Septembers tre tal: Fed-renten, dollaren og Bitcoin i kroner

Da Kevin Warsh fredag den 28. august holdt sin første tale som formand for den amerikanske centralbank ved Jackson Hole-symposiet, gjorde han noget, markederne ikke havde regnet med: han lød høgeagtig. På under en time flyttede talen sandsynligheden for en renteforhøjelse i september fra omkring en tredjedel til et rent møntkast. Bitcoin faldt cirka 3 pct., guldet faldt cirka 3 pct., og dollaren strammede grebet. For danske investorer, der ejer krypto i en økonomi bundet af fastkurspolitik, ændrede talen ikke bare stemningen; den satte en tolv dage lang nedtælling i gang.

Mellem nu og rentebeslutningen den 16. september kommer tre amerikanske tal, der hver især kan afgøre, om den Warsh-ledede Fed hæver renten for første gang i denne stramningsrunde: augusts jobrapport den 4. september, augusts inflationstal den 11. september og selve FOMC-mødet med det opdaterede rentekort (»dot-plottet«) den 15. til 16. september. Bitcoin handles i skrivende stund omkring 78.200 dollar, svarende til cirka 503.000 kr. ved en dollarkurs på 6,43 kr. Denne artikel er en køreplan: hvad de tre tal måler, hvorfor de rammer Bitcoin, og hvordan de spiller sammen med kronen, euroen og Nationalbankens fastkurspolitik.

Warsh vendte bordet: fra næsten-sikker pause til møntkast

Op til Jackson Hole var markedet stort set overbevist om, at Fed ville holde renten i ro på 3,50 til 3,75 pct. i september. Sommerens data havde peget den vej: julis inflationstal landede på 3,4 pct. i overskriften og 2,5 pct. i kernen, præcis som ventet, julis jobrapport viste et fald i beskæftigelsen på 23.000 stillinger, og detailsalget skuffede. Sandsynligheden for en forhøjelse var derfor faldet mod 30 pct., og en pause så ud til at være en formsag.

Så talte Warsh. Han kaldte sommerens opmuntrende inflationstal for noget, der ikke fortalte ham, at de underliggende tendenser var blevet »meaningfully« bedre, og han pegede på et PCE-inflationstal på 3,7 pct. som »concerning« målt mod centralbankens mål på 2 pct. Reaktionen var øjeblikkelig. Ifølge CME FedWatch sprang sandsynligheden for en forhøjelse fra omkring 35 pct. før talen til knap 57 til 58 pct. bagefter; Benzinga noterede 59 pct., og på Polymarket steg prisen på en kvartpointsforhøjelse fra 28 pct. fredag eftermiddag til 55,5 pct. Bitcoin reagerede med et fald på cirka 3 pct. til omkring 77.000 dollar, før den fandt fodfæste.

Pointen er ikke, at Warsh annoncerede en forhøjelse. Han annoncerede ingenting; han fjernede tværtimod bevidst enhver forpligtelse. Men en centralbankformand, der kalder inflationen bekymrende to en halv uge før et rentemøde, forskyder tyngdepunktet. Det, der bevæger markederne, er ikke selve niveauet, men afstanden mellem udfald og forventning. Forventningen var en næsten sikker pause; Warsh gjorde den til et møntkast, og det alene var nok til at trække risikoaktiver ned.

De tre tal der afgør den 16. september

Selve beslutningen falder onsdag den 16. september efter det todagesmøde, der begynder tirsdag den 15. Men beslutningen er ikke truffet endnu, og Warsh har med vilje gjort den afhængig af data. Tre store tal ligger mellem os og mødet, og et fjerde, ECB, kaster skygge ind over kronen undervejs. Her er kalenderen, en dansk investor bør have på væggen.

Rækkefølgen er vigtig. Jobrapporten den 4. september sætter tonen, inflationstallet den 11. september er porten, og FOMC-mødet den 16. september er dommen. To af tallene, jobrapporten og inflationstallet, offentliggøres af det amerikanske arbejdsmarkedsbureau klokken 8.30 østamerikansk tid, altså 14.30 dansk tid, og begge datoer er bekræftet i bureauets udgivelseskalender.

