● Culture & Long-reads

Fra DAO-afstemning til domstol: når krypto-hacket dømmes

Krypto bygger sit eget retssystem af post-mortems, DAO-afstemninger og dusører. Men når hacket ender i en rigtig retssal, er fællesskabets dom og statens dom sjældent enige.

By Marcus Okafor · Aug 17, 2026 · 6d ago ~20 min read

I oktober 2022 tømte en amerikansk trader ved navn Avraham Eisenberg den decentrale børs Mango Markets for over 110 millioner dollar (omkring 710 mio. kr.). Han skjulte det ikke. Han pumpede prisen på platformens egen token, MNGO, lånte mod den kunstigt oppustede værdi og forlod protokollen med kassen. Bagefter kaldte han det offentligt en “highly profitable trading strategy”, en meget profitabel handelsstrategi, og fastholdt, at hver eneste handel var lovlig.Så begyndte dommene at komme, og de var ikke enige. Først stemte Mango-fællesskabet, altså ofrene selv, om at lade ham beholde cirka 47 mio. dollar mod at returnere resten og undlade at melde ham til politiet. Halvandet år senere kendte en jury i New York ham skyldig i svindel og markedsmanipulation. Året efter annullerede en føderal dommer hele domfældelsen. I 2026 ankede anklagemyndigheden afgørelsen. Samme handling, fire forskellige svar, alt efter hvem der sad som dommer.Kryptobranchen har brugt et årti på at perfektionere sin egen måde at håndtere katastrofer på: den offentlige post-mortem, afstemningen i en DAO, whitehat-dusøren, forhandlingen på kæden. Systemet er hurtigt, grænseløst og kræver ingen advokater. Men det kan ikke sende nogen i fængsel, og det kan ikke binde en domstol. Denne artikel følger de sager, hvor obduktionen ikke lukkede sagen, men åbnede en ny, i en rigtig retssal, ofte år senere og foran en dommer, der aldrig havde hørt om et flash loan. Og den spørger, hvad en dansk investor reelt kan forvente, når pengene er væk.2026 er året, hvor domstolene for alvor har indhentet krypto. Do Kwon afsoner nu en 15-årig dom, anklagemyndigheden vil have Roman Storm for retten igen til oktober, og Eisenberg-sagen ligger til anke. Efter et årti, hvor branchen selv skrev sine egne obduktioner og selv afsagde sine egne domme, er staten trådt ind i retssalen. Og den stiller helt andre spørgsmål end en DAO.

Kryptos private retssystem

For at forstå, hvorfor retssalen overhovedet er en anomali i krypto, må man forstå, hvad der normalt sker i stedet. Når en almindelig bank taber dine penge, findes der en klageinstans, en indskydergaranti og i sidste ende en domstol. Når en decentral protokol bliver drænet, findes ingen af delene. Der er ingen kundeservice, ingen garantifond og ofte intet selskab at sagsøge. Så fællesskabet byggede sine egne procedurer.

Post-mortem-rapporten: en teknisk, ofte skyldfri (“blameless”) gennemgang af, hvad der gik galt, minut for minut, lånt fra Silicon Valleys driftskultur.
DAO-afstemningen: tokenholderne stemmer om, hvordan ofrene skal kompenseres, og om angriberen skal forfølges eller tilgives.
Whitehat-dusøren: et tilbud om at beholde typisk 10 procent og gå fri, hvis resten returneres hurtigt.
Safe Harbor: Security Alliances juridisk formulerede, ensidige tilbud om straffrihed ved rettidig tilbagelevering.
Forhandlingen på kæden: beskeder sendt direkte i transaktionerne, hvor angriber og team forhandler live for øjnene af hele markedet.

Disse mekanismer opstod, fordi lovgivningen ikke nåede derhen. MiCA, EU’s regelsæt for kryptoaktiver, dækker centraliserede udbydere som børser og depoter, men Finanstilsynet har selv slået fast, at et udbud kan være undtaget, hvis det er så decentralt, at ingen identificerbar modpart kan holdes ansvarlig. Når der ingen modpart er, er der heller ingen at klage til. Resultatet er et privat retssystem, hvor afstemninger erstatter domme, og hvor spørgsmålet om, hvem der egentlig bestemmer, hurtigt bliver lige så politisk som i enhver anden magtstruktur. Det er en dynamik, HOGE Wire har beskrevet i portrættet af delegatklassen, da fællesskabsstyring blev et lønarbejde.

