Dollaren bryder ud: DXY i 19-måneders-højde og din Bitcoin
DXY er brudt op i 19-måneders-højde, mens Bitcoin falder til det laveste i tre måneder. Her er, hvad midtvejsvalget, den hede CPI og decemberrenten betyder for din Bitcoin i kroner.
Den 18. november 2026 stod det amerikanske dollarindeks, DXY, i 103,79 efter at have toppet intradag omkring 103,93. Det er den højeste notering siden foråret 2025, altså en 19-måneders-højde, og det tegner et andet billede end for bare tre uger siden. Da vi sidst gjorde status over indekset i den stædige dollar efter Fed-pausen, vippede DXY omkring 102, og markedet var endnu ikke sikkert på, om der kom en renteforhøjelse i december. I dag er begge spørgsmål afgjort: dollaren er brudt opad, og en decemberforhøjelse er stort set fuldt indregnet (Trading Economics).
For danske kryptoinvestorer er det ikke en abstrakt valutahistorie. Mens dollaren steg, faldt Bitcoin til omkring 62.500 dollar, cirka 57.000 euro, svarende til små 425.000 kroner ved den aktuelle kurs (CoinGecko). Det er det laveste niveau i tre måneder og enden på seks uger i træk med tab. Det gamle, omvendte forhold mellem en stærk dollar og en svag Bitcoin, som havde været sløret hele efteråret, er med ét vendt tilbage. Denne gennemgang samler trådene: hvad der skete siden pausen, hvorfor dollaren brød ud, hvad en næsten sikker decemberrente betyder, og hvordan du som dansker bedst læser det hele gennem kronens faste bånd til euroen.
Fra pause til udbrud: hvad der er sket siden 30. oktober
For tre uger siden var historien om dollaren fortællingen om en seddel, der nægtede at falde, selv efter at Federal Reserve havde holdt renten i ro den 28. oktober. DXY lå og konsoliderede omkring 102, Bitcoin handlede nær 77.000 dollar, og markedet prissatte cirka 82 procents sandsynlighed for en renteforhøjelse i december. Midtvejsvalget var endnu ikke afholdt og blev omtalt som et politisk jokerkort. Siden da er fire konkrete begivenheder faldet på plads, og tilsammen har de skubbet indekset fra 102 til næsten 104.
Rækkefølgen er værd at huske, for den forklarer, hvorfor dollaren ikke bare steg, men steg i ryk. Først kom den amerikanske midtvejsvalgnat den 3. november, hvor dollaren faktisk faldt, inden den vendte. Så kom en overraskende stærk jobrapport den 6. november. Derefter en varmere end ventet inflationsmåling den 10. november, som i praksis forseglede decembermødet. Og endelig et teknisk udbrud, hvor DXY brød gennem oktobers top og satte en ny 19-måneders-højde. Tabellen nedenfor viser forløbet.
| Dato | Begivenhed | DXY | Decemberrente indregnet |
|---|---|---|---|
| 30. okt | Efter Fed-pausen (28. okt) | ~102,0 | ~82 % |
| 3.-4. nov | Midtvejsvalg, demokratisk bølge | ~101,3 (dyk) | lavere |
| 6. nov | Stærk jobrapport (+165.000) | ~102,3 | ~77 % |
| 10. nov | Hed CPI for oktober | ~103,0 | ~88 % |
| 18. nov | Udbrud, 19-måneders-højde | 103,79 | ~95 % |
Pointen er ikke, at DXY steg tre point. Pointen er, at hver begivenhed flyttede den samme underliggende variabel: markedets tiltro til, at Federal Reserve hæver renten igen, og måske mere aggressivt end hidtil antaget. Det er den rentedifferens, ikke en pludselig krise, der driver den stærke dollar lige nu.
Hvad DXY egentlig måler, og hvorfor 57,6 procent er euro
Dollarindekset måler ikke dollaren mod verden, men mod en fast kurv af seks valutaer fra rige industrilande. Indekset blev sat til 100 i marts 1973, administreres af børsen ICE og beregnes som et vægtet geometrisk gennemsnit med konstanten 50,14348112. Kurven har kun ændret sig én gang, da euroen i 1999 erstattede en række europæiske valutaer. Resultatet er en vægtning, der i dag ser sådan ud.
