Da NFT’er blev et marked: Tensors handelsmaskine i 2026

I 2021 var det at handle en NFT en banal affære: man fandt et billede, trykte »køb«, og håbede, at en anden ville betale mere senere. Markedet var en opslagstavle med prismærker. Da Tensor åbnede på Solana, forsvandt den opslagstavle gradvist og blev erstattet af noget, der lignede en handelsterminal fra en rigtig børs: en ordrebog med stående bud, en automatisk markedsmager for billeder, knapper til at feje hele gulvet på én gang, og realtidsdata, der mindede mere om et Bloomberg-skærmbillede end om et kunstgalleri.

Den historie, der sjældent bliver fortalt om Tensor, handler ikke om kunsten. Den handler om maskinen under motorhjelmen. Tensors egentlige bedrift var at finansialisere Solanas NFT’er: at tage en samling illikvide JPEG’er og gøre dem til et marked, man kunne stille likviditet til, købe med lånte penge og komme ud af i løbet af sekunder. Denne artikel åbner motorhjelmen og forklarer, hvordan den maskine faktisk virker, hvorfor den gjorde Tensor til Solanas foretrukne sted for professionelle handlende, og hvorfor den samme maskine i 2026 kører videre uden sine opfindere, efter Coinbase købte holdet i slutningen af 2025. Vi gemmer tokenet, TNSR, til sidst, for det er pointen: motoren ejer ikke bilen.

Fra JPEG til finansielt instrument

For at forstå, hvorfor Tensor overhovedet blev bygget, skal man forstå NFT’ers grundlæggende problem: de er usælgelige. Et enkelt billede er per definition unikt, der er ingen løbende markedspris, forskellen mellem højeste bud og laveste udbud kan være enorm, og vil man hurtigt ud af en position, må man ofte slå prisen voldsomt ned for at finde en køber. Et aktiemarked har ingen af de problemer, fordi der altid står nogen klar på begge sider af handlen. Det tidlige NFT-marked havde dem alle.

Tensors indsigt var at låne rørføringen fra DeFi og skrue den på NFT’er. En ordrebog med stående bud giver en sælger et sted at ramme med det samme. En automatisk markedsmager stiller likviditet til rådighed døgnet rundt uden en menneskelig modpart. En aggregator samler udbud på tværs af markedspladser, så en køber ser hele markedet ét sted. Resultatet er, at spændet mellem køb og salg kollapser, og et aktiv, der burde være illikvidt, begynder at opføre sig, som om det er likvidt. Det er dét, der menes med finansialisering: man ændrer ikke billedet, man ændrer markedet omkring billedet.

En børs forklædt som et galleri

Tensor blev grundlagt i 2022 af Ilja Moisejevs og Richard Wu, to udviklere, der startede med omkring 60.000-70.000 dollars (cirka 400.000-460.000 kroner) i præmiepenge fra en Solana-hackathon. I marts 2023 rejste de en seed-runde på 3 millioner dollars (cirka 20 millioner kroner) ledet af Placeholder, med Solana Ventures, Big Brain Holdings, Alliance DAO og Solanas egne medstiftere Anatoly Yakovenko og Raj Gokal på listen, en runde The Block omtalte under overskriften »the Blur of Solana«, en henvisning til den aggressive, handlerfokuserede markedsplads på Ethereum.

Navnet er vigtigt, for det afslører ambitionen. Hvor tidlige markedspladser var bygget til samlere, der ville eje et billede, blev Tensor bygget til handlende, der ville handle et billede. Forskellen viser sig i hvert eneste designvalg: hastighed frem for pynt, tastaturgenveje frem for museklik, ordretyper frem for en simpel »køb nu«-knap, og rå data frem for kuratering. En nybegynder, der åbner Tensor for første gang, ser ikke et galleri. Vedkommende ser noget, der ligner en handelsterminal, og det er helt med vilje.

Ordrebogen: bud, trait-bud og stående efterspørgsel

Den første byggeklods i maskinen er ordrebogen. På en gammeldags markedsplads kunne man kun sætte et billede til salg og vente på en køber. Tensor vendte markedet om ved at gøre budsiden lige så vigtig som udbudssiden. Et collection-bud er et stående tilbud om at købe et hvilket som helst eksemplar i en samling til en bestemt pris. En sælger, der vil ud, behøver derfor ikke liste og vente; vedkommende kan ramme det højeste stående bud med det samme, præcis som en markedsordre på en børs rammer den bedste købspris. For første gang havde en NFT-holder et sted at sælge øjeblikkeligt i stedet for at håbe.

