Stifteren du stoler på: psykologien bag kryptointerviewet

Det begynder næsten altid det samme sted: en telefon på køkkenbordet, en video, der starter af sig selv, og en rolig stemme, der lover noget stort. Du trykker play for at lære et projekt at kende. Et par minutter senere sidder du ikke tilbage med viden om projektet, men med en fornemmelse af, at du kender personen bag det, og at han lyder til at vide, hvad han taler om. Den ombytning, fra sag til person, er hele nummeret.

Founder-interviewet er blevet skåret op fra alle vinkler her på siderne: som genre, som comeback, som retorik, som markedsbegivenhed og som deepfake. Men næsten alt handler om stifteren: hvad han siger, hvor han siger det, og om det passer. Den blinde vinkel er os, der lytter. For interviewet er ikke først og fremmest en informationskilde. Det er en overtalelsesmaskine, og den er finindstillet efter, hvordan menneskehjerner faktisk fungerer.

Derfor er det nyttige spørgsmål ikke »lyver han?«, men »hvorfor tror jeg på ham?«. Svarer du på det, får du et forsvar, der bliver ved med at virke, når den taktiske tjekliste svigter, for den svigter netop, når maskineriet i dit eget hoved kører varmt. Denne artikel handler om efterspørgselssiden af stifterinterviewet: de kognitive smutveje, der får kloge mennesker til at række en fremmed deres opsparing, og hvordan du vaccinerer dig selv mod dem.

Interviewet er ikke en informationskilde, det er en overtalelsesmaskine

Vi indtager stifterinterviewet, som om det var journalistik: en neutral kanal, hvor fakta strømmer fra kilde til publikum. Strukturelt ligner det snarere et salgsmøde med bedre produktion. Stifteren vælger rammen, ejer i stigende grad scenen og optræder i et format, der belønner karisma frem for dokumentation. De samme sætninger, der senere bliver læst højt i en retssal, blev i øjeblikket modtaget som beroligelse.

Det er ikke en talemåde. Tre af kryptohistoriens mest skæbnesvangre interviews, med Sam Bankman-Fried, Alex Mashinsky og Do Kwon, endte som bevismateriale. Ordene rejste fra en podcast eller et livestream hele vejen til et anklageskrift. Og på den rejse skifter publikum konstant, fra Discord-menigheden til retail-køberen og i sidste ende til investoren, der læser et børsprospekt, men overtalelsen er den samme. Pointen er ubehagelig: publikum er ikke en tilfældig modtager. Publikum er målet.

Når man forstår det, ændrer forsvaret karakter. Det handler mindre om at afsløre den enkelte løgn og mere om at kende de knapper, interviewet trykker på. En dygtig stifter behøver ikke lyve for at vildlede; han skal bare aktivere de rigtige mekanismer, og resten klarer din hjerne selv. Lad os tage dem én ad gangen.

Der ligger en hel økonomi bag. Opmærksomhed er blevet den knappe ressource, og hele mediemaskinen omkring krypto, fra korte klip på sociale medier til de store konferencescener, er indrettet til at fange den og holde på den. En stifter, der kan fastholde et publikum i tre timer, er mere værd for sit projekt end en, der har ret, men keder. Formatet udvælger altså for karisma, ikke for korrekthed, og den skævhed bør du regne ind, hver eneste gang du trykker play.

Den parasociale ven: hvorfor tre timers podcast føles som venskab

Medieforskerne Donald Horton og Richard Wohl gav i 1956 fænomenet et navn: den parasociale relation, den ensidige, ugengældte følelse af fortrolighed, en tilskuer udvikler over for en person i medierne. Efter gentagen eksponering begynder hjernen at behandle den fjerne skikkelse som en bekendt, en ven, man mener at kende. Der er ikke noget galt med dig, hvis du mærker det; systemet er ældre end fjernsynet.

Det lange, uformelle podcastformat er den mest effektive parasociale maskine, der findes. Tre timer med en stifters rolige stemme i ørerne, mens du løber en tur eller kører bil, føles ikke som en reklame. Det føles som en samtale mellem venner, og vi rækker tillid til venner, som vi aldrig ville række en fremmed, der sælger en token på et gadehjørne. Formatet er blevet stifterens foretrukne scene, netop fordi det bytter granskning ud med nærvær.

