammer din Bitcoin, selv om selve kronekursen ligger stabilt.

Er Bitcoin et værn mod inflation?

På kort og mellemlang sigt har Bitcoin ikke fungeret som et inflationsværn; da inflationen toppede i 2022, faldt kursen kraftigt i stedet for at stige. Over mange år kan knapheden have betydning, men på en enkelt CPI-dag opfører Bitcoin sig som en risiko, ikke som en forsikring.

Hvor stor er sandsynligheden for en renteforhøjelse i december?

Efter den stærke jobrapport den 6. november lå sandsynligheden omkring 80 procent ifølge CME FedWatch og Polymarket, og et varmt CPI-tal kan skubbe den mod 85 procent og derover. Den endelige beslutning og Feds nye renteprognoser kommer på mødet den 9. december.

Af Mikkel Overgaard, makroredaktør på HOGE Wire. Denne artikel er alene til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning.