DeDAO: da NFT-kassen købte et basketballhold og afskaffede royaltyen

DeGods var aldrig bare 10.000 profilbilleder. Fra begyndelsen kaldte holdet bag samlingen hvert nyt træk for et eksperiment, og et af de mest ambitiøse hed DeDAO: en fælleskasse, der på sit højdepunkt forvaltede millioner, traf beslutninger gennem et valgt råd i stedet for gennem token-afstemninger og på et tidspunkt købte sig ind i en professionel basketballliga. I dag handler den samme samling til omkring 479 dollar, cirka 3.100 kroner, per styk på Solana ifølge CoinGecko, og kassen, der engang lignede fremtiden for kollektivt ejerskab, er blevet et af de mest lærerige studier i, hvordan en NFT-økonomi kan æde sig selv.

Historien om DeDAO er ikke kun historien om DeGods. Det er historien om royalty-motoren, der fyldte kassen; om beslutningen om at slukke for den motor; og om et basketballhold, der nu er på vej mod børsen, mens den kasse, der købte sig ind i det, er skrumpet til en brøkdel. Den kombination gør DeDAO til et af de reneste eksempler på, hvorfor NFT-projekter, der lover ejerskab og styring, ofte ender med at eje og styre langt mindre, end de selv troede.

Vi har tidligere set på kryptos evne til at rejse sig igen og igen, og på hvor grænserne for den comeback-maskine går (Anden akt: kryptos comeback-maskine og dens grænser). DeGods er blandt de projekter, der har prøvet næsten alle udveje: kædeskift, en coin-drejning, en DAO og et sportshold. Denne gang ser vi hverken på migrationssagaen eller på, hvordan man køber en DeGod, men på det stykke maskineri, der skulle gøre samlingen til noget mere end billeder: styringen og pengene.

Kort fortalt: hvad DeDAO er, og hvorfor det er værd at forstå

For den travle læser er her essensen, før vi går i dybden med hvert led.

• DeGods er en Solana-baseret NFT-samling fra oktober 2021, skabt af Rohun »Frank« Vora. Projektet har altid solgt sig selv som et laboratorium for eksperimenter.
• DeDAO er projektets fælleskasse og styringsorgan. Den blev fyldt af en creator-royalty på knap 10 % af hvert salg og styres af et lagdelt råd, ikke af almindelige token-afstemninger.
• I april 2022 brugte kassen 625.000 dollar (omkring 4 mio. kr) på at købe alle 25 topandele i basketballholdet Killer 3s i Ice Cubes BIG3-liga. Det gjorde DeGods til det første NFT-projekt, der ejede et sportshold.
• I oktober 2022 satte DeGods sin egen royalty til 0 %. Dermed slukkede projektet for præcis den indtægt, der finansierede kassen.
• I 2024 blev samlingen delvist til en coin ($DEGOD), og i maj 2025 forlod Frank Vora direktørposten. Tilsammen udhulede det den oprindelige model.
• I 2026 handler DeGods på Solana til omkring 479 dollar (cirka 3.100 kr) per styk med kun 306 ejere, mens basketballligaen, kassen købte sig ind i, er på vej mod en børsnotering til 290 mio. dollar.

Fra profilbilleder til laboratorium

DeGods gik i luften den 8. oktober 2021 på Solana som 10.000 tegnede »degenererede guder« i gadetøj. Prisen ved mint var beskeden, og samlingen kunne let være endt som en af de tusindvis af profilbilledprojekter, der forsvandt inden for et halvt år. Det gjorde den ikke, og en stor del af forklaringen var, at holdet bag konsekvent behandlede projektet som et offentligt laboratorium. Nogle forsøg virkede, andre blev hurtigt rullet tilbage, men de holdt samtalen i gang og gav samlerne en følelse af at være med i noget, der hele tiden bevægede sig.