I krypto er det parasociale bånd ekstra farligt, fordi tokenen er selve merchandisen. Følger du en musiker, køber du måske en plade; følger du en kryptostifter, køber du et aktiv, hvis værdi afhænger af, at flere gør som dig. Fortroligheden bliver dermed ikke bare et salgsargument, men en del af selve investeringstesen. Jo tættere du føler dig på ham, jo mere tilbøjelig er du til at holde, dele og købe mere, præcis den adfærd, kursen har brug for.

Fælden er, at parasocial tillid ikke er bevis. Den er fremstillet fortrolighed. Følelsen af, at »han virker som en, man kan stole på«, siger noget om, hvor mange timer du har lyttet, ikke om, hvorvidt hans balance går op. Når du mærker dig selv forsvare en stifter, som var han en personlig ven, er det ikke en indsigt. Det er en advarsel.

Halo-effekten: når selvsikker tale forveksles med sandhed

Psykologen Edward Thorndike dokumenterede allerede i 1920 det, vi i dag kalder halo-effekten: ét fremtrædende positivt træk smitter af på helt urelaterede vurderinger. Ser vi verbal flydende tale, en prestigefyldt uddannelse eller teknisk ordforråd, konkluderer vi automatisk, at personen også er kompetent, ærlig og solvent. Det er en systematisk fejl, ikke en svaghed hos den dumme.

Krypto er skabt til halo-effekten. En stifter, der taler hurtigt og ubesværet om zero-knowledge-beviser, slashing og modulær arkitektur, sender et fluency-signal, som hjernen fejllæser som indsigt. Bankman-Frieds glorie af MIT, effektiv altruisme og matematik-geni fik selv erfarne investorer og journalister til at fylde hullerne ud til hans fordel. Det, Daniel Kahneman kalder System 1, den hurtige, intuitive tænkning, erstatter »han lyder, som om han ved det« med »han ved det«, og tager sjældent skridtet tilbage.

Jargon fungerer som et adgangskort. Når stifteren strør om sig med begreber, de færreste kan efterprøve i nuet, opstår der et lille socialt pres: at bede om en forklaring føles som at indrømme, at man ikke hører til. Derfor nikker mange med, selv når de intet forstår, og fluency-signalet får lov at stå uimodsagt. Et enkelt modtræk skærer igennem: bed om det ene tal, der ville afgøre sagen, og se, om det kommer klart og efterprøvbart, eller drukner i endnu flere ord.

Modgiften er banal, men svær at praktisere i nuet: flydende tale er en stil, ikke et faktum. Prøv at gengive én konkret, efterprøvbar påstand fra interviewet, når det er slut. Kan du ikke det, har du ikke fået information. Du har fået en stemning.

Autoritet og »founder mode«: kulten om den visionære grundlægger

Oven på halo-effekten ligger autoritetsbias: vi adlyder og tror på figurer, vi opfatter som autoriteter, og vi føler ubehag ved at udfordre dem. Techkulturen har forædlet ubehaget til en dyd. Da Y Combinators Paul Graham i september 2024 lancerede begrebet »founder mode«, satte han ord på en udbredt overbevisning: at den visionære grundlægger ser ting, almindelige ansatte og skeptikere ikke kan se, og derfor bør have lov at styre uimodsagt.

I krypto er koncentrationen ekstrem. Stifteren er ofte protokollens ansigt, tokenens fortælling og fællesskabets leder på én gang. At stille et kritisk spørgsmål føles ikke som due diligence, men som at afsløre, at man »ikke rigtig forstår det«. Genifortællingen gør tvivl til uvidenhed, og så holder de fleste mund. Det er præcis det klima, hvor dårlige idéer og direkte svindel trives længst, fordi ingen i rummet vil være ham, der ikke fattede visionen.

Det bør skærpe agtpågivenheden, ikke sløve den. En børsnoteret virksomhed har en bestyrelse, revisorer og et tilsyn, der kan sige stifteren imod. Et ungt kryptoprojekt har ofte ingen af delene; grundlæggeren kontrollerer koden, kassen og fortællingen på samme tid. Når de indbyggede kontroller mangler, er publikums sunde skepsis reelt den eneste kontrol, der er tilbage. At give slip på den, fordi manden virker som et geni, er at fjerne den sidste sikring, der stod.