| Valuta | Vægt i DXY |
|---|---|
| Euro (EUR) | 57,6 % |
| Japansk yen (JPY) | 13,6 % |
| Britisk pund (GBP) | 11,9 % |
| Canadisk dollar (CAD) | 9,1 % |
| Svensk krone (SEK) | 4,2 % |
| Schweizerfranc (CHF) | 3,6 % |
Den vigtigste indsigt af alle: euroen fylder 57,6 procent (ICE). Når du ser en overskrift om, at dollaren er stærk, læser du i praksis en overskrift om, at euroen er svag. Det er ikke en teknikalitet for danskere, for den danske krone er bundet til netop euroen. Vi vender tilbage til det, men hold tanken: DXY er mere en euro-graf end et globalt dollarbarometer. Historisk har indekset svinget fra en bund på 70,698 i marts 2008 til en top på 164,72 i februar 1985, og selv rekordåret 2022 toppede i 114,78. Dagens niveau omkring 104 er altså højt efter de seneste to år, men ikke ekstremt i et længere perspektiv.
Midtvejsvalget som vendepunkt: den blå bølge og dollaren
Den 3. november tog de amerikanske vælgere til stemmeurnerne, og resultatet blev en demokratisk bølge, der sikrede partiet kontrol over både Repræsentanternes Hus og Senatet. For valutamarkedet var det første gang i denne cyklus, at det var et politisk resultat og ikke en centralbank, der satte retningen for dollaren på kort sigt. Reaktionen var lærerig. I timerne efter at billedet tegnede sig, faldt DXY med omkring en halv procent til cirka 101,3, det største daglige fald i tre uger (CNBC).
Logikken bag dykket var, at en delt regering betyder politisk hårdknude. Med Kongressen i oppositionens hænder bliver nye, gældsfinansierede skattelettelser og udgiftspakker mindre sandsynlige. Mindre finanspolitisk stimulus betyder på sigt mindre udstedelse af statsobligationer, lavere lange renter og dermed en svagere dollar. Flere valutaanalytikere pegede på netop det: demokratisk kontrol over begge kamre gør yderligere finanspolitisk lempelse mindre sandsynlig de næste to år, hvilket på længere sigt er negativt for dollaren.
Men dykket holdt ikke. Allerede dagen efter begyndte dollaren at stige igen, og her ligger en vigtig lektie om DXY: indekset reagerer på det, der er lige foran det, ikke på fortællinger om de næste to år. Og lige foran det ventede to amerikanske nøgletal, der begge pegede i stik modsat retning af den politiske fortælling.
Jobtallet og den hede CPI: to tal, der cementerede december
Den 6. november kom oktobers jobrapport, og den var alt andet end svag. Den amerikanske økonomi skabte 165.000 nye job mod ventede omkring 65.000, ledigheden faldt til 4,1 procent, og tallene for august og september blev opjusteret. Markederne, der kort forinden havde leget med tanken om en pause, rykkede sandsynligheden for en decemberforhøjelse op mod 77 procent (24/7 Wall St.). Det var optakten; hovednummeret kom fire dage senere.
Den 10. november offentliggjorde statistikbureauet inflationstallet for oktober. Forbrugerpriserne steg 0,4 procent på måneden, og kerneinflationen steg 0,3 procent for tredje måned i træk, begge dele over forventning. Et kuriosum gjorde tallet svært at læse: der fandtes ingen ren årsstigning at sammenligne med, fordi sidste års nedlukning af den amerikanske forbundsadministration havde forhindret indsamlingen af oktoberpriser i 2025. Vi har behandlet netop den detalje i inflationstallet uden årstal. Budskabet var alligevel klart. Som KPMG’s cheføkonom Diane Swonk formulerede det, »vinder høgene i Fed terræn; overbevisning i stedet for forsigtighed er tilbage i spil«, og banken konkluderede ligefrem, at oktoberinflationen »forsegler decemberrenteforhøjelsen« (KPMG).
To tal, fire dage. Tilsammen sendte de sandsynligheden for en decemberforhøjelse fra omkring 70 til næsten 90 procent (Investing.com), og de gav dollaren det brændstof, der manglede for at bryde ud af oktobers interval. For en grundigere gennemgang af, hvordan de to tal spillede sammen op til mødet, se det sidste tal før Fed.
Udbruddet: hvorfor obligationsmarkedet trækker dollaren op
Da CPI-tallet var fordøjet, brød DXY gennem oktobers top omkring 102,9 og satte kurs mod 104. Den 18. november noterede indekset 103,79 med en intradagstop omkring 103,93, det højeste siden foråret 2025 (Trading Economics). Det er her, det bliver interessant, for udbruddet handler ikke kun om selve styringsrenten. En stor del af kraften kommer fra obligationsmarkedet og det, man kalder terminspræmien: den ekstra rente, investorerne kræver for at låne USA penge på lang sigt.