Mango Markets: tre domstole, tre domme

Mango Markets-sagen er blevet kryptos vigtigste retssag, fordi den viser alle tre domstole i aktion på én gang. Da Eisenberg manipulerede MNGO-prisen og trak over 110 mio. dollar ud, reagerede fællesskabet ikke med en anmeldelse, men med et forslag. I en DAO-afstemning gik Mango-holderne med til at lade ham beholde omkring 47 mio. dollar (cirka 300 mio. kr.), hvis han sendte de resterende cirka 67 mio. dollar tilbage og lovede, at der ikke ville blive rejst straffesag. Det var en forligsforhandling ført som en on-chain-afstemning, en de facto benådning udstedt af ofrene.Staten var ikke enig. FBI anholdt Eisenberg i december 2022, og i april 2024 kendte en jury i New York ham skyldig i wire fraud, råvaresvindel og markedsmanipulation. Fællesskabets forlig betød intet for anklagemyndigheden; man kan ikke stemme sig ud af en føderal tiltale. Det så ud til at være enden på hele “code is law”-forsvaret.Så vendte det igen. I maj 2025 annullerede dommer Arun Subramanian samtlige domfældelser. Begrundelsen var todelt: forkert værneting (Eisenberg havde handlet fra Puerto Rico, ikke New York) og manglende bevis for, at han havde afgivet en “falsk erklæring”, fordi han handlede med en automatiseret protokol og ikke et menneske. I 2026 ankede anklagemyndigheden frifindelsen med argumentet, at dommerens logik ville vælte den traditionelle forståelse af svindel. Samtidig kører separate civile søgsmål fra både det amerikanske råvaretilsyn CFTC og børstilsynet SEC videre, uafhængigt af straffesagen. Tre domstole, tre domme, og sagen er stadig ikke slut.

Kan man snyde en robot?

Kernen i dommer Subramanians afgørelse er et spørgsmål, der lyder som filosofi, men afgør fængselsstraffe: kan man bedrage en maskine? Klassisk svindel kræver en falsk erklæring, som et menneske tror på og handler ud fra. En smart contract har ingen tro. Den udfører præcis den kode, den er skrevet til, uanset hvem der kalder den, og uanset hvorfor. Eisenbergs handler gjorde ikke andet, end hvad protokollen tillod. Så hvem løj han for?For en stor del af kryptokulturen er svaret indlysende: ingen. Protokollen er permissionless, reglerne står i koden, og hvis koden lader dig gøre noget, er det per definition tilladt. “Code is law” er ikke bare et slogan, men et retsprincip, tilhængerne mener bør gælde. Dommer Subramanian gav dem delvist ret: hvis der ikke er nogen menneskelig modpart at vildlede, er det svært at kalde det bedrageri i lovens forstand.Problemet er, at det samme argument kan retfærdiggøre næsten alt. Spørgsmålet om ansvar, når koden handler af sig selv, bliver kun mere presserende, i takt med at software skriver og udfører sig selv, et tema HOGE Wire har udfoldet i analysen af builderen i 2026, hvor AI skriver koden og bliver brugeren. Hvis ingen kan holdes ansvarlig, fordi maskinen gjorde det, forsvinder både gerningsmand og offer ind i et juridisk tomrum. Det er den knude, domstolene nu forsøger at binde op, én handling ad gangen.

Bedrageri eller bare en dygtig handel?

Hele feltet kan koges ned til ét spørgsmål: var det et hack eller bare en dygtig handel? Eisenbergs egen formulering, en meget profitabel handelsstrategi, er ikke tilfældig. Den placerer ham som en aggressiv, men lovlig markedsdeltager, ikke som en tyv. Og på en permissionless markedsplads er den grænse reelt uskarp.Tilsynsmyndighederne ser anderledes på det. For CFTC og SEC er det ligegyldigt, om ordrerne blev afgivet gennem en app eller en smart contract: at oppuste en pris kunstigt for at dræne en pulje er markedsmanipulation, uanset teknologien. Derfor kører deres civile søgsmål videre, selv efter at straffedommen faldt. Det civilretlige beviskrav er lavere end det strafferetlige, så en person kan blive frikendt for en forbrydelse og alligevel dømmes til at betale for den samme handling.Denne dobbelthed, forbrydelse kontra strategi, straffesag kontra civilt søgsmål, er præcis det, kryptos private retssystem aldrig behøvede at afgøre. En DAO-afstemning spørger ikke, om noget var moralsk forkert; den spørger, om fællesskabet vil have pengene tilbage. Retssalen er tvunget til at tage stilling til skyld, og det er en langsommere og langt mere ubehagelig proces.