Første prøve: jobrapporten den 4. september

Arbejdsmarkedet er den ene halvdel af Feds dobbelte mandat, og det er den halvdel, der på det seneste har argumenteret for lempelse frem for stramning. Julirapporten var svag: et fald i beskæftigelsen uden for landbruget på 23.000 stillinger, betydelige nedjusteringer af de foregående måneder og en lønvækst, der ikke længere løb foran inflationen. Hvis augustrapporten den 4. september bekræfter det billede, bliver det svært for Warsh at samle et flertal for en forhøjelse, uanset hvor bekymret han lyder over inflationen.

Det, man skal holde øje med, er ikke kun overskriftstallet for nye stillinger, men tre ting mere: nedjusteringer af de tidligere måneder (som har været store og systematiske i 2026), ledighedsprocenten, og lønvæksten. En stigende ledighed kombineret med aftagende lønvækst peger på et arbejdsmarked, der køler af, og det taler imod en forhøjelse. Omvendt vil en overraskende stærk rapport, positiv beskæftigelse og opadgående lønpres, fjerne Feds sidste undskyldning for at vente og cementere møntkastet som en reel forhøjelse.

Warsh selv har dog sendt et tydeligt signal om, hvordan han vægter de to sider. I Jackson Hole sagde han, at inflationstallene er »more concerning« end tendenserne på arbejdsmarkedet. Med andre ord: han er villig til at se igennem en svag jobrapport, hvis inflationen ikke falder. Det gør inflationstallet en uge senere til det virkelige omdrejningspunkt.

Anden prøve: inflationstallet den 11. september

Augusts forbrugerpriser, der offentliggøres den 11. september, er det sidste store inflationstal, FOMC ser, før det sætter sig ned. Julitallet var afdæmpet: 3,4 pct. i overskriften og 2,5 pct. i kernen, begge på linje med forventningerne. Problemet er kernemålingen af Feds foretrukne prisindeks, PCE. Den julimåling, der udkom den 26. august, viste en overskrift på 3,7 pct. og en kerne på 3,3 pct., uændret fra juni og en anelse over ventet. Det er netop det tal, Warsh kaldte bekymrende.

Regnestykket for den 11. september er derfor enkelt at formulere, selv om udfaldet er usikkert. Et hedt inflationstal, hvor kernen accelererer, forsegler en forhøjelse: det giver Warsh den bekræftelse, han bad om, på at de underliggende tendenser ikke bevæger sig mod målet »clearly and at sufficient speed«. Et blødt tal, hvor kernen falder tilbage, giver derimod de mere forsigtige medlemmer af komiteen dækning for at holde renten og vente på mere data. Toldsatser og energipriser har været de to store opdrivere af den amerikanske inflation i år, og begge er svære at forudsige fra måned til måned.

For en kryptoinvestor er det værd at huske, at markedet ikke handler tallet, men overraskelsen. Et inflationstal på 3,4 pct., som alle venter, bevæger ingenting; et tal på 3,7 pct., som ingen venter, kan udløse et kraftigt fald i risikoaktiver på minutter. Derfor er konsensusforventningen op til den 11. september mindst lige så vigtig at kende som selve tallet.

Warshs doktrin: hvorfor »65 måneder« betyder noget

For at læse september rigtigt er man nødt til at forstå den mand, der leder Fed. Warsh, der blev godkendt af Senatet med de knappe stemmer 54 mod 45 og tog over efter Jerome Powell i maj, har en reaktionsfunktion, der adskiller sig markant fra forgængerens. I sin Jackson Hole-tale lagde han ansvaret for inflationen direkte hos sig selv og sine forgængere: »The responsibility for 65 months of sustained, elevated inflation sits squarely with the central bank«. Han kaldte 2 pct.-målet »a firm, fixed target« og tilføjede, at hvis komiteen ikke er sikker på, at inflationen bevæger sig mod målet, så »we have work to do«.

Lige så vigtig som ordene om inflation er det, Warsh har afskaffet. Han har droppet forward guidance, altså centralbankens vane med at love markederne en bestemt rentebane på forhånd, og han har kaldt den gamle praksis for et »hall of mirrors«. Han ønsker, som han har formuleret det, en »quieter central bank«, hvor investorer ikke skal se på Fed for at finde deres næste handel. Det lyder teknisk, men konsekvensen er konkret: uden guidance bliver overraskelserne større, og volatiliteten omkring de enkelte datapunkter stiger. Netop derfor rammer et enkelt inflationstal hårdere i 2026, end det gjorde under Powell.