De lange amerikanske renter har ligget højt hele efteråret, presset op af et stort budgetunderskud, rigelig udstedelse af statsgæld og en inflation, der ikke vil falde på plads. Når den tiårige amerikanske rente stiger, bliver det mere attraktivt at holde dollaraktiver, og kapital søger mod USA. Flere analytikere har derfor beskrevet novembers dollarstyrke som en historie, hvor obligationsmarkedet, ikke Federal Reserve alene, er den egentlige motor (FXStreet). Oven i kom et nøgletal den 18. november, der viste, at amerikanske importpriser steg 1,1 procent i oktober, endnu et tegn på prispres, der underbygger argumentet for højere renter (CNBC).
For en kryptoinvestor er det en vigtig skelnen. En dollar, der stiger, fordi de lange renter stiger, er udtryk for en strammere global likviditet, og det er historisk det miljø, hvor risikoaktiver som Bitcoin har det sværest. Det er ikke det samme som en dollar, der stiger i panik under en krise. Begge dele presser Bitcoin, men af forskellige grunde og med forskellig holdbarhed.
Den næsten sikre decemberrente: 25 eller 50?
Federal Reserve mødes den 8. og 9. december, og markedet betragter stort set en renteforhøjelse som givet. Den 18. november prissatte terminsmarkederne omkring 95 procents sandsynlighed for en forhøjelse (24/7 Wall St.). Det egentlige spørgsmål er ikke længere, om Fed hæver, men hvor meget. CME’s FedWatch-værktøj fordelte sandsynligheden på cirka tre fjerdedele til en forhøjelse på 25 basispoint og en mindre, men voksende, andel til et spring på 50 basispoint.
Den, der har sat 50 basispoint på bordet, er Fed-guvernør Christopher Waller. Han har advaret om, at inflationen er ved at blive værre og spreder sig i økonomien, og at husholdninger og virksomheder risikerer at vænne sig til en prisstigningstakt omkring 3 procent. Hvis komitéen ikke vil give klar vejledning om flere forhøjelser, bør den efter hans mening levere et spring på 50 basispoint i december i stedet (Investing.com). Referatet fra oktobermødet viste, at et par beslutningstagere allerede ser mere end 25 basispoint som en mulighed. Vi har gennemgået valget mellem 25 og 50 i detaljer i 25 eller 50? Fed-høgene.
Baggrunden for den hårde linje er Fed-formand Kevin Warsh. På oktobermødet blev renten holdt i intervallet 3,75 til 4,00 procent med et usædvanligt snævert resultat på 10 mod 2, og to medlemmer, Lisa Cook og Beth Hammack, stemte for at hæve med det samme, mens udmeldingen fastslog, at inflationen fortsat er forhøjet (Federal Reserve). Warsh har gjort det til et kendemærke, at Fed læser valutamarkedet. I sin tale i Jackson Hole nævnte han udtrykkeligt »dollarens valutakursværdi« som et af de signaler, centralbanken følger, ved siden af »prisen og tilgængeligheden af kredit« og »prisen på en bred vifte af råvarer« (Federal Reserve). Det gør DXY til en variabel, Fed selv holder øje med, og det er grundfortællingen bag den stærke dollar.
To renteforhøjelser i december: Fed og ECB
Her bliver det paradoksalt. For hvis euroen fylder 57,6 procent af DXY, og Den Europæiske Centralbank også er på vej til at hæve renten, hvorfor falder euroen så alligevel? Svaret ligger i forskellen mellem de to centralbankers vej fremad, ikke i deres næste skridt alene.