Det første forsøg, mange husker, var en afgift, holdet selv omtalte som en »paper hands«-skat: et gebyr på 33,3 %, der ramte enhver, som solgte sin DeGod under sin egen købspris eller under gulvprisen. Ideen var at straffe panikssalg og belønne dem, der blev siddende. Holdet erkendte siden, at tilgangen var fejlbehæftet, og erstattede den med en almindelig creator-royalty på 9,99 %, som ifølge Phemex Academy blev opkrævet på hvert salg. Netop den royalty blev senere hjertet i hele DeDAO-økonomien.

For at forstå, hvordan kassen endte, hvor den gjorde, hjælper det at se de vigtigste eksperimenter i rækkefølge. Tabellen nedenfor er ikke fuldstændig, men den fanger de træk, der former resten af denne artikel.

DeDAO: en kasse styret af et råd, ikke af tokens

Ordet DAO (decentraliseret autonom organisation) leder tanken hen på on-chain afstemninger, hvor én token er én stemme, og hvor enhver med penge nok kan presse en beslutning igennem. DeDAO var noget andet. Ifølge Phemex bestod styringsorganet af tre lag: »DAO Leads«, altså ledere fra DeGods-fællesskabet, et valgt »Divine Council« og »DeAlpha«-teamet bag projektet. Kassen blev ikke fyldt af en token-udstedelse, men af det gebyr, der blev pålagt hver DeGods-handel.

I praksis betød det, at større beslutninger, for eksempel køb for kassens midler, blev godkendt af Divine Council frem for ved en åben token-afstemning. Det gav DeDAO en effektivitet, som mange on-chain DAO’er misunder: ingen endeløse forslagstråde, ingen governance-angreb, hvor en hval låner stemmer for at tømme kassen. Til gengæld lignede modellen mere en medlemsklub eller et andelsselskab med et bestyrelseslag end den radikale, tilladelsesløse styring, som kryptobevægelsen ellers priste.

Den afvejning er værd at holde fast i. En kurateret rådsmodel koncentrerer magt hos de få, der sidder i rådet, og gør legitimiteten afhængig af, at medlemmerne handler i fællesskabets interesse. En ren token-model spreder magten, men bliver rodet og sårbar over for angreb. DeGods valgte klubben. Det fungerede, så længe kassen voksede, og så længe grundlæggeren nød tillid. Begge dele skulle vise sig at være skrøbelige, og DeDAO blev dermed en test af, hvad der sker, når fundamentet under en rådsmodel forsvinder.

Royaltyen som motor: sådan blev kassen fyldt

Enhver kasse har brug for en indtægt. DeDAO’s kom fra royaltyen på 9,99 %, der blev trukket, hver gang en DeGod skiftede hænder på andenhåndsmarkedet. En del af gebyret gik til den fælles kasse, en del til kerneteamet, og DeGods gjorde det klart, at pengene skulle drive fællesskabets projekter. Jo mere der blev handlet, jo mere voksede den fælles formue. Det er en elegant idé: samlingen finansierer sig selv gennem sin egen omsætning, uden at nogen skal skyde ny kapital ind.

Og der blev handlet meget. Ifølge NFTGators havde DeGods før efteråret 2022 tjent i omegnen af 250.000 SOL på mint og royalties samt over 6 mio. dollar (over 38 mio. kr) i andenhåndssalg, mens søsterselskabet Dust Labs havde rejst 7 mio. dollar (omkring 45 mio. kr) i startkapital. Kassen var med andre ord ikke symbolsk. Den var stor nok til at gøre alvorlige ting, og det var netop det, holdet ville demonstrere.

Men en royalty er også en skat på likviditet. Hver gang nogen sælger, betaler de en afgift, der gør handlen dyrere og gulvprisen lidt mere træg. Vi har set nærmere på den mekanik og på, hvad NFT-afgiften reelt koster samlere og projekter (Royaltyen som likviditetsskat). For DeDAO var pointen dobbelt: royaltyen fyldte kassen, men den bremsede samtidig den handel, kassen levede af. Den spænding blev afgørende, da markedet kort efter begyndte at gøre royalties valgfrie.