Oven på det ligger trait-bud. I mange samlinger er nogle egenskaber sjældnere og mere værd end andre, og et trait-bud lader en køber byde udelukkende på eksemplarer med en bestemt egenskab, for eksempel en bestemt baggrund eller et sjældent tilbehør. Det gør budsiden langt mere præcis: i stedet for ét gulv for hele samlingen opstår der i praksis mange delmarkeder, et for hver egenskab, der handles. For en handlende betyder det, at efterspørgslen bliver aflæselig. Man kan se, hvor dyb budbogen er på hvert niveau, og dermed hvor let det vil være at komme ud igen. En ordrebog gør med andre ord det usynlige synligt: den viser, hvor meget reel efterspørgsel der står bag et gulv.

TAMM: da NFT’er fik deres egen AMM

Hvis ordrebogen er maskinens hjerte, er TAMM dens pumpe. TAMM, Tensors egen automatiske markedsmager, er ifølge Tensors dokumentation en concentrated liquidity AMM for NFT’er. Idéen er lånt fra DeFi: i stedet for en menneskelig modpart lægger en markedsmager kapital i en pulje, og puljen handler automatisk mod alle, der kommer forbi. Det nye er, at markedsmageren selv bestemmer det prisinterval, likviditeten stilles i (»200x+ more efficient liquidity«, som dokumentationen formulerer det), og selv sætter sit gebyr i intervallet 0 til 25 procent.

Pointen med koncentreret likviditet er kapitaleffektivitet. En passiv pulje, der spreder sine penge ud over alle tænkelige priser, binder meget kapital for lidt effekt. Ved at koncentrere likviditeten i det snævre bånd, hvor handlen faktisk sker, får markedsmageren langt mere valuta for pengene. Tensors dokumentation lover, at hvis man stiller gode priser, »you earn all the fees (vs splitting it w/ other LPs)«, altså at en dygtig markedsmager får hele gebyret i stedet for at dele det med andre. For en NFT-samling, der tidligere ikke havde nogen løbende likviditet overhovedet, er det en afgørende forskel: pludselig står der altid nogen klar til at købe og sælge, også klokken tre om natten.

Gebyrstrukturen forstærker logikken. På markedspladssiden betaler makere, der lægger likviditet ud, 0 procent i markedspladsgebyr, mens takere, der rammer eksisterende ordrer, betaler 2 procent plus eventuelle royalties, fremgår det af Tensors eget market-making-eksempel. Det er den klassiske børsmodel: den, der stiller likviditet til rådighed, belønnes, og den, der trækker likviditet ud, betaler. Resultatet er et marked, der aktivt tilskynder folk til at opføre sig som markedsmagere på et aktiv, de fleste stadig betragter som et samlerobjekt.

Et konkret eksempel gør det håndgribeligt. Antag, at en markedsmager tror, at en samlings gulv svinger mellem 8 og 10 SOL. Vedkommende kan oprette en TAMM-ordre, der automatisk køber lige under 8 og sælger lige over 10, og sætter et gebyr på eksempelvis to procent per handel. Hver gang prisen rammer kanten af intervallet, tjener markedsmageren både på spændet og på gebyret, uden at skulle sidde og klikke manuelt. Det er dét, der gør NFT’er til noget, man passivt kan afkaste på, ikke bare spekulere i. Risikoen er den samme som for enhver markedsmager: hvis gulvet bryder ud af intervallet og falder frit, sidder man tilbage med billeder, ingen vil have, købt på vej ned.

Sweeps, snipes og aggregatoren

Oven på ordrebogen og TAMM ligger et lag af værktøjer, der er direkte importeret fra professionel handel. Et »sweep« lader en køber feje gulvet, altså købe flere af de billigste eksemplarer på én gang i en enkelt transaktion, hvilket er den hurtigste måde at opbygge en position på. Det modsatte værktøj, »sniping«, handler om hastighed: at snuppe en nyligt listet, underprissat genstand eller et friskt mint i det sekund, det dukker op, før andre når det. Her bliver latens en konkurrencefordel, og Tensor har bygget sin infrastruktur til at være hurtig, fordi hastighed er hele forskellen mellem en snipe, der lykkes, og en, der ikke gør.