ECB holder rentemøde den 17. december, og her er enigheden total. Alle 71 økonomer i en Reuters-rundspørge venter en forhøjelse på 25 basispoint til en indlånsrente på 2,75 procent, drevet af en eurozoneinflation, der sidste måned steg til et treårshøjt niveau omkring 4 procent (FXStreet). Men her stopper ligheden. Et flertal af økonomerne, 46 ud af 71, tror, at 2,75 procent bliver toppen for ECB, mens Federal Reserve efter en decemberforhøjelse stadig signalerer, at der kan komme mere. Det er den forventede vej efter december, der adskiller de to, og valutamarkedet handler på vejen, ikke kun på destinationen.
| Federal Reserve | ECB | |
|---|---|---|
| Aktuel rente | 3,75-4,00 % | 2,50 % (indlån) |
| Næste møde | 8.-9. december | 17. december |
| Ventet skridt | +25 bp (muligvis +50) | +25 bp til 2,75 % |
| Vej efter december | Åben for mere | Formentlig toppen |
Rentedifferensen mellem USA og eurozonen er dermed omkring 137,5 basispoint og ventes at vokse, ikke skrumpe, ind i 2027. Så længe markedet tror, at dollaren giver mere i rente end euroen, og at det forspring udvides, strømmer kapital mod dollaren. Det er den stærkeste enkeltforklaring på, at DXY kan bryde ud, selv mens begge centralbanker hæver.
Kronen i euroens kølvand: hvad 17. december betyder for Danmark
For en dansk investor er der en pointe her, som er let at overse. Den danske krone er bundet til euroen gennem Nationalbankens fastkurspolitik med en centralkurs på 746,038 kroner per 100 euro og et snævert udsvingsbånd. Formelt tillader ERM II-samarbejdet udsving på op til 2,25 procent, men i praksis holder Nationalbanken kronen inden for en langt smallere margin tæt på centralkursen. Det betyder, at når ECB ændrer renten, følger Nationalbanken typisk med for at forsvare fastkursen.
Konsekvensen er næsten kontraintuitiv: det vigtigste rentemøde for din danske økonomi i december er ikke Federal Reserves møde den 9., men ECB’s møde den 17. Det er Frankfurt, ikke Washington, der sætter rammen for din indlånsrente, din boligrente og dit afkast på kontanter. Når ECB hæver til 2,75 procent, er sandsynligheden stor for, at Nationalbanken justerer sine egne satser kort efter. Dollarens himmelflugt rammer dig altså ikke direkte gennem kronen, for kronen står stille mod euroen; den rammer dig gennem priserne på dine dollardenominerede aktiver, og Bitcoin er et af dem.
Rent praktisk er omregningen enkel, men bevægelig. Med en EUR/USD-kurs omkring 1,098 svarer det til cirka 6,80 kroner per dollar, op fra omkring 6,70 for få uger siden, netop fordi dollaren er blevet stærkere. Jo stærkere dollar, desto flere kroner koster en dollar, og desto dyrere bliver en Bitcoin isoleret set i kroner, alt andet lige. Men alt andet er ikke lige, for Bitcoin-prisen i dollar er faldet kraftigt samtidig. Det er krydsfeltet mellem de to bevægelser, der afgør, hvad din beholdning er værd. På det regulatoriske plan fører Finanstilsynet tilsyn med kryptotjenesteudbydere under MiCA, mens kryptoderivater som futures og perpetuals hører under MiFID II; selve valutakursen er derimod ren makroøkonomi uden en dansk regulator ved rattet.
Din Bitcoin i kroner: det omvendte forhold vender tilbage
Det mest slående ved november er ikke dollaren alene, men samspillet. Mens DXY brød ud, faldt Bitcoin til omkring 62.500 dollar, cirka 57.000 euro, efter seks uger i træk med tab og et fald på omkring 15 procent på bare syv dage (CoinGecko). I kroner svarer det til små 425.000 kroner. Til sammenligning stod Bitcoin i sin rekord på 126.080 dollar den 6. oktober 2025; den nuværende pris er altså omkring halvdelen af toppen målt i dollar.
| Mål | Bitcoin |
|---|---|
| Pris i dollar | ~62.500 USD |
| Pris i euro | ~57.000 EUR |
| Pris i kroner | ~425.000 DKK |
| Rekord (6. okt 2025) | 126.080 USD |
| Ændring seneste 7 dage | ~ -15 % |
Det interessante er regimeskiftet. I september, som vi beskrev i dækningen dengang, steg dollaren og Bitcoin faktisk sammen i en kort periode, hvor det omvendte forhold var brudt. I de første dage af november faldt de to sammen på en fælles risikoaversion omkring teknologiaktier. Og nu, i midten af november, er det klassiske omvendte forhold vendt tilbage med fuld styrke: stærk dollar, svag Bitcoin. Det er netop pointen med korrelationen mellem DXY og Bitcoin; den er regimeafhængig, ikke en naturlov. Over de seneste år har den svinget fra stærkt negativ til kortvarigt positiv og tilbage igen.
