Fra NFT til ISIN: da tokeniseret ejendom blev et værdipapir

De største nyheder om tokeniseret fast ejendom i efteråret 2026 handlede ikke om en ny NFT-kollektion på en markedsplads. De handlede om ISIN-numre, luxembourgske fondsstrukturer og afviklingssystemer med licens fra finanstilsynene. Den 26. oktober 2026 indgik den spanske tokeniseringsplatform Reental en alliance med værdipapirudstederen Estating, hvor institutionelle ejendomsværdipapirer med ISIN bliver det underliggende aktiv bag Reentals security tokens. Tidligere på året havde Goldman Sachs sammen med Apex Group og Archax sat en tokeniseret ejendomsfond i søen på bankens egen GS DAP-platform, og DTCC, rygraden i amerikansk værdipapirafvikling, flyttede tokeniserede aktiver fra pilot til drift.

Tilsammen fortæller de en historie, der er stik modsat den, de fleste forbinder med ordet token. Pengene og skinnerne er ikke rykket mod det frie kryptomarked, hvor et unikt skøde-token skifter hænder på en NFT-markedsplads. De er rykket den anden vej: mod regulerede, ombyttelige, tilladelsesstyrede værdipapirer med et identifikationsnummer, der afvikles på handelspladser under opsyn. Det rejser et ærligt spørgsmål for netop NFT-klyngen: er en ejendomstoken overhovedet en NFT længere? Det korte svar er nej, og i 2026 blev det nej tydeligere end nogensinde.

Denne artikel går gennem de konkrete handler, der flyttede tokeniseret ejendom over på regulerede skinner i 2026, hvad der ændrede sig juridisk, og hvad det betyder for en dansk investor, der sidder med Tingbogen, Finanstilsynet og Skat i den anden ende. Og vi vender den centrale indvending, som ingen fondsstruktur har løst endnu: et ISIN-nummer gør ikke i sig selv murstenen likvid.

Kort fortalt: tokeniseret ejendom i november 2026

• De fleste ejendomstokens er ikke NFT’er, men ombyttelige, tilladelsesstyrede værdipapirer (typisk ERC-3643 eller ERC-1400), der juridisk behandles som finansielle instrumenter under MiFID II, ikke som kryptoaktiver under MiCA.
• I 2026 flyttede de store aktører tokeniseret ejendom over på regulerede skinner: Reental-Estating-alliancen den 26. oktober, Goldmans tokeniserede ejendomsfond på GS DAP og DTCC’s overgang fra pilot til drift.
• EU’s DLT Pilot Regime er på vej til at blive forlænget frem mod 2029, så tokeniserede værdipapirer lovligt kan handles og afvikles på særligt licenserede platforme.
• Markedet er stadig lille: tokeniseret ejendom udgør under 2 pct. af al on-chain RWA, og likviditeten på andenhåndsmarkedet er tynd.
• I Danmark er Tingbogen allerede fuldt digital og retskraftig, men en token er ikke en tinglyst adkomst, og gevinster beskattes som udgangspunkt som spekulation, altså som personlig indkomst.

Er en ejendomstoken overhovedet en NFT?

En NFT er pr. definition non-fungibel: et unikt, ikke-ombytteligt token, typisk efter standarden ERC-721 eller ERC-1155, hvor hvert eksemplar er sit eget. Det passer dårligt på fast ejendom. Når en platform tokeniserer en udlejningsejendom, deler den sjældent huset op i ét unikt token. Den opdeler ejerskabet i tusindvis af identiske, ombyttelige andele, præcis som aktier i et selskab. Token nummer 4.001 er ikke mere speciel end token nummer 4.002. Det er fungibelt, og dermed er det teknisk set ikke en NFT.

I praksis udstedes de fleste ejendomstokens derfor som ERC-20 eller, oftere i den regulerede ende, som tilladelsesstyrede værdipapir-standarder som ERC-1400 og ERC-3643. Det sidste er nøgleordet: disse standarder har indbygget hvidliste, betinget overførsel og mulighed for at fryse eller inddrage tokens, fordi udstederen skal kunne håndhæve KYC, geografiske begrænsninger og retskendelser. En ægte NFT på et åbent marked kan sælges til hvem som helst; et reguleret ejendomstoken kan kun ende hos en modpart, der er godkendt. Det er to vidt forskellige dyr.

