Bankernes kryptopolitik 2026: fra ETP til fuld forvaring

Et år efter at Baselkomitéens kapitalstandard for bankers kryptoeksponering trådte i kraft, og et år efter at USA vedtog sin første føderale stablecoin-lov, er bankernes kryptopolitik ved at splitte sig i to tydelige spor. Nogle banker, deriblandt Danske Bank og Nordea, har valgt at blive ved børsnoterede produkter (ETP’er), hvor kunden får prisudsvinget uden at eje en satoshi. Andre, som Standard Chartered, BBVA og Deutsche Bank, bygger eller køber sig til fuld forvaring, handel og i nogle tilfælde deres eget stablecoin. Samtidig vakler dele af det regelsæt, der skulle give bankerne den nødvendige sikkerhed: den amerikanske GENIUS Act nåede aldrig sin etårsfrist den 18. juli 2026, og selv formanden for Baselkomitéen har offentligt sagt, at komitéens egne kapitalregler for krypto trænger til en gennemgang. Denne artikel ser på, hvor bankernes kryptopolitik faktisk står ved udgangen af juli 2026, hvem der bygger hvad, og hvad det betyder for danske kunder og investorer.

To hastigheder i bankernes kryptopolitik

Bankernes forhold til krypto har ændret sig hurtigere det seneste år end i de otte foregående år tilsammen. Baggrunden er tre regelsæt, der alle modnedes nogenlunde samtidig: MiCA i EU, Baselkomitéens globale kapitalstandard for kryptoeksponering (kendt som SCO60) og den amerikanske GENIUS Act for stablecoins. Tilsammen gav de bankerne noget, de har efterspurgt i årevis: et regelsæt at navigere efter, i stedet for et de facto forbud eller en juridisk gråzone.

Men et fælles regelsæt er ikke det samme som en fælles forretningsmodel. Groft sagt er der opstået to lejre. Den første, som Danske Bank, Nordea og de fleste øvrige nordiske banker tilhører, giver kunderne eksponering via børsnoterede produkter udstedt af tredjeparter som BlackRock og WisdomTree. Banken rører aldrig selv de underliggende kryptoaktiver, og kunden ejer et værdipapir, ikke en digital tegnebog. Den anden lejr, med Standard Chartered, BBVA, Deutsche Bank og JPMorgan i spidsen, bygger eller opkøber egen forvaring, handelsinfrastruktur og i nogle tilfælde eget stablecoin.

Valget mellem de to modeller handler ikke kun om risikovillighed. Kapitalomkostninger spiller en stor rolle: når obligationsrenterne presser bankernes egne finansieringsomkostninger op, bliver det dyrere at binde balance i et aktiv, som Baselkomitéen kræver op til 1.250 procent risikovægt på. En ETP-model, hvor eksponeringen ligger hos en ekstern udsteder, er langt billigere i kapitalmæssig forstand end at holde kryptoaktiver på egen bog. Det er en del af forklaringen på, hvorfor de banker, der går efter fuld forvaring, ofte gør det som en selvstændig servicevirksomhed for andre finansielle aktører, snarere end at parkere kryptoaktiver direkte på moderbankens balance.

Danmark vælger den forsigtige model: Danske Bank og Nordea

For danske kunder kom vendepunktet den 11. februar 2026, da Danske Bank meddelte, at banken efter otte års tilbageholdenhed åbnede for, at kunder kan investere i Bitcoin og ether gennem Danske eBanking og Danske Mobile Banking. Adgangen sker via tre børsnoterede produkter, to bitcoin-ETP’er og ét ethereum-ETP fra BlackRock og WisdomTree, ikke gennem direkte spothandel eller egen forvaring. Nordea fulgte samme dag med sit eget bitcoin-ETP-udbud. Ingen af bankerne lader kunder hæve de underliggende mønter til en selvstændig tegnebog, det er en investering i et værdipapir, der følger prisen, ikke ejerskab af selve aktivet.