Der er en ironi indbygget i situationen. Warsh blev udpeget under en administration, der ønskede lavere renter, men han bruger sin første store optræden på at signalere det modsatte. Det er delvis et signal om uafhængighed, et emne, vi vender tilbage til, og delvis et udtryk for, at han mener alvor med inflationsmålet. Uanset motivet betyder det, at markedet ikke kan regne med, at Fed kommer risikoaktiver til undsætning ved første tegn på svaghed.

Møntkastet på selve mødet: dot-plottet og pressemødet

Selv hvis man kender jobrapporten og inflationstallet, er mødet den 16. september ikke afgjort på forhånd, for beslutningen har to lag. Det første er selve renten: hold eller hæv 25 basispoint. Det andet er de nye prognoser, Summary of Economic Projections, der indeholder det berømte dot-plot, hvor hvert af de 18 medlemmer af komiteen markerer, hvor de forventer, renten ligger ved årets udgang. I junis dot-plot rykkede medianprognosen for 2026 op mod 3,8 pct., hvilket i sig selv indebar en forhøjelse på et tidspunkt, og fordelingen var delt med et flertal, der hældede mod stramning. Warsh selv indsendte ingen prik.

Det giver fire mulige kombinationer, ikke to. En forhøjelse ledsaget af høgeagtige prikker er dobbelt stramt og det værste udfald for Bitcoin. En pause ledsaget af bløde prikker er en lettelse. Men de to mellemliggende udfald er de mest sandsynlige og de vanskeligste at handle: en pause med høgeagtige prikker (en »hawkish hold«, hvor Fed venter, men signalerer stramning senere) eller en forhøjelse ledsaget af blødere prikker, der signalerer, at det var den sidste. Markedet vil bruge lige så meget energi på at læse prikkerne og Warshs pressemøde som på selve rentebeslutningen.

Interessant nok mener flere iagttagere, at markedet har overreageret på Warshs tone. CoinDesk fremhævede, at sandsynligheden trods alt kun er 58 pct., ikke 90, og at en advarsel ikke er en beslutning; en formand, der har fjernet forward guidance, har med vilje efterladt sig selv enhver vej til at holde renten. Det er en påmindelse om, at september kan ende i en pause, selv efter en høgeagtig tale.

Hvorfor renten rammer Bitcoin: de tre kanaler

Bitcoin har ingen rente, ingen indtjening og intet udbytte. Det gør den følsom over for, hvad penge koster andre steder, og den amerikanske pengepolitik forplanter sig til kursen ad tre veje, der ofte trækker samtidig.

Den første kanal er dollaren. Dollarindekset lå omkring 99,5 efter Warshs tale, og en høgeagtig Fed styrker som regel dollaren, fordi højere amerikanske renter tiltrækker global kapital. Da Bitcoin prissættes i dollar, betyder en stærkere dollar alt andet lige et lavere dollarniveau for Bitcoin. Den anden kanal er realrenterne, altså renten fratrukket inflationen. Når de stiger, stiger prisen for at eje et aktiv, der ikke betaler noget, hvad enten det er guld eller Bitcoin. Det er den samme mekanisme, der presser lange, rentefølsomme aktiver, fra statsobligationer til tokeniseret ejendom; vi har tidligere gennemgået, hvordan den lange rente arbejder på tværs af aktivklasser.

Den tredje kanal er likviditeten. Stramme renter kombineret med den balancereduktion, Fed har kørt, trækker penge ud af det finansielle system og efterlader mindre marginal købekraft til de mest spekulative aktiver. Krypto sidder yderst på risikokurven og mærker den kanal først. De tre kanaler forklarer, hvorfor Bitcoin og aktier ofte bevæger sig sammen på rentedage: det er ikke, at Bitcoin er blevet en teknologiaktie, men at alle tre aktivtyper reagerer på den samme pris på penge.

Den danske vinkel: fastkurspolitikken gør Fed indirekte

Her adskiller den danske investor sig fra den amerikanske, og forskellen bliver ofte overset. Kronen er bundet til euroen gennem Nationalbankens fastkurspolitik med en centralkurs på 7,46038 kr. per euro og et meget snævert bånd. Nationalbanken sætter ikke renten efter Fed; den skygger Den Europæiske Centralbank for at forsvare kursen. Da ECB hævede i juni, fulgte Nationalbanken efter og hævede sine egne satser med 0,25 procentpoint med virkning fra den 12. juni 2026. Det er ECB, ikke Fed, der bestemmer prisen på danske kroner.