Basketballholdet: da en NFT-kasse købte sig ind i BIG3

Det mest omtalte, kassen nogensinde gjorde, var at købe et basketballhold. Den 28. april 2022 meddelte DeGods, at DeDAO havde erhvervet samtlige 25 topandele (»Fire«-niveau) i holdet Killer 3s i Ice Cubes tre-mod-tre-liga BIG3, til 25.000 dollar per styk, i alt 625.000 dollar (omkring 4 mio. kr) fra kassen. Købet blev godkendt af Divine Council, og handlen gjorde ifølge Decrypt DeGods til det første NFT-projekt, der ejede et professionelt sportshold.

Ejerskabet var ikke rent symbolsk. Indehaverne af Fire-andelene kunne stemme om holdets ledelse (direktør, præsident og vicepræsident), få mesterskabsringe og udvikle merchandise med ligaens godkendelse, mens et lavere »Gold«-niveau (op til 500 pladser à 5.000 dollar) gav billetter, merch og stemmeret i udvalgte spørgsmål. Killer 3s skulle til gengæld bære DeGods-branding på trøjer, i tv-transmissioner og på pointtavler. På papiret var det en fusion af et internetfællesskab og et rigtigt hold.

Frank Vora lagde ikke skjul på ambitionen. »This is probably the most fascinating experiment in the entire NFT space right now,« sagde han om købet ifølge Decrypt. Ice Cube, ligaens medstifter, så det fra den anden side: »The league needs these communities, and these communities want to come in and grow the league.« For et øjeblik lignede det en ny model, hvor internetfællesskaber kunne eje stykker af den fysiske verden.

»Vores næste eksperiment«: da DeGods afskaffede sin egen royalty

Knap et halvt år efter basketballkøbet kom det træk, der i bagklogskabens lys ligner et selvmål. Den 9. oktober 2022 satte DeGods sin creator-royalty fra 9,99 % ned til 0 %. Der fulgte ingen forklaring med, blot sætningen »vores næste eksperiment«, oplyser NFTGators. På overfladen var det en gave til samlerne: billigere handel og ingen afgift ved videresalg.

Men royaltyen var kassens motor. Ved at slukke for den fjernede projektet den løbende indtægt, der skulle finansiere DeDAO’s fremtidige eksperimenter, inklusive den slags køb, basketballholdet var et eksempel på. DeGods var ikke ene om at gå til 0 %; NFTGators noterede, at CryptoPunks, Nouns og Bored Ape Kennel Club allerede havde kørt uden royalties i over et år. Forskellen var, at DeGods havde bygget en hel styrings- og kasseøkonomi oven på indtægten og nu valgte at rive fundamentet væk.

Fællesskabet var splittet. Nogle mente, at det ville tvinge projektet til at finde rigtige indtægtskilder; andre kaldte det økonomisk selvmord for en model, der byggede på løbende royalties. Den dybere pointe er teknisk: royalties har aldrig kunnet håndhæves rent on-chain, og markedspladser kan vælge at ignorere dem. Vi har gennemgået, hvor langt kode faktisk kan tvinge en NFT-afgift igennem (Kan kode håndhæve en NFT-royalty?). Kort sagt: selv hvis DeGods ikke selv havde nulstillet sin royalty, var markedet allerede i gang med at gøre det for dem.

Royalty-kollapset ramte hele markedet

Tallene bag den udvikling er dramatiske. Ifølge data fra Nansen, gengivet af CoinDesk, toppede de ugentlige royalty-udbetalinger til NFT-skabere i april 2022 med omkring 28.000 ETH, svarende til cirka 76 mio. dollar (omkring 490 mio. kr) på en enkelt uge. I juni 2023 var tallet faldet til omkring 2.000 ETH, cirka 3,8 mio. dollar (omkring 24 mio. kr), et fald på omtrent 93 % på lidt over et år.

Den vigtigste årsag var en priskrig mellem markedspladser. Da Blur brød igennem i slutningen af 2022, gjorde platformen royalties valgfrie for at tiltrække handlende, og OpenSea fulgte efter med en minimumssats på 0,5 %, hvis ingen håndhævelse fandtes. En Nansen-analytiker beskrev skiftet sådan: »Royalties have been declining since February and Blur took a bigger share of royalties paid to be on par with OpenSea.« Resultatet var, at den indtægt, hele projekter som DeGods havde bygget kasser og køreplaner på, i praksis fordampede.