Danske Bank har begrundet skiftet med, at MiCA-reguleringen gav banken den fornødne tillid til at åbne adgangen, samtidig med at kunderne selv efterspurgte det. Banken understreger samtidig gentagne gange risikoen ved kryptoinvesteringer over for sine kunder.

Den forsigtige tilgang hænger sammen med, hvordan Finanstilsynet fører tilsyn med markedet. Finanstilsynet er den danske kompetente myndighed under MiCA og har offentliggjort sin tilsynspraksis for udbydere af kryptoaktivtjenester, men har ikke lagt pres på danske banker for at bevæge sig mod egen forvaring. Det passer meget godt med, hvor lav den faktiske danske kryptoeksponering er: ifølge Danmarks Nationalbanks egen undersøgelse fra foråret 2026 ejer kun omkring 4 procent af danskerne kryptoaktiver direkte, og de fleste beholdninger ligger under 10.000 kr. Nationalbanken vurderer selv, at eksponeringen ikke udgør en risiko for den finansielle stabilitet i Danmark, hvilket givetvis er en del af forklaringen på, hvorfor hverken Danske Bank eller Nordea har hastværk med at bygge den samme dyre infrastruktur som banker i markeder med højere kryptoudbredelse.

Standard Chartered og Zodia: forvaring bliver kerneforretning

Det tydeligste tegn på, at nogle banker vil længere end ETP’er, kommer fra Standard Chartered. Banken lancerede sin egen kryptoforvaring i Luxembourg allerede i januar 2025 og indførte spothandel med bitcoin og ether for institutionelle kunder i juli 2025. I maj 2026 bekræftede banken, at den vil overtage hele forretningen i Zodia Custody, forvaringsselskabet som Standard Chartered selv var med til at stifte i 2021. Aftalen ventes underskrevet i løbet af sommeren og afsluttet omkring udgangen af august 2026.

Zodias administrerende direktør, Julian Sawyer, kaldte overtagelsen en »major validation« af en bredere tendens i banksektoren og sagde direkte til CoinDesk: »Every bank will soon need to hold digital assets« (kilde: CoinDesk). Ifølge Sawyer kan traditionelle banker ikke selv bygge forvaring i institutionel kvalitet uden den type specialiserede software, som Zodia har udviklet, hvilket er en del af argumentet for, at konsolidering, frem for at hver enkelt bank bygger sit eget system fra bunden, sandsynligvis bliver mønsteret fremover.

Standard Chartereds bevægelse vender rækkefølgen om i forhold til den danske model. I stedet for at sende eksponeringen videre til en ekstern ETP-udsteder, insourcer banken selve forvaringsinfrastrukturen og sælger den videre som en tjeneste til andre finansielle institutioner. Det kræver mere kapital og compliance-arbejde, men giver til gengæld kontrol over hele værdikæden, fra opbevaring til afvikling. Samme tendens ses hos Tysklands største bank, Deutsche Bank, der har annonceret planer om at lancere egen kryptoforvaring for institutionelle og erhvervskunder i løbet af 2026 gennem eksterne teknologipartnere.

BBVA dropper mellemleddet: fuld handel og forvaring i Spanien

Mens Standard Chartered sælger forvaring til andre banker, har den spanske storbank BBVA valgt at bygge sin egen forbrugerrettede løsning fra bunden. Efter godkendelse fra det spanske børstilsyn CNMV lancerede BBVA i 2026 handel og forvaring af bitcoin og ether direkte i sin mobilbank til alle myndige kunder i Spanien, ifølge bankens egen meddelelse. I modsætning til den danske ETP-model kan BBVA-kunder her købe, sælge og opbevare de faktiske aktiver i banken, uden om en ekstern udsteder.