Tornado Cash: da det blev strafbart at skrive kode

Hvor Eisenberg-sagen handler om en angriber, handler den næste store retslige front om noget mere foruroligende for udviklere: kan man straffes for at skrive kode, som andre misbruger? Roman Storm var med til at skrive Tornado Cash, en privacy-mixer på Ethereum, der slører, hvem der sender krypto til hvem. Han stjal ikke noget. Spørgsmålet er, om det at bygge og vedligeholde neutral software gør dig ansvarlig for, at nogen (her blandt andre den nordkoreanske Lazarus-gruppe) vasker penge igennem den.I august 2025 kendte en jury Storm skyldig i ét forhold, at drive en uautoriseret pengeoverførselsvirksomhed, men kunne ikke nå til enighed om de to alvorligere anklager: sammensværgelse om hvidvask og om sanktionsbrud. Anklagemyndigheden har bedt om en ny retssag i oktober 2026 på de to uafgjorte forhold, hvor Storm risikerer op mod 40 års fængsel. Imens afventer han dommerens afgørelse på sin begæring om frifindelse, bygget på argumentet om, at det ikke er det samme at undlade at forhindre en forbrydelse som at aftale at hjælpe med den.Sagen er blevet et vendepunkt, fordi den flytter ansvaret fra den, der bruger et værktøj, til den, der laver det. Hvis den logik holder, ændrer det vilkårene for enhver open source-udvikler, der skriver kode, som kan misbruges, hvilket i praksis er al kode. En kniv, en browser og en privacy-protokol har det til fælles, at skaberen ikke kan styre, hvad brugeren gør bagefter.

Udvikleren i skudlinjen

Storm står ikke alene. I Holland blev en anden Tornado Cash-udvikler, Alexey Pertsev, i maj 2024 kendt skyldig i hvidvask og idømt 64 måneders fængsel. Han har anket til appeldomstolen i ‘s-Hertogenbosch, og sagen er endnu ikke endeligt afgjort. To udviklere, to kontinenter, fængsel for at have skrevet kode, der er frit tilgængelig for enhver.For interesseorganisationen DeFi Education Fund er det en eksistentiel trussel. Organisationens leder, Amanda Tuminelli, har kaldt anklagerne udtryk for “det unøjagtige, farlige og grænseløse princip, at en softwareudvikler kan holdes ansvarlig for tredjeparts brug af deres kode”. Hun advarer om, at retsforfølgelsen har skabt en frygtkultur blandt udviklere, der nu tænker sig om en ekstra gang, før de bidrager til open source-projekter, som kan bruges til noget ulovligt.Det er også en af grundene til, at en del af branchens mest produktive folk bygger uden ansigt. Anonymiteten er ikke bare en æstetik, men en juridisk forsikring, som HOGE Wire har undersøgt i portrættet af anon-builderen, dem der bygger krypto uden ansigt. Når det at signere sin egen kode med sit rigtige navn kan ende i en retssal, bliver pseudonymet en rationel strategi frem for et modefænomen.

Da retten frikendte koden

Domstolene trækker dog ikke altid i samme retning. Den mest opsigtsvækkende sejr for “code is law”-lejren kom ikke fra krypto selv, men fra en amerikansk appeldomstol. I sagen Van Loon mod det amerikanske finansministerium slog Fifth Circuit i november 2024 fast, at Tornado Cashs uforanderlige smart contracts ikke er “ejendom” tilhørende en udenlandsk aktør og derfor ikke kan sanktioneres.Konsekvensen var konkret: i marts 2025 fjernede OFAC Tornado Cash fra sanktionslisten. For første gang anerkendte en vestlig retsinstans i praksis, at autonom, ejerløs software kan ligge uden for statens rækkevidde, ikke fordi den er god, men fordi der ikke er nogen at sanktionere. Koden blev frikendt.Men nuancen er afgørende: den samme stat, der frigav koden, forfølger stadig menneskene. Udvikleren Roman Semenov er fortsat personligt sanktioneret, og straffesagerne mod Storm og Pertsev kører videre. Lektien fra 2024 og 2025 er, at en domstol godt kan sætte protokollen fri og samtidig sende dens skabere i fængsel. Software kan være hinsides loven; programmører er det ikke.