Husk derfor forskellen på ærbødighed og grundighed. Et robust projekt tåler et dumt spørgsmål; det inviterer det endda. Når selvsikkerheden bliver til en mur mod spørgsmål, er muren selve svaret.

Flokken i dig: når din identitet og din pung hænger på, at han har ret

Det farligste sker, når du har købt tokenen, er trådt ind i Discord-serveren og har gentaget tesen offentligt. Så er din tro på stifteren ikke længere en løs vurdering; den er bundet til både dine penge og din identitet. Adfærdsforskere kalder det identitetsbeskyttende kognition: vi ræsonnerer motiveret for at forsvare den gruppe, vi tilhører, og de holdninger, vi har gjort til en del af os selv. At tvivle på stifteren bliver til at svigte sig selv.

Kryptospil forstærker det, fordi publikum ofte bærer tre hatte på én gang: spiller, token-ejer og medlem af fællesskabet. Når rollerne smelter sammen, filtrerer flokken enhver dårlig nyhed fra som »FUD«, og bekræftelsesbias sørger for, at kun de opløftende signaler slipper igennem ekkokammeret. Det er en behagelig boble, lige indtil den brister, og så bliver det personligt: de fællesskaber, der føltes som familie, kan blive til bitre opgør, når pengene og troen forsvinder samtidig.

Fællesskabet er sjældent opstået af sig selv. Roller, badges, interne vittigheder og daglige ritualer bygges bevidst for at skabe tilhørsforhold, og et stærkt tilhørsforhold gør det dyrt at være uenig. Bekræftelsesbias klarer resten: i en kanal, hvor optimisme belønnes med status, og skepsis kaldes forræderi, ser du kun de beviser, der passer til tesen. Husk, at et engageret community fortæller dig noget om markedsføringen, ikke om regnskabet. De to ting kan følges ad, men de er ikke det samme.

Den bedste enkelttest er din egen refleks. Hvis dit automatiske svar på al kritik er ordet »FUD«, tænker flokken for dig. Sunk cost, altså de penge og den tid du allerede har lagt, får dig til at holde fast, netop når du burde revurdere. Et fællesskab er en dejlig ting; det er bare ikke en kilde.

FOMO og det tynde marked: hastigheden der lukker handlen

Enhver god sælger ved, at knaphed og hastværk lukker handlen, før eftertanken når frem. Stifterinterviewets klassiske afslutninger, Mashinskys »unbank yourself«, Do Kwons »steady lads«, det evige »bliv rig nu, eller fortryd senere«, er designet til at flytte dig fra at overveje til at handle. Frygten for at gå glip af noget, FOMO, er ikke en bivirkning. Den er selve salgsargumentet.

Kryptomarkedet er bygget til at forstærke hastværket. Det handler døgnet rundt, uden de handelsstop og cirkuitafbrydere, der køler aktiemarkeder ned, og likviditeten i mange tokens er så tynd, at en enkelt bølge af købere kan sende prisen lodret op i minutter. For den danske opsparer bider budskabet ekstra hårdt. Med fastkurspolitikken og år med nærmest nul i indlånsrente er sulten efter afkast reel, og »2 procent om dagen« lyder mest forlokkende dér, hvor det sikre afkast er lavest.

Psykologisk rammer et fast dagligt afkast en dobbelt svaghed. Det oversætter en abstrakt drøm om rigdom til et konkret, næsten lønlignende tal, og det udnytter vores tilbøjelighed til at forveksle regelmæssighed med sikkerhed. En udbetaling, der tikker ind hver dag i ugevis, føles som bevis på, at systemet virker, selv når pengene i virkeligheden kommer fra de næste ofres indskud. Jo mere glat og forudsigeligt et afkast lyder, jo mere mistænksom bør du være; ægte høje afkast kommer aldrig garanteret og uden udsving.

Netop den sult ramte pyramidespillet Space AI, som Finanstilsynet advarede imod i august 2025. Projektet udgav sig for at være en avanceret AI-robot, der handlede krypto, og lovede dagligt afkast på op mod cirka 2 procent. Op mod 20.000 danskere blev lokket ind, før udbetalingerne stoppede. Reglen er enkel: hastværk er et rødt flag, ikke en funktion. Garanterede daglige afkast findes ikke.