Gonzalo Rodríguez, der står i spidsen for BBVAs retailforretning i Spanien, forklarede lanceringen sådan: »We want to make it easier for our retail customers in Spain to invest in crypto assets, through a simple and easy to access digital solution on their cell phone. Our goal is to support them as they explore digital assets, backed by the strength and security of a bank like BBVA.«

BBVA er dermed den første store spanske bank til at tilbyde detailkunder handel døgnet rundt direkte i banken, og bevægelsen viser, hvor stor forskellen kan være mellem to banker i samme regulatoriske ramme (MiCA gælder i både Spanien og Danmark). Hvor Danske Bank og Nordea har valgt den letteste, mindst kapitaltunge model, har BBVA vurderet, at den fulde forvaringsstak er værd at bygge, selv med den skrappe Basel-kapitalbehandling af direkte kryptobeholdninger.

JPMorgans Kinexys: token-indskud som den tredje vej

Der findes en tredje model, som hverken er ETP eller forvaring af kryptoaktiver i traditionel forstand: tokeniserede bankindskud. JPMorgan har drevet dette spor længst gennem sin Kinexys-platform (tidligere Onyx), hvor bankens eget digitale token, JPMD, repræsenterer et krav på et indskud i banken snarere end en kryptovaluta. Banken har udvidet JPMD til flere blockchains, deriblandt Coinbases Ethereum-lag 2-netværk Base, og har udvidet Kinexys’ valutadækning til blandt andet australske dollar, Hongkong-dollar, japanske yen, kinesiske renminbi og singaporeanske dollar.

Kinexys behandler efter bankens egne oplysninger et milliardbeløb i daglig transaktionsvolumen, og JPMorgan har flere gange fremhævet, at volumen gennem platformen er vokset kraftigt år for år. Pointen med et tokeniseret indskud er, at det juridisk set forbliver et almindeligt bankindskud, dækket af bankens egen balance, men det bevæger sig og afvikles med samme hastighed og programmerbarhed som en stablecoin. For en bank er det en måde at hente fordelene ved blockchain-afvikling (øjeblikkelig, døgnåben, programmerbar) uden at skulle håndtere den kapitaltunge Basel-klassificering, der gælder for egentlige kryptoaktiver.

Det er ikke tilfældigt, at modellen appellerer mest til store, institutionelle banker med et globalt betalingsflow at optimere. For en dansk detailkunde er tokeniserede indskud endnu ikke en synlig del af hverdagen, men infrastrukturen, som JPMorgan bygger, er præcis den type rørledning, som europæiske banker overvejer, når de diskuterer, hvordan en fremtidig digital eurobetaling skal fungere ved siden af ECBs eget projekt for en digital euro.

Société Générale og EURCV: bankernes eget stablecoin

Hvor JPMorgan har satset på tokeniserede indskud, har den franske storbank Société Générale, gennem datterselskabet SG-Forge, satset på et regulært, offentligt euro-stablecoin. EURCV er udstedt under MiCA som en elektronisk pengetoken og er siden marts 2026 rullet ud på fire forskellige blockchains: Ethereum, Solana, XRP Ledger og Stellar. Ifølge data fra Token Terminal, gengivet af The Defiant, voksede EURCVs markedsværdi mere end 180 procent år for år og toppede omkring 705 millioner dollar i ugen op til MiCAs compliance-frist den 8. juni 2026, før den efterfølgende faldt tilbage til et lavere gennemsnitsniveau.

Selv med den vækst er EURCV, ligesom resten af eurostablecoin-markedet, fortsat en dværg sammenlignet med de dollarbaserede stablecoins USDT og USDC, der tilsammen udgør størstedelen af det globale marked. Det er præcis den ubalance, som både Société Générale, Qivalis-konsortiet og i sidste ende EUs egen politik forsøger at rette op på: hvis eurobanker ikke selv bygger digitale eurobetalingsspor, risikerer de, at dollarbaserede stablecoins bliver standarden for on-chain-afvikling, også i Europa.