Det, der binder værktøjerne sammen, er data. En professionel NFT-handlende på Tensor arbejder ikke ud fra mavefornemmelse, men ud fra realtidsgrafer over gulvprisen, dybden i budbogen, hvor hurtigt eksemplarer bliver listet og solgt, og hvilke egenskaber der handler med en præmie. Det er den samme slags skærmbillede, en aktiehandler stirrer på, og det ændrer adfærden: når markedet bliver aflæseligt, begynder folk at handle det som et marked og ikke som en samling. Netop derfor tiltrak Tensor den mest aktive del af Solanas NFT-handlende, mens de mere afslappede samlere blev, hvor det var pænere og enklere.

Det sidste store stykke er aggregatoren. Tensor viser ikke kun sine egne lister, men samler udbud på tværs af Solanas markedspladser, så en køber ser hele markedet ét sted og automatisk får det billigste eksemplar, uanset hvor det ligger. Kombineret med realtidsgrafer, dybdevisning af gulvet, sjældenhedsdata og porteføljeanalyse giver det en oplevelse, der ligger tættere på en derivatbørs end på en kunstauktion. Tabellen nedenfor samler de vigtigste værktøjer i maskinen og viser, hvor hvert enkelt er lånt fra.

Finansialiseringen af NFT’er: Wus væddemål

Medstifter Richard Wu har aldrig lagt skjul på væddemålet bag maskinen. I en episode af podcasten Unlayered, der direkte handler om finansialiseringen af NFT’er, formulerede han det skarpt: »For better or worse, speculation is one of the only product market fits we’re seeing in crypto right now«. Tensor var bygget på den præmis. Hvis spekulation er det, folk faktisk vil have, så byg det bedste værktøj til spekulation i stedet for det pæneste galleri.

Væddemålet gik op på volumen. Tensor blev Solanas foretrukne sted for seriøs NFT-handel, netop fordi maskinen behandlede billeder som finansielle instrumenter. Men selve podcastens titel rummer den ubehagelige anden halvdel af spørgsmålet: om finansialiseringen ved et uheld slog det ihjel, den handlede med. Når et samlerobjekt reduceres til en ren handelsjeton, kan den kultur, der gav objektet værdi i første omgang, fordampe. Tensors eget loyalitetssamling, Tensorians, er et lærestykke i netop dét; vi har set nærmere på, hvad en Tensorian egentlig er værd i 2026, efter maskinen holdt op med at pumpe belønninger ud.

Royalties i en handelsmaskine

En handelsmaskine, der er optimeret til at skære friktion væk, kolliderer uundgåeligt med royalties, altså den andel af hvert videresalg, der tilfalder skaberen. For en handlende er en royalty på fem procent bare endnu en omkostning, der æder afkastet, og i et marked bygget til effektivitet blev royalties derfor en slagmark. På Solana gjorde Magic Eden dem valgfrie allerede i oktober 2022, Metaplex byggede håndhævelse ind i programmerbare NFT’er og rule sets i begyndelsen af 2023, og Tensor endte med en hybrid: samlingen honorerer Metaplex’ rule sets, hvor de håndhæves, og gør ellers royalties valgfrie.

Resultatet for skaberne var brutalt. Ifølge data fra Nansen faldt de royalties, skabere faktisk fik udbetalt, med omkring 98 procent fra toppen i januar 2022, som CoinDesk refererede. Det er den indbyggede modsætning i hele projektet: den likviditet, der gør livet let for handlende, sulter dem, der skabte værdien til at begynde med. Striden er langtfra afgjort, og spillene har fundet deres egne svar; vi har beskrevet, hvordan spillene endte med at vinde royaltykrigen ved at bygge indtjeningen ind i selve spiloplevelsen i stedet for at håbe på videresalgsgebyrer.

Hvad driver maskinen: gebyrer og tynde markeder

Maskinen kører på gebyrer, og de er små per handel. En maker betaler ingenting, en taker betaler to procent til markedspladsen, markedsmageren lægger sit eget AMM-gebyr oveni (alt fra nul til femogtyve procent), og eventuelle royalties kommer til sidst. Hver enkelt handel afleverer altså kun nogle få procent til systemet. Det fungerer fint, når volumen er høj, men i 2026 er Solanas NFT-volumen langt under toppen fra 2021-2022, og det efterlader en elegant maskine, der kører på et tyndt marked.