Konsekvensen er, at Fed rammer den danske kryptoinvestor indirekte, ad to omveje. Den første er dollaren over for kronen: fordi Bitcoin handles i dollar, oversættes enhver bevægelse i USD/DKK direkte til din krone-afkast. Den anden er Bitcoins dollarpris, som de tre kanaler ovenfor virker på. En dansk investor bærer altså to eksponeringer på én gang, en mod Bitcoin og en mod dollaren, og de to interagerer på en måde, der ikke gælder for en amerikaner. Nationalbanken kan ikke ændre på det; dens rolle er alene at holde kronen stabil over for euroen, hvilket den historisk har gjort med stor troværdighed. Læs mere hos Nationalbanken om, hvordan fastkurspolitikken fungerer.

Det betyder også, at hvis ECB som ventet hæver den 10. september, mens Fed er i tvivl, så bevæger de to centralbanker sig i forskellig takt, og det slår ud i valutakursen. Den mekanisme er hele nøglen til at forstå, hvorfor en amerikansk renteforhøjelse ikke rammer en dansker på samme måde som en amerikaner.

Regnestykket i kroner: dollarkanalen og valutaoverlejringen

Lad os regne på det. Dit afkast i kroner er produktet af to bevægelser: Bitcoins bevægelse i dollar og dollarens bevægelse mod kronen. USD/DKK lå omkring 6,43 den 31. august, ned fra cirka 6,55 i juni, fordi dollaren svækkedes hen over sommeren. En høgeagtig Fed gør nu to modsatrettede ting for en dansk ejer på samme tid: den presser Bitcoins dollarpris ned (dårligt), men den styrker dollaren mod kronen (godt for kroneværdien af et dollaraktiv). De to effekter modvirker delvis hinanden.

Tabellen er et regneeksempel, ikke en prognose, men den viser mekanikken tydeligt. Et fald på 5 pct. i Bitcoins dollarpris bliver kun til et fald på 3,6 pct. i kroner, fordi den stærkere dollar polstrer tabet. Og en stigning på 5 pct. i dollar bliver kun til 3,4 pct. i kroner, fordi den svagere dollar æder en del af gevinsten. Valutaoverlejringen dæmper med andre ord udsvinget i begge retninger for en dansk ejer. Det er ikke en gratis frokost, men en påmindelse om, at din reelle eksponering er mere afdæmpet, end de amerikanske overskrifter antyder, netop fordi du bærer en dollarposition oveni.

Den, der vil neutralisere dollareffekten helt, kan bruge valutasikrede produkter, men de koster typisk rentedifferencen mellem dollar og euro, som netop nu er betydelig, fordi Fed ligger langt højere end ECB. For de fleste private investorer er den enkleste konklusion at kende den skjulte dollarposition frem for at forsøge at handle den.

ECB hæver, Fed er i tvivl: den transatlantiske rentekløft

Historisk har Fed og ECB bevæget sig nogenlunde i takt, men 2026 har skilt dem ad. Fed ligger på 3,50 til 3,75 pct., mens ECB’s indlånsrente er 2,25 pct. efter hævningen i juni. Nu ventes de to at gå i forskellig retning inden for en uge: ECB ventes at hæve til 2,50 pct. den 10. september, en bevægelse markedet ifølge swappriserne stort set fuldt har indpriset, mens Fed sidder med et møntkast to dage før beslutningen den 16.

For kronen og dermed for det danske regnestykke betyder kløften noget. Hvis ECB hæver, og Fed holder, styrkes euroen mod dollaren, EUR/USD lå omkring 1,16 efter at være faldet tilbage fra en topunktig topnotering, og USD/DKK falder tilsvarende. Det dæmper kroneværdien af en Bitcoin-position, præcis som i den bløde række i regneeksemplet ovenfor. Hæver begge centralbanker, ophæver bevægelserne stort set hinanden. Den transatlantiske rentekløft er derfor ikke akademisk for en dansk ejer; den er den ene af de to knapper, der afgør kroneafkastet.

Guld faldt, da Warsh talte: presset på »digitalt guld«

En af de mest oplysende reaktioner på Jackson Hole kom fra guldmarkedet. Guldet faldt cirka 3 pct. til omkring 4.460 til 4.510 dollar per ounce, altså næsten præcis det samme fald som Bitcoin. Det er ikke tilfældigt. Guld og Bitcoin er begge aktiver uden afkast, hvis værdi hviler på knaphed og på deres rolle som værn mod udvanding af papirpenge. Begge rammes derfor af den samme kanal, når realrenterne stiger: alternativomkostningen ved at holde noget, der ikke betaler rente, går op.