Qivalis vokser: 37 banker, ét stablecoin, én tilladelse der mangler

Det tydeligste eksempel på et fælles europæisk bankesvar er Qivalis, konsortiet der blev stiftet i september 2025 af ni banker, deriblandt Danske Bank, for at udstede et fælles euro-stablecoin. Siden er konsortiet vokset markant: i maj 2026 tilsluttede 25 nye banker sig, så Qivalis nu tæller 37 medlemmer på tværs af Europa, ifølge Ledger Insights. Blandt medlemmerne er BBVA, BNP Paribas, CaixaBank, DekaBank, DZ Bank, ING, KBC, Raiffeisen Bank International, SEB, UniCredit og Banca Sella, ud over Danske Bank.

Stablecoinen skal ifølge planen lanceres i andet halvår af 2026, forudsat at Qivalis opnår sin tilladelse som e-pengeinstitut fra den hollandske centralbank De Nederlandsche Bank. Tokenet bindes 1:1 til euroen, med mindst 40 procent af reserverne placeret som bankindskud og resten i kortfristede, højt ratede euroområde-statsobligationer. Qivalis har valgt Fireblocks som teknologipartner og er efter sigende i fremskredne drøftelser med kryptobørser og market makers for at sikre likviditet fra lanceringsdagen.

At 37 banker, inklusive en dansk bank, går sammen om et fælles stablecoin siger noget vigtigt om, hvordan bankerne selv ser fremtiden: ingen enkelt bank, ikke engang en global aktør som Société Générale, vurderer selv at kunne bygge tilstrækkelig likviditet og tillid alene. Et konsortium spreder både omkostningen og den regulatoriske risiko ud på mange skuldre.

GENIUS Act: fristen der bristede den 18. juli

Mens europæiske banker konsoliderer sig om fælles infrastruktur, kæmper de amerikanske myndigheder med at få deres egen stablecoin-lovgivning på plads. Kongressen vedtog GENIUS Act den 18. juli 2025 som USAs første føderale rammelov for stablecoins, med krav om 1:1-dækning i likvide aktiver, forbud mod algoritmiske stablecoins og en etårsfrist til at få detaljerede regler på plads. Seks føderale myndigheder, heriblandt OCC, FDIC, Federal Reserve, Treasury, FinCEN og OFAC, skulle levere de endelige regler senest den 18. juli 2026.

Den frist blev ikke holdt. Ifølge Crowdfund Insider havde myndighederne ved fristens udløb udsendt ti forslag til regler, men ingen af dem var færdigbehandlet til endelige, bindende regler. Flere høringsperioder, blandt andet OCCs regler om hvidvaskbekæmpelse og en fælles kundelegitimationsregel på tværs af fem myndigheder, løb først ud i august 2026, altså efter den lovbestemte frist allerede var passeret.

Konsekvensen er ikke akut: loven fastsætter selv, at den træder i kraft senest den 18. januar 2027, eller 120 dage efter at de endelige regler foreligger, alt efter hvad der kommer først. Kongressen indbyggede ingen sanktion eller nødplan for myndigheder, der overskrider etårsfristen, hvilket historisk set ikke er usædvanligt: SEC og CFTC overskred ifølge samme kilde omkring 40 procent af de lovbestemte frister under Dodd-Frank-loven fra 2010.

For banker, der overvejer at udstede egne dollar-stablecoins under GENIUS Act, betyder forsinkelsen bare mere uvished om, præcis hvilke kapital- og hvidvaskkrav de skal indrette sig efter. Det er en del af baggrunden for, at flere amerikanske banker foreløbig holder sig til at støtte konsortier og tokeniserede indskud frem for at ansøge om selvstændig stablecoin-udstedelse.