For en investor betyder det, at man ikke skal bruge DXY som en mekanisk udløser, hvor et stigende indeks automatisk betyder sælg Bitcoin. Men man skal forstå, hvilket regime man er i. Lige nu er regimet et, hvor en strammere dollar og højere globale renter trækker likviditet ud af risikoaktiver, og hvor Bitcoin bærer omkostningen. Det samme gælder guld, der også har haft svært ved at stige, mens dollaren og renterne er høje.
Fire kanaler: sådan presser en stærk dollar krypto
Hvorfor skulle en seddel i Washington overhovedet bestemme prisen på en decentral valuta? Mekanikken går gennem fire kanaler, der ofte virker samtidig.
- Nævner-effekten. Bitcoin prissættes globalt i dollar. Når dollaren stiger i værdi mod alt andet, kræver det flere af de andre valutaer at købe den samme Bitcoin, og selve dollarprisen har en tendens til at falde, alt andet lige.
- Risiko fra bordet. En stærk dollar er ofte et symptom på, at investorer søger mod sikkerhed. Når frygten stiger, sælges de mest spekulative aktiver først, og Bitcoin ligger stadig i den kategori for de fleste store kapitalforvaltere.
- Likviditet og renter. En stærk dollar følges typisk af højere amerikanske renter og strammere global likviditet. Dyrere dollarfinansiering betyder mindre spekulativ kapital til krypto.
- Debasement-handlen under pres. Fortællingen om Bitcoin som værn mod en svækket dollar virker bedst, når dollaren rent faktisk svækkes. Når dollaren er stærk og renterne høje, mister argumentet midlertidigt sin kraft, og både guld og Bitcoin kan falde samtidig.
De fire kanaler forklarer, hvorfor netop denne type dollarstyrke, drevet af høje renter og et hårdt Fed, er særligt ubehagelig for krypto. Det er ikke en kortvarig panik, men en vedholdende stramning, der fjerner det billige brændstof, som risikoaktiver trives på.
Men var det kun dollaren? Hacket og de andre kræfter
Her er det vigtigt ikke at overforklare. Det ville være doven analyse at lægge hele Bitcoins novemberfald på dollaren. DXY forklarer historisk kun en beskeden del af Bitcoins daglige udsving, og i denne periode trak flere andre kræfter i samme retning.
For det første har markedet stadig det store exchange-hack i baghovedet, hvor et milliardbeløb forsvandt, og hvor den efterfølgende indefrysning og usikkerhed tyngede stemningen; vi gennemgik forløbet i da krypto blev banken. For det andet har de amerikanske spot-Bitcoin-ETF’er oplevet betydelige nettoudstrømninger, i omegnen af knap to milliarder dollar over nogle uger, hvilket fjerner en vigtig købskraft. For det tredje udløste de kraftige prisfald tvangslukninger af gearede positioner, der forstærkede bevægelsen nedad. Og for det fjerde har en bredere risikoaversion omkring teknologi- og AI-aktier smittet af på krypto.
Dollaren er altså en medvirkende årsag, ikke den eneste. Den rigtige måde at tænke på det er, at en stærk dollar lægger et loft over, hvor let Bitcoin kan stige, mens de krypto-interne faktorer, hacket, ETF-strømmene og gearingen, bestemmer, hvor hårdt faldet bliver. De to lag forstærker hinanden i et negativt regime som det nuværende, og det er derfor, bevægelserne virker så voldsomme.
DXY’s blinde vinkler: hvad indekset ikke ser
Et dollarindeks fra 1973 har indbyggede begrænsninger, som er værd at kende, før man gør det til sit eneste kompas. Den mest åbenlyse er sammensætningen. Kurven indeholder ingen kinesisk yuan, ingen mexicansk peso, ingen indisk rupi og ingen anden valuta fra et vækstmarked, selvom disse lande i dag er blandt USA’s største handelspartnere. DXY måler dollaren mod en klub af rige lande, ikke mod verden.
Federal Reserve offentliggør selv et bredere mål, det handelsvægtede Broad Dollar Index, der dækker omkring 26 valutaer, hvor den kinesiske yuan alene fylder omkring 16 procent (Federal Reserve, H.10). Det giver ofte et mere retvisende billede af dollarens globale styrke. Dertil kommer, at en voksende del af den reelle dollarefterspørgsel i dag foregår gennem stablecoins; mere end 300 milliarder dollar i stablecoins er næsten udelukkende dollardenominerede og fungerer som en digital dollar i lande med svag egen valuta. Endelig fortæller DXY intet om dollarens rolle som reservevaluta. Dollarens andel af de globale valutareserver er faldet til omkring 57 procent fra cirka 71 procent i år 2000 (IMF COFER), en langsom erosion, som et stigende DXY i øjeblikket helt overdøver.