Tynde markeder er skrøbelige. Når der er få aktive købere og sælgere, kan en enkelt stor sælger slå gulvet ned på et øjeblik, og den likviditet, der ser dyb ud på skærmen, kan vise sig at være illusorisk, fordi budene trækkes tilbage i samme sekund, presset kommer. Det er en vigtig advarsel for enhver, der læser Tensors pæne dybdegrafer som en garanti: et bud er kun likviditet, så længe det står der. Tabellen opsummerer, hvad de forskellige gebyrer faktisk er.

Wash trading: maskinens skyggeside

Den samme effektivitet, der gør Tensor god til ægte handel, gør den også god til falsk handel. Wash trading, altså at handle med sig selv for at oppuste volumen eller presse en pris, trives på et marked med lave gebyrer, høj hastighed og indbyggede incitamenter som token-airdrops, hvor aktivitet belønnes. En undersøgelse fra Boston University offentliggjort i maj 2026 fandt tegn på udbredt wash trading i NFT-markeder: omkring 38 procent af handlerne og hele 60 procent af værdien udviste mønstre, der peger på kunstig aktivitet. Professor Gerry Tsoukalas, en af forskerne bag, har beskrevet problemet som gennemgribende snarere end et randfænomen.

Mekanikken er enkel at forstå. Fordi handlerne er non-custodiale og hurtige, kan den samme person styre både køber- og sælgersiden fra to wallets og sende et eksemplar frem og tilbage mellem dem. Det skaber volumen, der ser ægte ud på en graf, men som ikke repræsenterer nogen reel efterspørgsel. I perioder, hvor aktivitet blev belønnet med point mod en kommende token-airdrop, var fristelsen ekstra stor, fordi den falske handel ikke bare pyntede på statistikken, men også kunne omsættes til gratis tokens. Det er en indbygget svaghed ved enhver maskine, der belønner volumen frem for værdi.

Pointen er ikke, at Tensor er værre end andre; problemet er markedsdækkende. Men en handelsmaskine bygget til professionelle, med belønninger knyttet til volumen, er præcis dét sted, hvor fristelsen samles. For en dansk læser er den praktiske lektie enkel: læs rapporterede volumental og »markedsandele« med skepsis, for en del af aktiviteten kan være støj, nogen har skabt med vilje. Når to markedspladser begge påstår at have cirka halvdelen af markedet, er det værd at huske, at en del af den halvdel kan være handler, folk har lavet med sig selv.

TNSR-tokenet: motoren ejer ikke bilen

Her kommer vi til tokenet og til den mærkeligste del af historien. TNSR har et maksimalt udbud på 1 milliard, fordelt med 55 procent til fællesskabet (inklusive en indledende airdrop på 12,5 procent), 27 procent til kernebidragydere, 9 procent til investorer og rådgivere og 9 procent i reserve, ifølge Tensors egen dokumentation. Kerne- og investortokens frigives lineært over tre år med et års cliff fra marts 2024. Alt det lyder som et normalt kryptoprojekt. Det usædvanlige er, hvad tokenet faktisk gør.

Den dokumenterede nytte ved TNSR er styring, altså stemmeret i Tensor DAO, plus rabat på handelsgebyrer. Der er ingen dokumenteret udbyttebetaling, intet automatisk tilbagekøb, ingen direkte andel af gebyrstrømmen, der tilfalder holderen. Maskinen producerer værdi i form af gebyrer og volumen, men den værdi løber ind i en kasse, som holderne stemmer om, ikke en konto, de får penge ind på. Det er dét, der menes med, at motoren ikke ejer bilen: at eje TNSR er at eje en stemme over en fælles kasse, ikke en pengestrøm. Den forvandling, hvor et fællesskab bliver til en fond, er et gennemgående tema i kryptoens styringsmodeller, og TNSR er en lærebogsudgave.

Markedet har sat sin egen pris på den konstruktion. TNSR handlede 2. oktober 2026 omkring 0,041 dollars (cirka 0,27 kroner) med en markedsværdi på omtrent 30 millioner dollars (cirka 201 millioner kroner), ifølge CoinGecko. Det er et fald på cirka 98 procent fra rekordkursen på 2,23 dollars i april 2024. En maskine, der vinder på produktet, kan altså sagtens tabe på tokenet.