De få tilfælde, hvor en ejendomstoken reelt er non-fungibel, er registermodellen (hvor Dubais ejendomsmyndighed udsteder et certifikat, der er knyttet til selve det statslige register) og skøde-spejlet (hvor et token afspejler et tinglyst skøde). Det er nicher. Selv folkene bag de RWA-NFT’er, der faktisk virker, tager afstand fra etiketten. Courtyards medstifter Nicolas le Jeune har i et interview fortalt, at de ikke engang kalder dem NFT’er længere. Spørgsmålet om, hvornår et aktiv overhovedet fortjener et unikt frem for et ombytteligt token, har vi behandlet i Unik eller fungibel? EU’s nye grænse for din RWA-NFT. Konklusionen er den samme her: de tokens, pengene flyder til, er ikke NFT’er.

Vendepunktet: da ejendomstokenen fik et ISIN-nummer

Et ISIN (International Securities Identification Number) er den tolv-cifrede kode, hvert registreret værdipapir i verden bærer. Det er den kode, din bank bruger, når den køber en aktie eller en obligation for dig, og den signalerer, at papiret lever inde i det regulerede finanssystem med en kendt udsteder, en kendt struktur og et kendt ansvar. Når en ejendomstoken får et ISIN i den anden ende, er det ikke længere et løst kryptoaktiv. Det er en indpakning uden om et rigtigt værdipapir.

Det er præcis, hvad alliancen mellem Reental og Estating gør. Ifølge dækningen af aftalen den 26. oktober 2026 udvælger, strukturerer og udsteder Estating ejendomsværdipapirer med ISIN gennem sit luxembourgske securitiseringsselskab og står for servicering, værdiansættelse og rapportering gennem hele papirets levetid. Estating arbejder rent business-to-business og har omkring 30 regulerede formueforvaltere som partnere. Reental tegner disse værdipapirer som professionel modpart og bruger dem som det underliggende aktiv bag de security tokens, platformens detailinvestorer kan købe. Reental oplyser selv at have over 45.000 brugere i mere end 100 lande, og de to parter har gennemført seks fælles handler over to år med alt fra amerikanske lejeboliger og blandede byudviklinger til value-add-hoteller.

Pointen er ikke platformen. Pointen er kæden. Et token sidder nu oven på et reguleret værdipapir med et identifikationsnummer, ikke oven på et skræddersyet selskab, en investor aldrig har set indefra. Eric Sánchez, stifter og direktør i Reental, har ifølge samme kilde sagt, at fællesskabet i stigende grad kræver det samme som institutionelle investorer: at vide præcis, hvad de ejer, hvem der har udstedt det, og hvem der hæfter for det. Estatings stifter og direktør, Martin Halblaub, formulerer den anden halvdel: reelle aktiver når kun investorerne i det omfang, infrastrukturen under dem fungerer. Det er en bemærkelsesværdig sætning fra en branche, der længe solgte drømmen om, at selve blockchainen var infrastrukturen.

Goldman, GS DAP og den institutionelle rute

Hvis Reental-Estating er detailenden, er Goldman Sachs den institutionelle. Tidligere i 2026 lancerede banken sammen med Apex Group og Archax en tokeniseret ejendomsfond, struktureret som en SICAV-RAIF i Luxembourg og distribueret i hele EØS. Fonden forvaltes af ejendomsselskabet LRC Group, mens Apex leverer AIFM- og depositarydelen og Ownera står for forbindelsen til distributionskanalerne.

Det tekniske hjerte er GS DAP, Goldmans egen platform for digitale aktiver, som banken udskilte fra sin digital-assets-forretning i 2024. Platformen håndterer udstedelse, afvikling, opbevaring og overførsel af fondsandelene som digitale værdipapirer via smart contracts på Canton Network. Og her er det vigtige for vores spørgsmål: fonden er kun åben for institutionelle og professionelle investorer. Der er ingen detailadgang, ingen OpenSea-liste, ingen floor price. Mathew McDermott, global chef for digitale aktiver i Goldman Sachs, har forklaret, at blockchain-native fondsandele på GS DAP giver mulighed for præcis investering i ejendomsaktiver og baner vej for lettere overførsel af andele i fremtiden. Apex’ digital-assets-chef Agnes Mazurek skærer det endnu klarere: tokenisering i institutionel skala afhænger af betroet, reguleret infrastruktur.