Pointen er ikke, at DXY er ubrugeligt, men at det er et smalt instrument. Et indeks, der er 57,6 procent euro og nul procent vækstmarkeder, kan vise en stærk dollar, samtidig med at dollarens dybere, strukturelle rolle i verden langsomt svækkes. For en langsigtet Bitcoin-investor er det den langsomme historie, debasement og de-dollarisering, der egentlig er investeringstesen, ikke det daglige udsving i et seksvaluta-indeks.
Hvad venter analytikerne? Dollaren ind i 2027
Den store uenighed blandt valutastrateger handler ikke om december, men om, hvad der sker bagefter. To lejre tegner sig.
Den ene lejr mener, at decemberforhøjelsen bliver den sidste i cyklussen, og at dollaren svækkes gennem 2027, efterhånden som den amerikanske vækst aftager, og rentedifferensen begynder at skrumpe. MUFG Research hører til her og har peget på en EUR/USD-kurs omkring 1,18 i tredje kvartal af 2027, hvilket ville trække DXY markant ned (MUFG Research). Den anden lejr mener, at dollaren forbliver modstandsdygtig i længere tid, båret af USA’s højere renter og relativt stærkere økonomi; Bank of Americas valutateam har talt om en dollar, der holder sig oppe længere end ventet. Et mellemstandpunkt, som blandt andre Cambridge Currencies har skitseret, ser DXY svinge i et bredt interval mellem cirka 98 og 106 gennem 2027 (Cambridge Currencies).
En nyttig ramme til at forene de to er den såkaldte dollar-smil-teori, formuleret af strategen Stephen Jen (Eurizon SLJ Capital). Ifølge den styrkes dollaren i to yderpunkter: når verden er i krise og søger sikkerhed, og når amerikansk økonomi klart overgår resten; den svækkes i den rolige midte. Lige nu befinder vi os i smilets højre side, hvor amerikansk vækst og høje renter trækker dollaren op. Spørgsmålet for 2027 er, om økonomien glider ned mod den rolige midte, hvor en svagere dollar og et mildere miljø for Bitcoin kunne vende tilbage.
| Kilde | Syn på 2027 |
|---|---|
| MUFG Research | Decemberrenten er den sidste; svagere dollar, EUR/USD ~1,18 |
| Bank of America | Dollaren modstandsdygtig i længere tid |
| Cambridge Currencies | DXY i intervallet 98-106 gennem 2027 |
Sådan læser du DXY: termometer, ikke udløser
Den mest nyttige måde at bruge dollarindekset på er som et termometer, ikke som en udløserknap. Det fortæller dig, hvilket makroklima dine kryptoaktiver befinder sig i, men det giver sjældent et præcist købs- eller salgssignal i sig selv. Et DXY i 104 fortæller dig, at det blæser hård modvind for risikoaktiver; det fortæller dig ikke, at du skal sælge i morgen tidlig.
Konkret er der tre begivenheder, du bør have i kalenderen de næste uger. Den 8. og 9. december mødes Federal Reserve, og markedet venter en forhøjelse; det afgørende bliver tonen og signalet om 2027. Den 11. december udløber den midlertidige finanslov, der har holdt den amerikanske stat kørende, og en ny budgetkamp kan skabe uro. Og den 17. december hæver ECB efter alt at dømme renten, hvilket er det møde, der betyder mest for din krone og din boligrente herhjemme.
Risiciene mod billedet af en evigt stærk dollar er reelle. En uventet svag jobrapport eller inflationsmåling kan hurtigt skubbe forventningen om renteforhøjelser tilbage og tage luften ud af dollaren. En optrapning af budgetkampen i Washington kan ironisk nok svække dollaren snarere end at styrke den. Og hvis ECB signalerer, at 2,75 procent ikke er toppen, kan euroen stige og trække DXY ned, nærmest uanset hvad Federal Reserve gør. For en dansk investor er konklusionen nøgtern: følg dollaren som et barometer for likviditet, men lad din langsigtede tese hvile på de langsomme kræfter, ikke på en enkelt uges udbrud i et seksvaluta-indeks.
@@BODY@@