Terra: fra kollaps til 15 års fængsel

Ikke alle sager efterlader plads til spørgsmålet “var det egentlig ulovligt?”. Da Terra/LUNA-økosystemet kollapsede i maj 2022, forsvandt anslået 40 milliarder dollar (cirka 258 mia. kr.) i markedsværdi på få dage. Her var der ingen elegant smart contract-udnyttelse at diskutere. Anklagen var enkel: Do Kwon havde løjet for investorerne om, hvordan stablecoinen UST holdt sin binding til dollaren.Do Kwon erkendte sig skyldig, og den 11. december 2025 idømte den føderale dommer Paul Engelmayer ham 15 års fængsel, mere end de 12 år, anklagemyndigheden havde indstillet, og han skal betale over 19 mio. dollar (cirka 123 mio. kr.) i konfiskation. Dommeren kaldte anklagernes egen indstilling “unreasonably lenient”, urimeligt mild, og beskrev sagen som “a fraud on an epic, generational scale”, svindel i et episk format, der rammer en hel generation.Terra-sagen er den skarpeste modsætning til Mango Markets. Hvor Eisenberg kunne gemme sig bag en automatiseret protokol, var Kwons handling en almindelig, gammeldags løgn til investorer. Og over for den type sag har hverken en DAO-afstemning, en dusør eller en post-mortem nogen magt. Når fakta er et bedrag frem for en kodefejl, leverer retssalen hårdt, og den leverer alene.

To retssystemer, to logikker

De to måder at afgøre et krypto-hack på er ikke bare hurtige mod langsomme. De svarer på vidt forskellige spørgsmål og råder over vidt forskellige magtmidler.

Dimension	Kryptos private system	Statens retssystem
Hvem afgør	DAO-afstemning, whitehat-community, protokolteam	Dommer, jury, tilsyn
Hastighed	Timer til dage	Måneder til år
Rækkevidde	Kun on-chain, hvor pengene er synlige	National jurisdiktion; kræver en identificerbar person
Magtmidler	Frivillig tilbagelevering, dusør, indefrysning	Fængsel, bøde, konfiskation, erstatning
Endelighed	Gælder til næste hack	Retskraftig dom (kan ankes)
Spørgsmålet	Kan vi få pengene tilbage?	Var det forkert, og hvem skal straffes?
Hjælper anonyme ofre	Ja, hvis angriberen samarbejder	Sjældent, hvis gerningsmanden er anonym eller i udlandet

De der aldrig blev tiltalt

Hvis Eisenberg og Kwon viser statens magt, viser den næste kategori dens grænser. For hver angriber, der ender i en retssal, findes der flere, der aldrig bliver tiltalt, og mønstret er lærerigt.Tag Poly Network. I august 2021 blev protokollen drænet for svimlende 611 mio. dollar (cirka 3,9 mia. kr.), et af de største kryptotyverier nogensinde. Men angriberen returnerede stort set det hele, fik tilbudt en dusør på 500.000 dollar og en rolle som “chief security advisor” og blev aldrig retsforfulgt. Euler Finance-angriberen gjorde noget lignende i marts 2023: efter at have taget cirka 197 mio. dollar returnerede vedkommende næsten alt efter en forhandling på kæden, med beskeden “No intention of keeping what is not ours”, ingen hensigt om at beholde det, der ikke er vores, og forsvandt anonymt uden konsekvenser.I den modsatte ende står statsaktørerne. Da KelpDAO i april 2026 mistede omkring 292 mio. dollar (cirka 1,9 mia. kr.), pegede sporene mod Nordkoreas Lazarus-gruppe, og ingen domstol i verden kan stævne Pyongyang. TRM Labs anslår, at cirka to tredjedele af årets stjålne kryptomidler er knyttet til nordkoreanske aktører. Mønstret er ubehageligt klart: returnér pengene, forbliv anonym, eller vær en nationalstat, og der er slet ingen retssag. Tiltalen rammer især dem, der bliver fanget, er identificerbare og beholder byttet.

Samme handling, forskellig dom

Sat op ved siden af hinanden bliver vilkårligheden tydelig. Beløbene er nogenlunde sammenlignelige; udfaldene er det ikke.