Basel-standarden under pres: formanden vil selv have reglerne lavet om

Mens amerikanske myndigheder kæmper med at nå i mål, har Baselkomitéen for Banktilsyn sit eget problem: dens egen formand er offentligt uenig i komitéens nuværende regler. Baselkomitéens globale kapitalstandard for bankers kryptoeksponering, kendt som SCO60, trådte i kraft 1. januar 2026 efter at være udskudt et år. Standarden deler kryptoaktiver op i grupper, hvor bitcoin og ether som såkaldte gruppe 2b-aktiver skal bære en risikovægt på 1.250 procent, og hvor en banks samlede eksponering mod denne gruppe udløser skærpet indberetning ved 1 procent af kernekapitalen og den strengeste behandling ved 2 procent (uddybet i tabellen i næste afsnit).

Allerede i november 2025 sagde komitéens formand, Erik Thedéen, til Financial Times, at reglerne »need a rework«, fordi både USA og Storbritannien nægtede at gennemføre dem som skrevet. Thedéen pegede på, at det oprindelige regelsæt fra 2021 var skrevet med volatile aktiver som bitcoin for øje, mens virkeligheden i 2026 i højere grad handler om stablecoins: »Now of course everyone is talking about stablecoins. Permissionless ledgers: are these as risky as we thought?« spurgte han retorisk, ifølge CoinDesks gengivelse af Financial Times.

Komitéen fulgte selv op i februar 2026 og meddelte, at den ville fremrykke en målrettet gennemgang af udvalgte dele af standarden, med en opdatering ventet senere på året. Ved udgangen af juli 2026 var den opdatering endnu ikke offentliggjort. Samtidig har en bred koalition af brancheorganisationer, heriblandt Global Financial Markets Association og Bank Policy Institute, sendt et fælles brev til Baselkomitéen, hvor kapitalkravene beskrives som for konservative i forhold til den faktiske risiko, og hvor organisationerne beder om en pause og en gentænkning af standarden.

Det er en usædvanlig situation: den institution, der satte de strengeste kapitalregler for bank-krypto i verden, er nu selv i gang med at spørge, om reglerne er for strenge. Så længe gennemgangen ikke er afsluttet, må banker planlægge efter regler, som selv deres ophavsmand betegner som forældede.

Kapitalreglerne forklaret: derfor betyder 1.250 procent noget

For at forstå, hvorfor bankerne vælger så forskellige modeller, er det værd at se nærmere på selve Basel-klassificeringen. Standarden opdeler kryptoaktiver i fire grupper efter, hvor tæt de ligner traditionelle, regulerede aktiver, og hvor forudsigelig deres værdi er.

Tabellen viser, hvorfor en bank som Standard Chartered eller BBVA, der vil holde egentlig bitcoin og ether i forvaring for kunder, hurtigt løber ind i et kapitalloft, mens en bank, der nøjes med at henvise til en ekstern ETP-udsteder, slipper for at bogføre eksponeringen i gruppe 2b overhovedet. Konkret betyder det, at en bank, der vælger at holde Bitcoin svarende til 10 millioner kroner direkte på egen balance, skal afsætte kapital svarende til hele beløbet. Til sammenligning kostede én bitcoin omkring 62.900 dollar, svarende til godt 413.000 kr ved en dollarkurs på cirka 6,57 kr, ifølge CoinGecko. Det er en vigtig del af forklaringen på, hvorfor selv kapitalstærke banker som BBVA og Standard Chartered vælger at organisere forvaringen i separate selskaber eller gennem opkøbte specialister som Zodia, snarere end at placere kryptoaktiver direkte på moderbankens balance.

Bankernes kryptostrategier side om side

Sat op ved siden af hinanden bliver forskellen mellem de to lejre tydelig:

Hvorfor det makroøkonomiske klima spiller ind

Bankernes kryptopolitik findes ikke i et vakuum. Den hænger tæt sammen med den bredere pengepolitiske udvikling, især i USA. Da Kevin Warsh overtog som Fed-formand i maj 2026 efter Jerome Powell, fulgte en mere høgeagtig retorik, som blandt andet har presset dollarindekset (DXY) opad og dermed lagt et ekstra pres på risikofyldte aktiver som bitcoin og ether. En stærkere dollar gør det relativt mere attraktivt at holde dollarbaserede stablecoins som USDT og USDC frem for at satse på et nyt europæisk alternativ som EURCV eller Qivalis’ kommende token, i hvert fald i den globale handel.