Det er den samme pointe, vi så, da de store kapitalforvaltere overtog meget af det, kryptobyggerne byggede; vi beskrev bevægelsen i Builderen i jakkesæt: da institutionerne overtog koden i 2026. For tokeniseret ejendom betyder det en skarp todeling: den institutionelle rute er reguleret, forsigtig og levende, mens den retail-vendte, NFT-agtige rute (tænk RealT) kørte i grøften. Larry Fink, direktør i BlackRock, har i et meget citeret udsagn sagt, at alt kan tokeniseres, hver aktie, hver obligation, hvert aktiv. I 2026 viste det sig, at det, der faktisk blev tokeniseret i stor skala, var fonde og værdipapirer, ikke enkelthuse.

Røret under gulvet: DTCC og de regulerede skinner

Et værdipapir er kun så godt som den infrastruktur, der afvikler det. I USA er den infrastruktur DTCC, det clearinghus, der står bag stort set al amerikansk værdipapirhandel. Den 15. juli 2026 flyttede DTCC tokeniserede værdipapirer fra pilot til live drift. JPMorgan tokeniserede Invesco QQQ-ETF’en, Vanguard byttede tokeniserede aktier, og BNP Paribas og Citadel Securities stillede tokeniserede aktiver som sikkerhed. Over 30 firmaer testede mekanikken, og i oktober 2026 fulgte en bredere lancering af selve tjenesten.

Hvorfor er det relevant for ejendom, når DTCC foreløbig handler aktier, indeks-ETF’er og statspapirer, ikke huse? Fordi det bygger de skinner, et tokeniseret ejendomsværdipapir på sigt skal køre på. DTCC fremhæver et tal, der forklarer motivationen: der findes omkring 300 billioner dollar i globale likvide aktiver af høj kvalitet, men kun 10 til 11 pct. mobiliseres som sikkerhed, og tokeniserede arbejdsgange kan efter deres eget skøn løfte balanceeffektiviteten med 30 til 50 pct. Det er den gevinst, Wall Street jagter, og det er grunden til, at det regulerede rør til tokeniserede værdipapirer bliver bygget med eller uden ejendomssektoren. Når ejendomsfonde som Goldmans først er tokeniseret, er det den slags afviklingsinfrastruktur, de kobler sig på, ikke en NFT-markedsplads.

DLT Pilot Regime: EU’s sandkasse frem mod 2029

Europa har sin egen version af den regulerede rute, og den er vigtigere for en dansk læser end DTCC. EU’s DLT Pilot Regime har siden 2023 gjort det muligt for markedsdeltagere at teste handel og afvikling af tokeniserede aktier, obligationer og UCITS-fonde under målrettede undtagelser fra MiFID II og CSDR, uden at investorbeskyttelsen falder bort. Det var tænkt som en treårig sandkasse, men med mulighed for en engangsforlængelse på op til tre år. Ifølge ESMA’s egen evaluering har deltagelsen været beskeden, og regimet er på vej til at blive forlænget frem mod 2029, blandt andet så de første fuldt licenserede handels- og afviklingssystemer (som tyske 21X og 360X) kan nå at vokse sig store.

EU-Kommissionen vil ikke bare forlænge, men udvide. Ifølge Ledger Insights er der forslag om at hæve størrelsesgrænserne markant, åbne for alle MiFID II-værdipapirer frem for kun aktier, obligationer og fonde, og lade registrerede kryptotjenesteudbydere udstede tokeniserede værdipapirer. Finanskommissær Maria Luís Albuquerque har i et indlæg fra Kommissionen sagt, at DLT og tokenisering meget vel kan blive finansmarkedernes nye styresystem. Det er en lang vej fra kryptomarkedets oprindelige løfte om at omgå det etablerede finanssystem; her bliver tokeniseringen tværtimod lagt ind under det. Og fordi regimet er EU-ret, gælder det direkte i Danmark.

MiCA eller MiFID II? Hvorfor din ejendomstoken sjældent er en kryptoaktiv

Mange tror, at et token automatisk hører under EU’s kryptoforordning MiCA. For ejendomstokens er det næsten altid forkert. MiCA gælder nemlig ikke for finansielle instrumenter; forordningens artikel 2 undtager udtrykkeligt det, der allerede er et værdipapir under MiFID II. Og en token, der giver dig en andel i et selskab, en ret til afkast eller et krav mod en udsteder, er substantielt et finansielt instrument, uanset hvilken blockchain den ligger på.