Refleksiviteten: når troen bliver selvopfyldende (indtil den ikke er)

Der er en sidste mekanisme, som gør de foregående langt farligere, fordi den i en periode ser ud til at give tvivlerne uret. George Soros kaldte den refleksivitet: i markeder med tænkende deltagere er opfattelse og virkelighed en tovejssløjfe. Deltagernes forudindtagede syn påvirker priserne, og priserne påvirker igen synet. Tro fører til køb, køb løfter kursen, den stigende kurs bekræfter fortællingen, og bekræftelsen lokker flere ind.

For publikum ligner den selvforstærkende løkke bevis. Stifteren sagde, at tokenen ville stige; den steg; altså havde han ret. Men refleksiviteten løber begge veje. Den samme sløjfe, der pumpede Terras LUNA op, sendte den ned med omkring 96 procent på få dage, da tilliden vendte. Det er derfor, en stifter kan fremstå strålende i to år og katastrofalt forkert på en uge. Interviewet flytter for en tid de fundamentale forhold, det beskriver, og forveksler man den bevægelse med validering, køber man på toppen af sin egen tro.

Nedenstående tabel samler de seks smutveje, vi har gennemgået, og hvordan interviewet trykker på hver enkelt.

Da mekanismerne fyrede: SBF, Mashinsky og Do Kwon set fra publikum

Læs de tre kanoniske sammenbrud fra publikums stol i stedet for anklagerens, så bliver mønsteret tydeligt. Den 7. november 2022 skrev Sam Bankman-Fried »FTX is fine. Assets are fine« (opslaget blev senere slettet), og få uger senere sad han på DealBook-scenen og forsikrede, at han »aldrig forsøgte at begå svindel mod nogen«. Halo, parasocial tillid og autoritet arbejdede sammen: den kejtede genifigur, alle heppede på, kunne ikke være en skurk. At han i et andet interview afviste regeltilsyn og kaldte etik et spil, »woke westerners« spiller, ændrede ikke publikums tro i tide. Han blev idømt 25 års fængsel og et forfald på omkring 11 milliarder dollar, cirka 71 milliarder kroner, ifølge det amerikanske justitsministerium.

Alex Mashinsky kørte et ugentligt ritual, »Ask Mashinsky Anything«, hvor han solgte tocifrede afkast som lavrisiko og opfordrede folk til at »unbank« sig selv. Det parasociale bånd blev fornyet uge efter uge, mens autoriteten som velgører-bankmand beroligede. Publikum vidste ikke det, anklagerne senere fremhævede: at hans egne ansatte havde advaret ham, og at han erkendte at have givet kunderne »falsk tryghed« om en regulatorisk godkendelse, der aldrig fandtes. Han blev sigtet i 2023 og idømt 12 års fængsel i maj 2025, efter selv at have trukket over 45 millioner dollar, omkring 290 millioner kroner, ud.

Do Kwon dyrkede flokken direkte. Midt i Terras sammenbrud skrev han »Deploying more capital, steady lads«, og »LUNAtics«-fællesskabet holdt fast i troen, mens kursen faldt. Her fyrede identitetsforsvar og refleksivitet på fuldt blus: så længe man var en del af flokken, var salg forræderi. Terra-økosystemet fordampede med omkring 40 milliarder dollar i maj 2022, og i december 2025 blev Kwon idømt 15 års fængsel. Den fælles lære er ubehagelig: ingen af de tre interviews virkede, fordi tallene gik op. De virkede, fordi hjernens ledninger gjorde.

Dokumentet slår mikrofonen: derfor er en selvsikker stemme ikke bevis

Hvis mikrofonen kan bedrage, hvad kan så ikke? Dokumentet. FTX faldt ikke, fordi en journalist stillede et snedigt spørgsmål, men fordi CoinDesks Ian Allison den 2. november 2022 offentliggjorde et lækket regneark, der viste, at søsterfonden Alamedas balance var proppet med FTX-børsens egen token. Et regneark, man kunne tjekke, gjorde det, som hundredvis af timers karismatiske interviews ikke kunne. Caroline Ellison forklarede senere i retten, at også en enkelt tweet fra Binances Changpeng Zhao bidrog til stormløbet. Ordet flyttede markedet; men det var papiret, der afslørede virkeligheden.