Samtidig betyder den hawkiske drejning i Fed, at de amerikanske banktilsyn, som Federal Reserve, OCC og FDIC, der alle er med til at skrive GENIUS Act-reglerne, opererer i et politisk klima med mindre appetit på at fremskynde en lempelig fortolkning af stablecoin-reglerne, end der var under den tidligere Fed-ledelse. Det er en del af forklaringen på, hvorfor de seks myndigheder famler sig frem med forslag frem for hurtige, endelige regler.

Rentemiljøet spiller også direkte ind på bankernes egen forretningsmodel for stablecoins og tokeniserede indskud. Reserverne bag et euro- eller dollarstablecoin skal typisk placeres i kortfristede statsobligationer eller centralbankindskud, og et højere renteniveau giver bankerne en indtjeningsmulighed, som ikke var der i nulrente-årene. Det er en af de stille, men vigtige, årsager til, at både SG-Forge og Qivalis-konsortiet har fundet forretningen attraktiv nok til at investere i den nu.

Sikkerhed og tillid: hvorfor bankforvaring er en anden sag end en exchange

En tilbagevendende del af bankernes markedsføring, uanset om det er Danske Bank, BBVA eller Standard Chartered, er ordet sikkerhed. Rodríguez fra BBVA nævnte det direkte i sin lancering, da han talte om »the strength and security of a bank like BBVA«, og det er ikke tilfældigt. Kryptobranchens egen historik med børshacks, brudte broer og kollapsede udstedere har gjort forvaringssikkerhed til et konkurrenceparameter i sig selv. Følger man, hvordan branchen selv evaluerer og lærer af sine egne hacks i de såkaldte post-mortem-rapporter, går et mønster igen: de fleste tab skyldes svage nøglehåndteringsrutiner, ikke selve blockchain-teknologien.

Det er præcis det problem, som en reguleret bankforvaring i teorien er bedre rustet til at løse end en almindelig exchange. Banker er underlagt kapitalkrav, adskillelse af kundemidler og revision, og i mange tilfælde indskydergaranti for de dele af forretningen, der stadig er traditionelle indskud, som JPMorgans tokeniserede indskud. Selve kryptoaktiverne i forvaring er derimod ikke dækket af nogen indskydergarantiordning noget sted i verden, en vigtig nuance, som færre kunder kender til, end man skulle tro.

For danske kunder giver ETP-modellen faktisk et ekstra beskyttelseslag: fordi Danske Bank og Nordea ikke selv opbevarer de underliggende kryptoaktiver, men blot formidler adgang til et børsnoteret produkt, ligger ansvaret for selve forvaringen hos ETP-udstederen og dennes egne depotbanker, ikke hos den danske bank selv. Det er en del af forklaringen på, hvorfor modellen er blevet den foretrukne indgang for banker, der vil tilbyde eksponering uden at påtage sig hele den operationelle og regulatoriske byrde, som BBVA og Standard Chartered har valgt at tage på sig.

Hvad betyder det for danske investorer og banker fremover

Set fra Danmark er den mest sandsynlige udvikling, at ETP-modellen forbliver normen et godt stykke tid endnu. Så længe kun omkring 4 procent af danskerne ejer krypto direkte, og så længe Finanstilsynet ikke lægger pres i retning af egen forvaring, har hverken Danske Bank eller Nordea en stærk forretningsmæssig grund til at bygge den samme dyre infrastruktur som BBVA eller Standard Chartered. Danske Banks medlemskab af Qivalis er dog et signal om, at banken gerne vil være med, hvis et fælleseuropæisk stablecoin rent faktisk får trækkraft i andet halvår af 2026.