Det illustrerer en spænding i den fortælling, mange kryptoinvestorer holder af, nemlig at Bitcoin er »digitalt guld« og en hedge mod finanspolitisk uansvarlighed. Den fortælling holder på lang sigt og i perioder, hvor bekymringen om statsgæld og centralbankens uafhængighed dominerer. Men på kort sigt, når en centralbankformand lyder høgeagtig og realrenterne stiger, opfører Bitcoin sig som ethvert andet langt risikoaktiv og falder sammen med guldet. Vi har set nærmere på, hvor guldanalogien holder, og hvor den knækker. September bliver en test af netop den analogi: hvis Fed hæver, vil både guld og Bitcoin sandsynligvis blive presset; hvis Fed holder, og bekymringen om uafhængigheden i stedet tager over, kan de begge stige.

Uafhængighedskampen: Lisa Cook og markedets tillid

Bag rentedramaet ligger en dybere strid om, hvem der styrer centralbanken. Administrationen har forsøgt at fjerne Fed-direktør Lisa Cook med henvisning til anklager om urigtige oplysninger i realkreditansøgninger, anklager hun afviser. Højesteret afgjorde den 29. juni med stemmerne 5 mod 4, at beskyttelsen mod afskedigelse uden grund er forfatningsmæssig, og at en direktør skal have varsel og en høring, før en afskedigelse kan træde i kraft. Alligevel sendte administrationen den 23. august et brev, der angav, at præsidenten »overvejer« hendes fjernelse, med en svarfrist den 26. august. Cooks advokater svarede, at anklagerne forbliver ubegrundede og usande, og at der ikke er gyldig grund til at fjerne hende. Det er første gang nogensinde, at man forsøger at fjerne en siddende Fed-direktør, og som CNBC har beskrevet, er sagen fortsat uafklaret.

Hvorfor skulle en dansk kryptoinvestor bekymre sig? Fordi centralbankens uafhængighed er selve fundamentet under »debasement«-fortællingen, tanken om, at Bitcoin og guld er værn mod en centralbank, der presses til at trykke penge eller sænke renten af politiske grunde. Hvis markedet begynder at tro, at Fed på sigt bliver tvunget til at lempe uanset inflationen, styrker det den langsigtede sag for knappe aktiver, men det øger også den kortsigtede usikkerhed. Warshs høgeagtige tone kan derfor læses som et signal om, at han vil hævde uafhængigheden, netop fordi han blev udpeget af en administration, der ønskede lavere renter. Uafhængighedskampen er den lange skygge, der ligger bag hvert eneste af septembers tre tal.

Fire scenarier for september og Bitcoin i kroner

Med jobrapporten, inflationstallet og mødet i den rækkefølge kan udfaldene grupperes i fire scenarier. Tabellen nedenfor er ikke en forudsigelse, men en måde at forberede sig på, hvad hvert udfald sandsynligvis gør ved Bitcoin, husk, at valutaoverlejringen dæmper udsvinget for en dansk ejer i begge retninger.

Scenarie 1 er det, tyrene håber på: køligere data giver Fed lov til at holde, og risikoaktiver ånder lettet op. Scenarie 2 er spejlbilledet og det, markedet frygtede efter Warshs tale. De to mest interessante er 3 og 4. En høgeagtig pause (scenarie 3) skuffer, fordi markedet får en pause, men ikke den lettelse i tonen, det håbede på. Og scenarie 4, en svag jobrapport kombineret med et hedt inflationstal, er det klassiske stagflationsdilemma, hvor Fed vælger at bekæmpe inflationen på trods af et svækket arbejdsmarked; det er historisk det hårdeste miljø for aktiver uden afkast. Den gennemgående lære er, at det ikke er niveauet, men overraskelsen i forhold til forventningerne, der flytter kursen.

Sådan læser en dansk investor de næste to uger

Hvad kan man så bruge det til? For det første: følg rækkefølgen, ikke kun mødet. Jobrapporten sætter tonen, inflationstallet er porten, og dot-plottet betyder lige så meget som selve renten. For det andet: hold øje med, om markedet bæres af spothandel eller af gearing. Analytikere hos Bitfinex beskrev markedet som drevet af spotkøb, hvor de åbne positioner kun er steget gradvist, og hvor basis er forblevet lav og på historisk sunde niveauer. Et spotdrevet marked er mere robust over for et rentechok end et gearet et.