Coinbase tog holdet, Fonden fik maskinen

I november 2025 skete det, der omdefinerede alt. Coinbase opkøbte Vector.fun, den handels-app Tensor Labs havde bygget, og hyrede medstifterne Richard Wu og Ilja Moisejevs sammen med elleve medarbejdere til at lede Coinbases on-chain-strategi, rapporterede The Block. Det var Coinbases niende opkøb i 2025. Coinbase forklarede, at Vectors teknologi skulle »plug directly into our DEX trading integration to eventually improve speed, liquidity, and access« som led i ambitionen om at bygge en »everything exchange«.

Men NFT-markedspladsen fulgte ikke med til Coinbase. Markedspladsen, Tensorians-samlingen og TNSR-tokenet blev i stedet flyttet over i en uafhængig Tensor Foundation, der ifølge Coinbase »will remain independent from Coinbase«. Som en del af omlægningen blev 100 procent af markedspladsens gebyrer dirigeret til TNSR-kassen (op fra 50 procent), 21,6 procent af de endnu ikke frigivne stifter- og Labs-tokens blev brændt, og stifterne genlåste deres allerede frigivne tokens i yderligere tre år. På papiret styrkede det tokenets værdigrundlag; i praksis fjernede det de mennesker, der havde drevet produktet fremad.

Ironien er svær at overse. De mennesker, der byggede handelsmaskinen, forlod den for at bygge en større maskine inde i Coinbase, og efterlod NFT-markedspladsen som en slags forældreløs protokol, der kører videre på autopilot. Det rejser de samme ubehagelige spørgsmål, man stiller enhver stifter, der sælger og går videre; vi har sat os i den hårde stol over for kryptostifteren og spurgt, hvad der sker med et projekt, når holdet bag det har fået sin exit.

Vector.fun: hvor handelsmaskinen tog hen

For at forstå, hvorfor Coinbase ville have holdet, men ikke markedspladsen, skal man kigge på Vector.fun. Appen, som Tensor lancerede i slutningen af 2024, er en mobil-først social handels-app for memecoins, en konkurrent til Pump.fun, beskrev Decrypt. Det er den samme finansialiseringslogik, bare rettet mod tokens i stedet for billeder: hastighed, et socialt lag og ren spekulation. Ilja Moisejevs forklarede skiftet ligefremt: »We saw an explosive new market emerge out of nowhere and we realized it was going to be the horse of this cycle«.

Tallene forklarer resten. Vectors omsætning voksede fra omkring 56.000 dollars i november 2024 til 446.000 dollars i december samme år, en stigning på knap 700 procent på en enkelt måned, viste tal fra SolanaFloor, og den vækstkurve fortsatte ind i 2026, hvor appen omtales som mange gange større end selve NFT-markedspladsen. Når den ene gren af virksomheden vokser så hurtigt, og den anden sidder fast i et skrumpende NFT-marked, giver det næsten sig selv, hvilken gren Coinbase ville betale for. Handelsmaskinen tog videre til tokens; galleriet blev tilbage.

Tensor mod Magic Eden: to maskiner, samme problem

Tensors evige rival på Solana er Magic Eden, og forholdet er tættere, end marketingtallene antyder. De to deler stort set hele Solanas NFT-volumen mellem sig, hver med omtrent halvdelen, og føringen skifter fra måned til måned, viser data fra SolanaFloor. Den ofte gentagne påstand om, at 60-70 procent af Solanas NFT-volumen løber gennem Tensor, er en ældre marketingfigur; i praksis er kampen jævn.

Det interessante er, at begge endte samme sted. Begge byggede en avanceret handelsmaskine til NFT’er, begge opdagede, at markedet var for tyndt til at bære den, og begge gik på jagt efter indtjening et andet sted: Tensor i Vector.fun og memecoins, Magic Eden i et kryptokasino ved navn Dicey. Og begge tokens handler omkring 98-99 procent under deres rekordkurser, viser CoinGeckos tal for Magic Eden-tokenet. To maskiner, samme konklusion: NFT-handel alene kunne ikke betale regningen.

Tensor for danske brugere: skat, MiCA og selvforvaring

Hvad betyder alt dette så for en dansk bruger, der overvejer at bruge maskinen? Først det tekniske: Tensor er non-custodial. Man forbinder en Solana-wallet som Phantom og underskriver hver handel selv, og nøglerne forlader aldrig ens egen enhed. Fordelen er kontrol. Bagsiden er, at der ikke er nogen kundeservice at ringe til, hvis det går galt, og at en enkelt ondsindet transaktion, man kommer til at godkende, kan tømme hele walletten. Spørgsmålet om, hvem der betaler regningen efter et hack, har sjældent et behageligt svar, når man selv holder nøglerne.