For DeDAO betød det, at spørgsmålet ikke længere var, om man ville beholde royaltyen, men om den overhovedet ville være noget værd. En kasse, der lever af en afgift, markedet er holdt op med at betale, er en kasse på lånt tid. Basketballholdet var købt, mens motoren stadig kørte. Bagefter skulle DeDAO forvalte det, den havde, uden den strøm af nye midler, modellen oprindelig regnede med.

$DEGOD-drejet: da samlingen blev en coin

Hvis royalty-kollapset fjernede kassens indtægt, så udfordrede det næste store træk selve grundlaget for, hvad en DeGod var. Den 15. september 2024 lancerede holdet $DEGOD, en såkaldt SPL-404-hybrid på Solana. Ifølge Oak Research gør SPL-404-standarden det muligt at knytte en NFT sammen med en fungibel token, så en DeGod kan konverteres til en pulje $DEGOD og tilbage igen.

I praksis kunne en DeGod-NFT veksles til 550.000 $DEGOD, mens y00ts og DUST blev brændt ind i den nye token. Frank Vora begrundede skiftet med en provokation: den klassiske NFT-model med sjældenhed og rangordning var efter hans mening »communist«, som han sagde til The Defiant, fordi gulvprisen altid optimerer for den laveste fællesnævner. Løsningen var at gøre hele samlingen mere som en coin.

For en styringsmodel, der byggede på, at hver NFT var et unikt medlemsbevis, var det en dyb ændring. Når det underliggende aktiv delvist bliver en fungibel token, udvandes netop den sjældenhed, der gav både medlemskabet og kassens beholdninger værdi. DeDAO’s logik hvilede på, at en DeGod betød noget bestemt: en plads i klubben. Coin-drejningen gjorde den plads flydende, og dermed blev det sværere at sige, hvad det egentlig var, kassen forvaltede på fællesskabets vegne.

Frank forlader scenen: en kasse uden ansigt

Otte måneder senere forsvandt det sidste, der holdt modellen sammen. Den 12. maj 2025 meddelte Rohun Vora, at det var hans sidste dag som direktør for DeGods. Han afviste rygter om problemer: »There are no investigations, because I have never done anything illegal. That’s the boring truth,« sagde han ifølge Cointelegraph, og antydede, at selve »Frank DeGods«-brandet måske havde holdt projektet tilbage. Bemærkelsesværdigt nok steg gulvprisen omkring 40 % på dagen.

To pseudonyme ledere, kendt som 0x_chill og pastagotsauce, overtog. Pastagotsauce opsummerede den nye kurs skarpt: »Our job isn’t to build crypto products. It’s to make DeGods as big as it can possibly be.« Det var en brand-første-strategi, ikke en produktstrategi, og den lod bevidst de mange halvfærdige eksperimenter, inklusive DeDAO, ligge, mens fokus flyttede til selve navnet.

For en rådsstyret kasse, hvis legitimitet i høj grad hvilede på grundlæggerens vision, er tabet af netop den grundlægger en styringsrisiko, ikke bare en PR-historie. Hvem definerer nu, hvad fællesskabets interesse er? Spørgsmålet om, hvor meget et projekt er værd uden sit ansigt, hænger sammen med et bredere spørgsmål om, hvem der egentlig betaler for stifterens fortælling (Den bløde stol: hvem betaler for stifterinterviewet?). DeDAO overlevede exit’en på papiret, men uden royalty, uden entydig sjældenhed og uden Frank var det ikke længere den samme organisation.

Tre kæder, tre priser: hvad kassen forvalter i dag

Efter kædeskift, hjemkomst og en Bitcoin-afstikker er DeGods i dag spredt over tre blockchains, og priserne fortæller hver sin historie. På Solana, hjemmebanen, er gulvprisen omkring 4,4 SOL, cirka 479 dollar eller 3.100 kr, med en markedsværdi på lidt under 3 mio. dollar og kun 306 ejere fordelt på 6.227 styk, ifølge CoinGecko. Til sammenligning nåede samlingen ifølge samme kilde engang en rekord omkring 38.900 dollar (cirka 251.000 kr) per styk i juli 2023.