Det peger på en dyb spænding i, hvordan stiftere dækkes: adgangsjournalistik mod ansvarlighedsjournalistik. Michael Lewis fik enestående adgang til Bankman-Fried og udgav bogen »Going Infinite«, men blev kritiseret for at stå for tæt på til at se klart. Nærhed køber sympati; distance og dokumenter køber klarhed. Den samme forskel gælder, når et hack skal opklares: de efterforskere, der læser blockchainen, stoler på artefakter, ikke på forsikringer.

Den praktiske regel følger heraf: når du er i tvivl, så foretræk det, du kan efterprøve, frem for stemmen, du gerne vil tro på. Kode, revisioner, on-chain-data og uafhængig dækning slår enhver rolig forsikring. Et interview må gerne gøre dig nysgerrig. Det bør aldrig alene gøre dig køber.

Deepfaken: når hjernen allerede vil tro, og ansigtet er falsk

Alle mekanismerne ovenfor forudsatte, at ansigtet på skærmen var ægte, og ordene var personens egne. Den antagelse er brudt sammen. Falske »giveaways« med en AI-klonet Elon Musk har oversvømmet YouTube Live, hvor en syntetisk stemme beder seerne sende krypto for at få det dobbelte tilbage; en enkelt strøm kørte i timevis øverst blandt de direkte udsendelser. Når hjernen i forvejen vil tro på et kendt ansigt, går en fabrikeret stifter lige ind.

Ofrene er ikke kun naive privatpersoner. Ingeniørkoncernen Arup mistede 25,6 millioner dollar, cirka 165 millioner kroner, da en medarbejder deltog i et videomøde, hvor alle andre deltagere, inklusive »finansdirektøren«, var deepfakes. Michael Saylor, stifter og bestyrelsesformand i Strategy, har fortalt, at hans team fjerner omkring 80 falske videoer om dagen, og hans besked er værd at gentage: der findes ingen risikofri måde at fordoble din bitcoin på, og virksomheden forærer ikke BTC væk til folk, der scanner en stregkode.

Der er en modsat, lige så farlig konsekvens, som juristerne Bobby Chesney og Danielle Citron i 2019 døbte »løgnerens dividende«: når alt kan være falsk, kan enhver stifter afvise ægte, belastende optagelser som fabrikerede. Og forsvaret halter bagefter. Hany Farid, professor i digital efterforskning ved UC Berkeley, har advaret om, at de, der forsøger at afsløre forfalskninger, »er underlegne« (»We are outgunned«) sammenlignet med dem, der fremstiller dem. Provenienssystemer og mærkning hjælper, men de er ikke en garanti.

Det danske billede: den lavtforrentede opsparer, deepfakes og Finanstilsynet

Fænomenet er ikke fjernt. En YouGov-undersøgelse for Nordea viser, at mere end fire ud af ti danskere har set videoer eller billeder, hvor kendte personers identitet misbruges til investeringssvindel, og omkring hver femte har oplevet et direkte svindelforsøg. Et gennemgående eksempel er en deepfake af iværksætteren Jesper Buch, kendt fra Løvens Hule, hvor en AI-klonet udgave af ham lover, at 1.600 kroner kan blive til op til 6.000 kroner om dagen, og påstår, at projektet er »støttet af Nationalbanken« og »uden risiko«. Replikkerne er svindlernes fabrikation, ikke Buchs egne ord, og det er netop pointen: det velkendte ansigt låner troværdighed til en løgn.

Finanstilsynet har i årevis plantet det, tidligere forbrugerchef Ulla Brøns Petersen kaldte et advarselsskilt på kryptovaluta, med begrundelsen, at udstederne ikke er lovregulerede, og at markedet minder om »Det Vilde Vesten«. Advarslen er fra 2021 og altså fra før MiCA, men pointen om tynd forbrugerbeskyttelse står. I dag udsteder Finanstilsynet MiCA-tilladelser til kryptoudbydere (CASP), men beskyttelsen for den enkelte, der handler på et interview, er stadig begrænset.

Det juridiske er værd at forstå. Under MiCA afsnit VI er en stifters offentlige udtalelse om en handlet token ikke bare PR, men en overvåget kommunikationskanal, hvor ESMA udtrykkeligt fremhæver kryptos »intensive brug af sociale medier«. Kryptoderivater hører derimod under MiFID II. Og ESMA minder i sit faktaark til finfluencere om, at markedsføring af et finansielt produkt ikke er som at reklamere for sko eller ure. Kort sagt: den rolige stemme på skærmen taler ind i et reguleret rum, uanset hvor uformel podcasten føles.