Regulatorisk hører Tensor til i et gråzoneområde. I Danmark har MiCA været fuldt gældende siden 30. december 2024, og Finanstilsynet er den kompetente myndighed, der udsteder tilladelser til kryptotjenesteudbydere. Ægte, unikke NFT’er er som udgangspunkt undtaget fra MiCA, men ESMA’s retningslinjer følger et substans-over-form-princip, som ESMA har beskrevet, og store, ensartede serier eller opdelte (fraktionerede) NFT’er kan derfor godt falde ind under reglerne. Selve TNSR-tokenet er et kryptoaktiv under MiCA, når det udbydes, og derivater på det hører under MiFID II, ikke MiCA.

Skattemæssigt er det vigtigste for en dansk handlende at forstå realisationsprincippet: gevinster på krypto og NFT’er beskattes som personlig indkomst, mens tab kun kan fradrages asymmetrisk og begrænset. Et forslag om lagerbeskatning har været anbefalet, men er endnu ikke vedtaget. Den praktiske konsekvens er ubehagelig i netop denne sammenhæng: en maskine, der er designet til at få dig til at handle konstant, udløser en skattepligtig begivenhed hver eneste gang, du rammer et bud eller fejer et gulv. Kronen er i øvrigt bundet til euroen via Nationalbankens fastkurspolitik, så den valutarisiko, en dansker løber på et dollarnoteret token som TNSR, går via EUR/USD, ikke via kronen selv.

Hvad bør en dansk læser så tage med? For det første, at Tensor er et værktøj for aktive handlende, ikke en sparebøsse; maskinen er bygget til at få dig til at handle, og hver handel koster gebyrer og udløser skat. For det andet, at produktet og tokenet er to forskellige ting: man kan godt mene, at Tensor er det bedste sted at handle NFT’er på Solana, uden at det siger noget som helst om, hvorvidt TNSR er en god investering. Og for det tredje, at et tyndt marked straffer den utålmodige hårdt; den likviditet, der gør det let at komme ind, kan være væk, når man vil ud igen. Maskinen er imponerende ingeniørarbejde. Om den er et marked, man selv bør træde ind på, er et helt andet spørgsmål.

Ofte stillede spørgsmål

Er Tensor det samme som Bittensor (TAO)?

Nej. Tensor er en NFT-markedsplads og handelsplatform på Solana med tokenet TNSR, mens Bittensor er et helt separat decentraliseret AI-netværk med tokenet TAO. De to projekter har intet med hinanden at gøre, men forveksles ofte på grund af de lignende navne.

Hvordan virker TAMM, Tensors AMM?

TAMM er en concentrated liquidity AMM for NFT’er. En markedsmager vælger et prisinterval og et gebyr mellem 0 og 25 procent, og puljen handler automatisk inden for det interval. Stiller man gode priser, får man hele gebyret. Makere betaler 0 procent i markedspladsgebyr, mens takere betaler 2 procent plus eventuelle royalties.

Hvad er forskellen på et collection-bud og et trait-bud?

Et collection-bud er et stående tilbud om at købe et hvilket som helst eksemplar i en samling til en bestemt pris og giver sælgere øjeblikkelig likviditet. Et trait-bud køber kun eksemplarer med en bestemt egenskab og lader købere målrette de sjældnere varianter.

Hvorfor er TNSR faldet så meget, når Tensor er populær?

Fordi produktet og tokenet er adskilt. Den dokumenterede nytte ved TNSR er styring og gebyrrabat, ikke en pengestrøm; gebyrer løber ind i en DAO-kasse, som holderne stemmer om, ikke ud til holderne direkte. Kombineret med et tyndt NFT-marked og stifternes exit til Coinbase handler tokenet omkring 98 procent under rekordkursen fra april 2024.

Kan jeg bruge Tensor som dansker, og hvordan beskattes handlerne?

Ja. Tensor er non-custodial, så du forbinder en Solana-wallet og underskriver selv. Gevinster på krypto og NFT’er beskattes som personlig indkomst under realisationsprincippet, hver handel er en skattepligtig afståelse, og tab kan kun fradrages begrænset. Finanstilsynet er MiCA-myndighed i Danmark, ægte NFT’er er stort set undtaget, og TNSR er et kryptoaktiv.

Af Marcus Okafor, senior redaktør på HOGE Wire. Artiklen er alene til oplysning og udgør ikke finansiel rådgivning.