Uanset hvilken model der vinder frem, peger retningen samme vej: bankerne er gået fra at advare kunderne væk fra krypto til aktivt at bygge, opkøbe eller formidle adgang til det. Spørgsmålet, der er tilbage, er ikke længere om bankerne vil være med, men hvor meget af værdikæden de selv vil eje.

Nøgledatoer at holde øje med i resten af 2026:

• Qivalis’ ansøgning om e-pengetilladelse hos De Nederlandsche Bank og den efterfølgende lancering af stablecoinen i andet halvår
• Baselkomitéens ventede opdatering af sin målrettede gennemgang af SCO60-standarden
• De amerikanske myndigheders fortsatte arbejde med at få GENIUS Act-reglerne endeligt på plads efter den bristede juli-frist
• Om Standard Chartereds overtagelse af Zodia Custody afsluttes som ventet omkring udgangen af august
• Om flere nordiske banker følger BBVA og Standard Chartered mod egen forvaring, eller om ETP-modellen forbliver normen

Ofte stillede spørgsmål

Må danske banker tilbyde kryptovaluta til deres kunder?

Ja. Under MiCA kan banker med tilladelse fra Finanstilsynet tilbyde kryptoaktivtjenester, enten direkte eller, som Danske Bank og Nordea har valgt, gennem børsnoterede produkter, der giver kunderne prisudsvinget på bitcoin og ether uden direkte forvaring. Finanstilsynet er den kompetente danske myndighed under MiCA og fører tilsyn med både banker og selvstændige udbydere af kryptoaktivtjenester.

Hvad er forskellen på en krypto-ETP og direkte forvaring af bitcoin?

En ETP (exchange traded product) er et børsnoteret værdipapir, der følger prisen på et underliggende aktiv, i dette tilfælde bitcoin eller ether. Kunden ejer et papir, ikke selve kryptovalutaen, og kan ikke hæve mønterne til en tegnebog. Direkte forvaring betyder, at banken eller en specialist som Zodia Custody opbevarer de faktiske kryptoaktiver på kundens vegne, ofte med mulighed for at flytte dem til en ekstern tegnebog.

Hvorfor kræver Baselkomitéen 1.250 procent risikovægt på bankers bitcoin-beholdninger?

Baselkomitéen klassificerer ikke-dækkede kryptoaktiver som bitcoin og ether i gruppe 2b, den mest risikofyldte kategori i standarden SCO60. De 1.250 procent betyder i praksis, at en bank skal afsætte kapital svarende til hele eksponeringens værdi, hvilket gør det meget dyrt at holde krypto direkte på egen balance. Baselkomitéens egen formand, Erik Thedéen, har dog offentligt sagt, at reglerne trænger til en gennemgang, og en målrettet revision er i gang.

Hvad betyder det, at GENIUS Act-fristen for stablecoin-regler blev overskredet?

Det betyder, at de seks amerikanske myndigheder, der skal skrive de endelige regler for stablecoins, ikke nåede at blive færdige inden etårsfristen den 18. juli 2026. Det udskyder ikke selve lovens ikrafttræden, som senest sker 18. januar 2027, men det giver mere usikkerhed for banker og udstedere, der venter på at kende de præcise kapital- og hvidvaskkrav, før de lancerer egne dollar-stablecoins.

Er det sikrere at opbevare krypto hos en bank end på en exchange?

En reguleret bank er underlagt kapitalkrav, adskillelse af kundemidler og revision på en anden måde end mange exchanges, og bankernes egen markedsføring lægger vægt på netop dette. Selve kryptoaktiverne er dog ikke dækket af nogen indskydergarantiordning, uanset om de ligger hos en bank eller en exchange, så sikker forvaring handler mere om operationelle rutiner og regulatorisk tilsyn end om en garanti mod tab.

Skrevet af Liam Brennan for HOGE Wire.