Sag (år)	Beløb	Fællesskabets udfald	Rettens udfald	Status 2026
Mango Markets / Eisenberg (2022)	~110 mio. USD	DAO lod ham beholde ~47 mio.	Dømt 2024, annulleret 2025	Anke verserer
Tornado Cash / Storm (kode)	Mixer, intet tyveri	Ingen	Dømt på 1 forhold, hængt på 2	Ny retssag søgt okt. 2026
Tornado Cash / Pertsev (kode)	Mixer, intet tyveri	Ingen	64 måneder i Holland	Anke verserer
Terra/LUNA / Do Kwon (2022)	~40 mia. USD tabt	Ingen	15 års fængsel	Idømt dec. 2025
Poly Network (2021)	~611 mio. USD	Tilbagelevering + advisor-tilbud	Ingen tiltale	Lukket
Euler Finance (2023)	~197 mio. USD	Dusør + fuld tilbagelevering	Ingen tiltale	Lukket
KelpDAO (2026)	~292 mio. USD	Multisig stoppede videre angreb	Ingen (statsaktør)	Uopklaret

Når staten skriver sin egen obduktion

Der er en tredje form for retslig indblanding, som hverken handler om at fængsle en person eller at frikende en protokol, men om at diktere, hvordan koden skal bygges. I december 2025 indgik det amerikanske forbrugerbeskyttelsesorgan FTC (ikke en finansiel tilsynsmyndighed, men en forbrugervagthund) et forlig med Illusory Systems, selskabet bag Nomad-broen, efter tyveriet af cirka 186 mio. dollar (cirka 1,2 mia. kr.) i 2022.FTC’s anklage var ikke, at Nomad havde skrevet dårlig kode, men at selskabet havde utilstrækkelig sikkerhedspraksis: der var ingen beredskabsplan og ingen måde at lukke broen ned på, mens den blev tømt. Et sigende eksempel fra sagen: teamet måtte sende kodestumper frem og tilbage til en ingeniør, der sad i et fly, mens pengene fossede ud. Forliget kræver nu et formelt informationssikkerhedsprogram, uafhængige eftersyn hvert andet år og tilbagelevering af inddrevne midler.Reaktionen fra branchen var skarp. Fire brancheorganisationer og udviklerhuset Consensys protesterede mod, at kravet reelt tvinger protokoller til at indbygge en “kill switch”, en central nødstopfunktion, der strider mod hele idéen om decentralisering og ifølge kritikerne kan gøre software mindre sikker, ikke mere. Her skriver staten i praksis sin egen post-mortem, med tvangsmidler bagved, og den kolliderer frontalt med kryptos kerneidé om, at ingen skal sidde med en central kontrolknap.

Danmark: hvem dømmer et krypto-hack her?

Hvad betyder alt dette for en dansk investor, der vågner op til en tømt wallet? Det korte svar er, at afstanden mellem obduktion og retssal er endnu større herhjemme. Finanstilsynet fører tilsyn med kryptoudbydere som børser og depoter under MiCA og udsteder licenser til danske aktører, men tilsynet kan kun gribe ind over for en reguleret virksomhed. Over for en ægte decentral protokol uden en identificerbar modpart står Finanstilsynet uden hjemmel, hvilket tilsynet selv har understreget i en vejledning om decentral finans.Og MiCA er markedsregulering, ikke strafferet. Ingen bliver sendt i fængsel af et tilsyn. Et egentligt bedrageri eller tyveri ville i Danmark lande hos National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), politiets enhed for økonomisk og digital kriminalitet (oprettet i 2022 og hjemsted for Hvidvasksekretariatet, Danmarks finansielle efterretningsenhed), efter straffelovens bestemmelser om bedrageri og hvidvask. Finanstilsynets vicedirektør på fintechområdet, Tobias Thygesen, har samtidig advaret om, at man ikke slipper for reglerne blot ved at kalde sig decentral; det kræver en grundig vurdering, og mange kalder sig fejlagtigt decentrale.Men de samme mure, der stopper amerikanske anklagere, gælder også her. En anonym angriber eller en fremmed statsaktør er reelt uden for rækkevidde, og et civilt erstatningskrav mod ukendt gerningsmand er en blindgyde. Kronens fastkurspolitik over for euroen betyder, at danske investorer rider med på den globale kryptolikviditet, mens kronen står stille, men det giver ingen ekstra juridisk beskyttelse, når en pulje bliver drænet. For langt de fleste DeFi-tab er post-mortemen og en eventuel dusør den eneste form for oprejsning, en dansker nogensinde får at se. Spørgsmålet om, hvad man i det hele taget juridisk ejer på kæden, er lige så uafklaret her som ved tokeniseret fast ejendom.