Det følger af det princip om substans over form, som ESMA slog fast i sine retningslinjer fra 19. marts 2025: distributed ledger-teknologi ændrer ikke et aktivs juridiske natur. MiCA har ganske vist en undtagelse for ægte, unikke NFT’er (artikel 2, stk. 3), men den forsvinder, så snart NFT’en udstedes i en stor serie eller opsplittes i fraktioner, for så er den reelt ombyttelig. Resultatet er, at langt de fleste ejendomstokens falder uden for MiCA og ind under MiFID II, med krav om prospekt, god forretningsskik og værdipapir-depotregler. I Danmark er det Finanstilsynet, der fører tilsyn, både som national kompetent myndighed under MiCA for de få tokens, der faktisk er kryptoaktiver, og som markedstilsyn under MiFID II for det store flertal, der er værdipapirer.

Tre juridiske indpakninger

For at se, hvad du egentlig køber, hjælper det at skille de tre indpakninger ad. De ligner hinanden på skærmen, men de hæfter helt forskelligt, når noget går galt.

Registermodellen er den sjældne, hvor tokenen er tæt på et skøde. Dubais ejendomsmyndighed udsteder et ejerskabscertifikat, der er forankret direkte i det statslige register, og tokenen flytter med registret. Den er genuint non-fungibel og det nærmeste, nogen er kommet på et ægte skøde-token; andenhåndsmarkedet åbnede 20. februar 2026 på XRP Ledger med 7,8 mio. tokens, ifølge Dubai Land Department. SPV-andelsmodellen er den, de fleste detailplatforme brugte: tokenen er en andel i et selskab, der ejer huset. Det var sådan, RealT var bygget, og det var dér, det brast, ikke på kæden, men på driften. Securitiseringsmodellen med ISIN er den nye: tokenen (eller fondsandelen) ligger oven på et reguleret værdipapir udstedt af et securitiseringsselskab eller en fond, som hos Estating og Goldman. Din modpart er udstederen og strukturen omkring den.

Hvad du faktisk ejer, og hvem der hæfter

Et ISIN er en forbedring, men det løser ikke det grundlæggende gab mellem tokenen og murstenen. Kæden ser sådan ud: du ejer en token, der repræsenterer et værdipapir med et ISIN, der er udstedt af et securitiseringsselskab eller en fond, der ejer (eller har et krav på) en bygning med en lejer. Hvert led er en modpart. Det gode ved den regulerede model er, at du nu kan svare på Eric Sánchez’ tre spørgsmål: hvad ejer du, hvem har udstedt det, og hvem hæfter. Det kunne RealT-investorerne ikke, da det gik galt.

Det dårlige er, at svaret på «hvad ejer du» stadig er «et løfte fra en udsteder», ikke «en mursten». Går selskabet eller fonden konkurs, er du kreditor i en kø, ikke ejer af et hus, du kan gå ind i. Risikoen koncentrerer sig i det svageste led uden for kæden: servicering, værdiansættelse, den lokale juridiske struktur. En smart contract kan ikke betale ejendomsskat, reparere et tag eller håndhæve en lejekontrakt. Det er mennesker og selskaber, og det er dér, det brister. Pointen om, at nøglerne og kontrollen ligger uden for kæden, kender danske læsere fra en helt anden sag, da en enkelt bærbar computer væltede en stor del af et marked; den dynamik ligner mere, end man skulle tro, selv om aktivet her er fast ejendom og ikke en kryptobørs.

Gør et ISIN murstenen likvid?

Her er den indvending, hele den regulerede bølge ikke har besvaret. Det oprindelige salgsargument for tokeniseret ejendom var likviditet: gør et illikvidt hus til tusindvis af tokens, så kan du sælge din bid på et øjeblik. Men et ISIN og en DLT-handelsplads forbedrer skinnerne og identiteten; de skaber ikke købere. Oya Celiktemur fra Ondo Finance har sat ord på myten i en meget delt analyse: at lægge et illikvidt aktiv på en blockchain gør det ikke magisk likvidt. Det virker ikke sådan.