Sådan vaccinerer du dig selv: at skille personen fra aktivet

Det gode ved at kende mekanismerne er, at hver af dem har et modtræk. Skriv din tese og dine salgsgrænser ned, før du ser interviewet, så følelserne i nuet ikke skriver dem om. Indfør en fast betænkningstid, gerne 24 timer, mellem »det lyder fantastisk« og »jeg køber«; hastværk er modstanderens ven, ikke din. Og triangulér altid: find den vigtigste påstand fra interviewet igen i en uafhængig kilde, for dokumentet slår mikrofonen.

Det vigtigste princip er at skille personen fra aktivet. En fremragende kommunikator er ikke det samme som et fremragende aktiv, og et sympatisk fællesskab er ikke en balance. Lav det kølige regnestykke, uanset hvor forlokkende fortællingen er; den samme disciplin, som når man regner på et NFT-køb i stedet for at følge stemningen, gælder for enhver token, en stifter sælger fra en scene. Behandl ordet »FUD« som det, det ofte er: en tankestopper, der skal afskære dig fra den bedste modargumentation, ikke den værste.

Tabellen herunder oversætter de mest almindelige røde flag til den bias, de rammer, og det kølige modtræk, der neutraliserer dem.

Stifterinterviewet forsvinder ikke. Det er kryptokulturens mest forførende format, fordi det taler direkte til, hvordan vi er skruet sammen. Men et forsvar, der bygger på selvindsigt frem for mistro til den enkelte, holder også, når den næste karismatiske stemme dukker op. Spørgsmålet er ikke, om han lyder troværdig. Det gør de dygtigste altid. Spørgsmålet er, hvorfor du er tilbøjelig til at tro på ham, og om der findes et dokument, du kan tjekke, når stemmen er stilnet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et founder-interview, og hvorfor virker det så overbevisende?

Et founder-interview er ethvert format, hvor en kryptostifter taler direkte til et publikum: AMA, podcast, konferencescene eller livestream. Det virker, fordi det bytter sag ud med person. Gentagen eksponering skaber parasocial tillid, flydende tale udløser halo-effekten, og den visionære fortælling inviterer til autoritetstro. Du ender med at vurdere stifteren i stedet for projektet.

Hvorfor tror selv erfarne investorer på stiftere, der senere viser sig at være svindlere?

Fordi mekanismerne er kognitive, ikke et spørgsmål om intelligens. Identitetsforsvar, flokadfærd og bekræftelsesbias rammer også professionelle, især når de har penge og omdømme bundet i sagen. Refleksivitet forstærker det: en stigende kurs føles som bevis for, at stifteren har ret, lige indtil løkken vender.

Er et selvsikkert stifterinterview et godt grundlag for at købe en token?

Nej. Selvsikkerhed er en stil, ikke et faktum. Et interview kan gøre dig nysgerrig, men beslutningen bør hvile på efterprøvbare kilder: kode, revisioner, on-chain-data og uafhængig dækning. Et dokument, du kan tjekke, slår en stemme, du gerne vil tro på.

Hvordan gennemskuer jeg et deepfake-stifterinterview?

Vær særligt skeptisk over for »giveaways«, garanterede afkast og opfordringer til at handle straks; ægte stiftere giver ikke gratis krypto væk mod en scannet QR-kode. Tjek, om videoen ligger på en verificeret kanal, søg efter samme udsagn i uafhængige medier, og husk, at et velkendt ansigt i dag kan klones. I EU pålægger AI-forordningens artikel 50 fra 2. august 2026 at mærke syntetisk indhold, men mærkningen er ikke en garanti.

Hvad siger Finanstilsynet og MiCA om stifteres udtalelser?

Finanstilsynet udsteder MiCA-tilladelser til kryptoudbydere (CASP) og advarer om, at markedet er tyndt reguleret for forbrugerne. Under MiCA afsnit VI kan en stifters offentlige udtalelse om en handlet token være markedsmisbrug, og ESMA fremhæver netop kryptos intensive brug af sociale medier. Kryptoderivater hører derimod under MiFID II. En stifters interview er altså en overvåget kommunikationskanal, ikke bare PR.

Af Marcus Okafor, HOGE Wire.