På Ethereum ligger gulvprisen omkring 0,17 ETH, cirka 429 dollar (2.770 kr), fordelt på 8.990 styk og 1.309 ejere (CoinGecko). På Bitcoin, hvor kun 535 brændte DeGods blev genindskrevet som Ordinals, er gulvprisen omkring 0,0165 BTC, cirka 1.070 dollar (6.900 kr), med 372 ejere ifølge Forbes.

Læg mærke til paradokset. Den mindste og mest sjældne kæde, Bitcoin med 535 styk, har både den højeste gulvpris og flere ejere (372) end den langt større Solana-samling (306). På Solana svarer 306 ejere til omkring 20 NFT’er per tegnebog: en lille klub af hvaler, ikke et bredt fællesskab. Sådan ser en kasse, der engang skulle repræsentere tusinder af medlemmer, i praksis ud i dag.

Basketballholdet mod Wall Street: BIG3’s børsnotering

Mens DeDAO’s egne beholdninger krympede, gik det stik modsat for det aktiv, kassen i sin tid købte sig ind i. Den 12. juni 2026 meddelte BIG3, at ligaen fusionerer med Graf Global Corp., et børsnoteret SPAC-selskab, i en handel, der ifølge Nasdaqs pressemeddelelse værdisætter BIG3 til 290 mio. dollar (omkring 1,9 mia. kr) før eventuelle bonusbetalinger. Selskabet ventes noteret på NYSE, NYSE American eller Nasdaq i fjerde kvartal 2026 under tickeren TONT.

Hvis planen holder, bliver BIG3 den første professionelle sportsliga i USA, der handles på en offentlig børs, ledet af Ice Cube som direktør, Jeff Kwatinetz som bestyrelsesformand og Clyde Drexler som kommissær. Ironien er til at tage og føle på: den basketballliga, en NFT-kasse købte sig ind i som et eksperiment, er nu på vej ind i den mest traditionelle finansielle struktur, der findes, med en værdisætning mange gange større end den samlede DeGods-samling på tværs af tre kæder.

Her er et vigtigt forbehold. Det er offentligt dokumenteret, at DeDAO købte sine Killer 3s-andele i 2022, men der findes ikke pålidelig, aktuel information om, hvorvidt kassen stadig ejer dem. BIG3 gik fra 2025-sæsonen over til en model med lokale, individuelle holdejere, og Killer 3s’ ejerforhold i dag er reelt en sort boks. Vi kan derfor ikke sige, om DeGods-fællesskabet får glæde af børsnoteringen. Vi kan kun sige, at eksperimentet med at eje virkelige aktiver ser ud til at overleve den kasse, der startede det.

Hvad DeDAO lærer os om NFT-styring

DeDAO er ikke en skandale. Der er ingen dokumenterede tyverier, ingen rug pull, ingen retssager mod grundlæggeren. Det er netop derfor, historien er lærerig: den viser, hvordan en velmenende model kan falde fra hinanden af strukturelle grunde alene. Den første lektie er, at en kasse, der finansieres af en enkelt, ikke-håndhævelig indtægt (royalties), er skrøbelig. Da markedet gjorde royalties valgfrie, forsvandt fundamentet, uanset hvor godt rådet ellers styrede.

Den anden lektie handler om styring. Rådsmodellen gav effektivitet og beskyttede mod governance-angreb, men den koncentrerede magt og gjorde legitimiteten personafhængig. Da Frank forsvandt, forsvandt også det kompas, der definerede fællesskabets interesse. Den tredje lektie er kulturel: når alt er et eksperiment, kan projektet også stemme sit eget fundament væk, som da royaltyen blev nulstillet. Eksperimentkulturen var både motoren og risikoen på samme tid.