Tallene bekræfter det. Tokeniseret ejendom er stadig under 2 pct. af al on-chain RWA, og selve den distribuerede værdi er kun et par hundrede millioner dollar, ifølge data fra rwa.xyz. De daglige handelsvolumener pr. token er små, spændet mellem købs- og salgskurs er stort, og mange tokens kan kun handles inde på den platform, der udstedte dem. Den eneste exit, der ligner et rigtigt marked, er Dubais regulerede andenhåndsmarked, og det fungerer netop, fordi det er stramt styret med låseperioder og kursbånd. Et ISIN hjælper med at flytte papiret lovligt mellem to parter, men likviditet følger efterspørgsel, ikke nummerplader. Den, der køber en tokeniseret ejendom for at kunne komme hurtigt ud igen, kan blive skuffet.

Findes den fysiske ting? Orakel og proof-of-reserve

Selv et perfekt indpakket ISIN-værdipapir hænger på et spørgsmål, blockchainen ikke selv kan svare på: findes bygningen, hvem har skødet, flyder lejen, og er den samme ejendom pantsat to steder på én gang? Kæden er et lukket system. Den kan ikke se en mursten. Den er afhængig af orakler, attester og proof-of-reserve, og i sidste ende af, at udstederen gør sit servicerings- og værdiansættelsesarbejde ærligt. Det er netop den rolle, Estating fremhæver som sin: at holde styr på papirets levetid. Problemet med at vide, om den fysiske ting overhovedet er der, har vi gennemgået i RWA-NFT og orakelproblemet: findes den fysiske ting?.

RealT er den advarsel, hele branchen nu skriver i fodnoten. Platformen rejste omkring 140 mio. dollar (knap en milliard kroner) og ejede henimod 700 boliger, mange af dem koncentreret i Detroit. Da byen gik efter selskabet med en stor sag om vanrøgt, og lejeindtægterne blev suspenderet, endte projektet i frivillig likvidation i sommeren 2026 med en escrow-konto på kun omkring 640.000 dollar tilbage, ifølge Detroits egen redegørelse. Koden kørte upåklageligt hele vejen. Det var murstenene, forvaltningen og de manglende ibrugtagningstilladelser, der svigtede. Hvorfor så mange tidlige projekter gik samme vej, mens kun ganske få overlevede, har vi kortlagt i RWA-NFT’ens kirkegård.

Danmark: Tingbogen, Finanstilsynet og en adkomst uden bro

Her bliver det dansk. Danmark har allerede det, Dubai måtte bygge sig frem til: en fuldt digital, retskraftig Tingbog. Siden e-tinglysningen blev indført, er adkomst til fast ejendom i Danmark et spørgsmål om et tinglyst dokument, ikke et papir i en mappe. Ironien er, at vi dermed har selve registret, men ikke broen. En token er ikke en tinglyst adkomst. Ejendomsretten til en dansk ejendom opstår ved tinglysning i Tingbogen, og den ret kan en on-chain token ikke flytte. Overfører du en token eller en SPV-andel, rører du ikke ved den tinglyste adkomst, og du får ikke retsbeskyttelse mod sælgerens kreditorer, medmindre overdragelsen tinglyses.

Prisen for den beskyttelse er tinglysningsafgiften. Ved tinglysning af et ejerskifte betaler man i 2026 en fast afgift på 1.850 kr. plus 0,6 pct. af ejerskiftesummen, ifølge tinglysningsafgiftsloven. Et token-salg springer den udgift over, men mister samtidig retsvernet. Det er den samme byttehandel, danske købere kender fra realkredit og skøder, bare pakket ind i et nyt ord. Finanstilsynet fører tilsyn med kryptotjenesteudbydere under MiCA og med værdipapirudstedere og handelspladser under MiFID II, og DLT Pilot Regime gælder som nævnt også herhjemme. Vil du eje selve boligen gennem en andelsbolig, løber du desuden ind i forkøbsret og maksimalpriser, der gør fri tokenisering praktisk talt umulig. Det er bygget til stabilitet, ikke til at skifte hænder på et sekund.

Skatten: sådan rammer den en dansk ejer

Skattemæssigt er en ejendomstoken sjældent nogen gave for en dansk investor, og her er den regulerede indpakning ligegyldig for Skat. Køber du en token, behandler Skat som udgangspunkt anskaffelsen som spekulation. Det betyder, at en gevinst beskattes som personlig indkomst, der med kommune-, bund- og topskat kan nå op omkring 52 pct. i 2026, mens et tab kun giver et ligningsmæssigt fradrag til en langt lavere værdi. Den asymmetri gør krypto-lignende beskatning hård at sidde i, hvis det svinger.