Hvad retssalen ikke kan reparere

Når man lægger sagerne oven på hinanden, tegner der sig et billede af to systemer, der aldrig kommer til at smelte sammen, fordi de svarer på hver sit spørgsmål. Post-mortemen og dusøren spørger: kan vi få pengene tilbage og holde protokollen i live? De leverer ofte svar inden for dage, men de kan ikke straffe nogen, og deres afgørelser holder kun til næste hack. Retssalen spørger: var det forkert, og hvem skal betale? Den kan fængsle og konfiskere, men den ankommer år for sent, standser ved grænsen og giver sjældent ofrene en krone tilbage.Eisenberg-sagen viser, at fællesskabets dom og statens dom ikke behøver at stemme overens, og at ingen af dem nødvendigvis er endelig. Terra-sagen viser, at når det er en almindelig løgn frem for en kodefejl, vinder retssalen. Og Poly Network og Euler viser, at den, der leverer pengene tilbage, som regel slipper helt uden om begge systemer. Det er ikke én sammenhængende retsorden; det er tre delvist overlappende, der hver især dømmer efter sin egen logik.Den ubehagelige konklusion er, at kryptos mest roste kulturelle opfindelse, den ærlige offentlige obduktion, aldrig var et retssystem. Den var en overlevelsesmekanisme for fraværet af ét. Det samme gælder de regler, ingen domstol håndhæver, som da on-chain-royalties til NFT-skabere reelt kollapsede, fordi hverken kode eller domstole ville tvinge dem igennem, en historie HOGE Wire fulgte i NFT-royaltykrigen. Efterhånden som rigtig lov langsomt indfinder sig (MiCA, DORA, nationale straffelove, ja selv en forbrugervagthund som FTC), vil de to fortsætte med at støde sammen. Og branchen vil blive ved med at vælge, hvilken domstol den stoler mest på: den, der er hurtig og tilgivende, eller den, der er langsom og ubønhørlig.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan man blive dømt for at udnytte en fejl i en smart contract?

Det afhænger af land og af, hvordan handlingen anskues. Avraham Eisenberg blev først dømt og siden frikendt, da dommeren fandt, at man ikke kan afgive en falsk erklæring til automatiseret kode. Men anklager om markedsmanipulation og hvidvask kan stadig gælde, og civile søgsmål bruger et lavere beviskrav. Der findes altså endnu ikke et entydigt svar på tværs af retssystemer.

Er det ulovligt at skrive kode til en krypto-mixer som Tornado Cash?

Sagerne mod Roman Storm og Alexey Pertsev viser, at udviklere kan retsforfølges for, hvordan andre bruger deres software (pengeoverførsel, hvidvask, sanktionsbrud). Samtidig fastslog en amerikansk appeldomstol, at de uforanderlige kontrakter i sig selv ikke kan sanktioneres. Grænsen bliver aktivt afprøvet i retten netop nu.

Hvad skete der med Do Kwon?

Terra-stifteren blev den 11. december 2025 idømt 15 års fængsel af en amerikansk føderal dommer for Terra/LUNA-kollapset, der udslettede omkring 40 milliarder dollar. Straffen lå over anklagemyndighedens indstilling på 12 år, og han skal betale over 19 mio. dollar i konfiskation. Han kan senere risikere sager i Sydkorea.

Hvem kan en dansk investor klage til efter et DeFi-hack?

Finanstilsynet fører tilsyn med licenserede danske kryptoudbydere under MiCA, men når ikke ægte decentrale protokoller uden en identificerbar modpart. Et egentligt bedrageri eller tyveri hører under National enhed for Særlig Kriminalitet efter straffeloven. I praksis er der sjældent effektiv oprejsning, hvis angriberen er anonym eller en fremmed statsaktør.

Hvorfor bliver nogle krypto-angribere aldrig tiltalt?

Fordi tiltale i praksis rammer dem, der kan identificeres, fanges og beholder pengene. Returnerer man midlerne (som ved Poly Network og Euler), forbliver man anonym, eller er man en statsaktør som Lazarus-gruppen, ender sagen ofte helt uden en retssal.Af Marcus Okafor, senioranalytiker hos HOGE Wire med fokus på kryptosikkerhed, regulering og on-chain-kultur.