Den fjerde lektie er måske den mest kontraintuitive: de virkelige aktiver kan overleve den krypto-native indpakning. Basketballholdet er på vej på børsen, mens NFT-kassen er skrumpet. At læse et projekt som DeDAO grundigt, efter at støvet har lagt sig, er en øvelse i obduktion, og den slags post-mortem-kultur er ved at blive et fag for sig i krypto (Maskinen på begge sider: AI i kryptos post-mortem-kultur 2026). DeDAO fortjener en plads i den litteratur, ikke som en forbrydelse, men som et velmenende system, der åd sin egen brændstoftank.

Skat og regler i Danmark

For en dansk læser er det værd at huske, at intet af dette foregår i et beskyttet rum. Finanstilsynet fører tilsyn med kryptotjenesteudbydere under EU’s MiCA-forordning, der har været gældende for udbydere siden 30. december 2024, men tilsynet har gentagne gange advaret om, at markedet i sig selv er risikabelt. I en stadig gældende advarsel kalder Finanstilsynet ligefrem kryptovaluta for »Det Vilde Vesten« og påpeger, at man hverken får beskyttelse gennem obligatoriske egnethedstests eller det tilsyn, man kender fra regulerede produkter.

NFT’er befinder sig i en gråzone. MiCA undtager som udgangspunkt unikke, ikke-fungible aktiver, men undtagelsen er ikke ubetinget: store serier og tegn på fungibilitet kan trække et aktiv ind under reglerne. Netop DeGods’ SPL-404-drejning, hvor en NFT kan veksles til en fungibel token, er et skoleeksempel på det grænseland, hvor spørgsmålet »er det stadig en NFT?« bliver et reelt juridisk spørgsmål frem for en teknikalitet.

Skattemæssigt behandler Skattestyrelsen typisk NFT-handel som spekulation efter statsskatteloven. Gevinst beskattes som personlig indkomst efter realisationsprincippet, mens tab kun giver et ligningsmæssigt fradrag med lavere skatteværdi. Den asymmetri rammer hårdt i et aktiv, der er faldet så meget som DeGods, og hver konvertering, for eksempel mellem NFT og $DEGOD, kan i princippet være en skattepligtig realisation. Da kronen er bundet til euroen via Nationalbankens fastkurspolitik, rammer de globale kursudsving primært via dollaren; ved omregningerne her er brugt en kurs omkring 6,45 kr per dollar.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er DeDAO?

DeDAO er DeGods-projektets fælleskasse og styringsorgan. Den blev finansieret af en royalty på knap 10 % af hvert NFT-salg og styres af et lagdelt råd, blandt andet et valgt Divine Council, i stedet for ved almindelige token-afstemninger. Kassen har blandt andet købt sig ind i en professionel basketballliga.

Købte DeGods virkelig et basketballhold?

Ja. I april 2022 brugte DeDAO 625.000 dollar (omkring 4 mio. kr) på at købe alle 25 topandele i holdet Killer 3s i Ice Cubes BIG3-liga, godkendt af Divine Council. Det gjorde DeGods til det første NFT-projekt, der ejede et professionelt sportshold.

Hvorfor afskaffede DeGods sin egen royalty?

Den 9. oktober 2022 satte DeGods royaltyen til 0 % uden anden forklaring end »vores næste eksperiment«. Beslutningen fulgte en bredere tendens, hvor markedspladser som Blur og OpenSea gjorde royalties valgfrie, men den fjernede samtidig den indtægt, der fyldte DeDAO-kassen.

Hvad koster en DeGod i 2026?

På Solana handler en DeGod til omkring 4,4 SOL, cirka 479 dollar eller 3.100 kroner, ifølge CoinGecko. På Ethereum ligger gulvprisen omkring 429 dollar og på Bitcoin (Ordinals) omkring 1.070 dollar, så den mindste og mest sjældne kæde har den højeste pris.

Hvordan beskattes DeGods-handler i Danmark?

Skattestyrelsen behandler typisk NFT-handel som spekulation efter statsskatteloven. Gevinst beskattes som personlig indkomst efter realisationsprincippet, mens tab kun giver et ligningsmæssigt fradrag, så gevinst og tab behandles asymmetrisk. Finanstilsynet fører tilsyn med kryptotjenester under MiCA, men advarer fortsat om betydelig risiko.

Af Marcus Okafor, NFT-redaktør hos HOGE Wire.