To ting mere er værd at kende. For det første får Skat fra 1. januar 2026 fuld indsigt i kryptotransaktioner gennem EU’s DAC8-regler, så indberetning er ikke frivillig. For det andet har Skattelovrådet anbefalet en lagerbeskatningsmodel, hvor gevinst og tab opgøres løbende som kapitalindkomst (en lavere sats omkring 42 pct.), men det er endnu kun en anbefaling, ikke gældende lov, så regn med spekulationsreglerne indtil videre. Og husk, at lejeindtægt fra en udenlandsk ejendom bag tokenen også kan være skattepligtig i Danmark. For mange vil en reguleret, børsnoteret ETP eller fond være en enklere vej til den samme eksponering; vi beskrev det institutionelle skifte herhjemme i Fra forbud til ETP: da de danske banker sagde ja til krypto.

Syv spørgsmål før du køber

Uanset hvor pæn en platform ser ud, afgør kæden bag tokenen, hvad du reelt sidder med. Syv spørgsmål skiller et reguleret værdipapir fra et løfte uden dækning.

• Har papiret et ISIN? Et ISIN peger på en reguleret udsteder og en kendt struktur; mangler det, spørg hvorfor.
• Hvem er udstederen, og hvor? Et luxembourgsk securitiseringsselskab med tilsyn er noget andet end et anonymt single-purpose-selskab i en skatteø.
• Er det MiFID II eller MiCA? De fleste ejendomstokens er finansielle instrumenter; så gælder prospekt- og investorbeskyttelsesregler.
• Hvem servicerer aktivet? Hvem opkræver leje, betaler skat og vedligeholder? RealT brast netop her.
• Hvordan verificeres den fysiske ting? Spørg til orakel, revision og proof-of-reserve, og hvem der kontrollerer dem.
• Hvordan kommer du ud? Findes der et reelt andenhåndsmarked, eller er du bundet til udstederens egen platform?
• Hvad sker der ved konkurs? Er du ejer af aktivet eller kreditor i en kø, og hvor står du i rækken?

Ofte stillede spørgsmål

Er en tokeniseret ejendom det samme som en NFT?

Nej. De fleste ejendomstokens er ombyttelige værdipapirer, typisk udstedt som ERC-1400 eller ERC-3643 med hvidliste og overførselsbegrænsninger, ikke unikke NFT’er. Kun registermodeller som Dubais og rene skøde-spejl er reelt non-fungible, og de er nicher.

Hvad er et ISIN, og hvorfor er det vigtigt for ejendomstokens?

Et ISIN er den internationale identifikationskode, ethvert registreret værdipapir bærer. Når en ejendomstoken har et ISIN i den anden ende, ligger den oven på et reguleret værdipapir med en kendt udsteder og et kendt ansvar, og den behandles typisk som et finansielt instrument under MiFID II frem for som et kryptoaktiv.

Er tokeniseret ejendom lovligt i Danmark?

Ja. Tokeniserede ejendomsværdipapirer reguleres som finansielle instrumenter under MiFID II eller i få tilfælde under MiCA, med Finanstilsynet som tilsyn, og EU’s DLT Pilot Regime gælder også her. Men en token er ikke en tinglyst adkomst; ejendomsretten til dansk fast ejendom opstår fortsat ved tinglysning i Tingbogen.

Hvordan beskattes gevinst på en ejendomstoken i Danmark?

Som udgangspunkt behandler Skat køb af kryptoaktiver som spekulation, så gevinst beskattes som personlig indkomst, der kan nå op omkring 52 pct., mens tab kun giver et mindre fradrag. Fra 1. januar 2026 får Skat desuden fuld indsigt via DAC8. En eventuel fremtidig lagerbeskatningsmodel er stadig kun en anbefaling.

Gør tokenisering fast ejendom likvid?

Ikke i sig selv. Tokenisering og et ISIN forbedrer skinnerne til at overføre ejerandele lovligt, men de skaber ikke købere. Andenhåndsmarkederne er stadig tynde med store kursspænd, og den mest velfungerende exit er Dubais stramt regulerede andenhåndsmarked.

Af Marcus Okafor, redaktør på HOGE Wire, der dækker tokenisering og digitale aktiver.