Efterspørgslen fra børshandlede fonde er den anden ledetråd. Jeff Mei, driftsdirektør hos børsen BTSE, formulerede betingelserne for et vedvarende opsving skarpt: »For a sustained rally, we need a few things to happen. First, ETF demand has to stay strong across all ETF products, and not just BlackRock’s IBIT ETF. Second, we need better inflation data for the Fed to back off and keep rates steady«. Med andre ord hænger kursen på to søm, der begge kan give efter i september: bred ETF-efterspørgsel og blødere inflation. Jeff Ko, chefanalytiker hos CoinEx, pegede på 80.000 dollar som »a major supply zone, and the point at which the rally stops being a short squeeze and becomes a test of real capital allocation«, altså grænsen mellem et teknisk kortpres og reel kapital, der flytter ind.

For den danske investor er der desuden nogle hjemlige forhold at holde styr på. Handelsplatforme, der betjener danske kunder, skal være registreret som CASP under MiCA og føres tilsyn med af Finanstilsynet, mens krypto-derivater som futures og perpetuals falder under MiFID II, ikke MiCA. Gevinster på krypto beskattes i Danmark som personlig indkomst, og en reform mod lagerbeskatning har været undervejs; det er værd at kende sin skattemæssige stilling, før man handler aktivt på et rentechok. Og husk regnestykket: din reelle eksponering er både mod Bitcoin og mod dollaren. Den, der forstår begge knapper, handler september med roligere hånd end den, der kun ser på dollaroverskriften.

Den sidste og vigtigste regel er også den enkleste: handl ikke overskriften, handl overraskelsen. Et tal, alle venter, er allerede i kursen. Det er kun afstanden mellem udfald og forventning, der bevæger markedet, og i en verden uden forward guidance, hvor Warsh med vilje har gjort centralbanken tavs, bliver de afstande større og mere pludselige, end de har været i årevis.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår træffer Fed sin rentebeslutning i september 2026?

FOMC mødes den 15. og 16. september, og selve rentebeslutningen offentliggøres onsdag den 16. september sammen med de opdaterede prognoser (dot-plottet) og Warshs pressemøde. De to afgørende tal inden mødet er augusts jobrapport den 4. september og augusts inflationstal den 11. september.

Vil Fed hæve renten i september?

Det er usikkert. Efter Warshs høgeagtige tale ved Jackson Hole priser markederne omkring 57 pct. sandsynlighed for en forhøjelse på 25 basispoint, op fra cirka 35 pct. før talen. Men flere analytikere mener, at tallet er overdrevet, og at de tre septembertal kan trække Fed mod en pause. Renten ligger nu på 3,50 til 3,75 pct.

Hvordan påvirker en amerikansk renteforhøjelse Bitcoin i kroner?

Indirekte, ad to veje. En høgeagtig Fed presser typisk Bitcoins dollarpris ned via dollaren, realrenterne og likviditeten, men den styrker samtidig dollaren mod kronen. Fordi Bitcoin handles i dollar, dæmper den stærkere kronekurs på dollaren udsvinget i kroner, så et fald på 5 pct. i dollar kan blive til under 4 pct. i kroner.

Følger Nationalbanken Fed eller ECB?

ECB. Kronen er bundet til euroen via fastkurspolitikken med en centralkurs på 7,46038 kr. per euro, så Nationalbanken skygger Den Europæiske Centralbank for at forsvare kursen. Nationalbanken hævede sine satser i juni 2026, da ECB hævede, og vil sandsynligvis følge ECB igen, hvis banken hæver den 10. september. Fed sætter ikke danske pengemarkedsrenter.

Hvad er Warshs holdning til inflationen?

Streng. Warsh kaldte sommerens inflationstal bekymrende, pegede på et PCE-tal på 3,7 pct. mod målet på 2 pct. og understregede, at 2 pct.-målet er fast og ikke til forhandling. Han har afskaffet forward guidance og ønsker en mere tavs centralbank, hvilket i praksis gør de enkelte datapunkter mere afgørende og markedsreaktionerne større.

Liam Brennan er makro- og markedsredaktør på HOGE Wire og skriver om krydsfeltet mellem centralbankpolitik og digitale aktiver.