DeDAO forklaret: da NFT-kassen købte et basketballhold

De fleste danske kryptolæsere kender DeGods som en samling tegnede figurer, der har flyttet sig fra Solana til Ethereum til Bitcoin og hjem igen. Færre husker, at der bag billederne sad en pengekasse. Den hed DeDAO, den blev fyldt op af indtægter fra salg og royalties, og i 2022 brugte den en del af pengene på noget, som næsten ingen anden NFT-samling havde prøvet: at købe ejerandele i et professionelt basketballhold.

Denne artikel handler ikke om gulvpriser eller om, hvilken kæde du bør handle på. Den handler om maskinrummet: selve kassen, styringen omkring den, royaltyen der finansierede den, og hvad der er tilbage af det hele i 2026, efter at grundlæggeren er gået, royaltymarkedet er kollapset, og samlingen delvist er lavet om til en mønt. DeDAO er et af de reneste eksempler i nyere kryptohistorie på, hvad der sker, når en kollektiv kasse bygges oven på en indtægt, der kan forsvinde.

Kort fortalt: hvad er DeDAO?

DeDAO er navnet på den fælleskasse og styringsstruktur, der er knyttet til DeGods. Ordet er et ordspil på DeGods og DAO, den engelske forkortelse for en decentraliseret autonom organisation. Tanken er velkendt fra kryptoverdenen: et fællesskab lægger penge i en fælles kasse og træffer beslutninger om, hvad pengene skal bruges til. I DeGods’ tilfælde blev kassen fyldt af to kilder, som vi kommer til, og pengene blev brugt på investeringer, opkøb og aktiviteter, der efter planen skulle komme ejerne af de 10.000 NFT’er til gode.

Det er vigtigt at slå fast med det samme, at DeDAO ikke ligner den slags DAO, mange forbinder med DeFi, hvor enhver med en styringstoken kan stemme direkte på kæden. DeDAO er tættere på en kurateret investeringsklub med adgangsniveauer og en godkendt inderkreds. Den forskel er ikke teknisk pedanteri; den er hele forklaringen på, hvorfor kassen kunne handle hurtigt, og samtidig på, hvorfor gennemsigtigheden har været så begrænset, som den har.

Fra mint til krigskasse: hvordan pengene kom ind

DeGods blev lanceret 8. oktober 2021 på Solana. De 10.000 figurer, beskrevet som »degenererede guder i gadetøj«, blev mintet for 3 SOL stykket, hvilket på det tidspunkt svarede til omkring 450 dollar. Regnestykket er enkelt: et udsolgt mint af 10.000 stykker til 3 SOL rejser i omegnen af 30.000 SOL med det samme. Det var kassens første indskud.

Den anden kilde var royalties. Hver gang en DeGod skiftede hænder på en markedsplads, tilfaldt en procentdel af salgssummen projektet. I en samling, der på sit højeste blev handlet livligt, blev det til en stabil strøm af penge oven i den engangsindtægt, minten gav. Tilsammen gjorde de to kilder DeDAO til en af de bedre polstrede kasser i Solanas NFT-økosystem. Det er den polstring, der gjorde det muligt at gøre noget så usædvanligt som at købe sig ind i en sportsliga.

Kassen var heller ikke statisk. I slutningen af 2022 lancerede holdet søsterkollektionen y00ts på 15.000 stykker og annoncerede kort efter en opsigtsvækkende flytning: DeGods skulle til Ethereum, mens y00ts skulle til Polygon. Som en del af den aftale modtog DeLabs efter Decrypts oplysninger et tilskud på 3 mio. dollar fra Polygon Labs, et såkaldt non-equity-grant, for at tage y00ts med til deres kæde. Det var en direkte indtægt til økosystemet oven i mint og royalties.

Historien fik en usædvanlig slutning. I august 2023 vendte holdet på en tallerken og flyttede y00ts videre til Ethereum for, som holdet selv formulerede det, at forene DeGods- og y00ts-fællesskaberne, og de tilbagebetalte hele det 3 mio. dollar store tilskud til Polygon Labs. Det er en sjælden ting at se en kasse levere penge tilbage, som den ikke var juridisk tvunget til at aflevere, og det siger noget om, hvor meget værdien i DeGods-universet handlede om fortælling og fællesskab snarere end om kølig kapitalforvaltning. For DeDAO betød de mange flytninger samtidig, at aktivet blev spredt ud over flere kæder, et tema der bider projektet i haserne den dag i dag.

De tre lag: DAO Leads, DeAlpha og Divine Council

Efter projektets egen dokumentation og uafhængige guides som NFTnow er DeDAO bygget op i tre lag med hver sin rolle. Det er ikke en tokenvægtet afstemning, hvor stemmekraft følger antallet af NFT’er, men en struktur af udpegede og godkendte deltagere. Groft skitseret ser den sådan ud:

Store beslutninger, som opkøb, blev efter dokumentationen truffet af Divine Council sammen med DeAlpha. Det er en effektiv model, hvis man vil handle hurtigt og med en form for ekspertise. Det er en mindre gennemsigtig model, hvis man som almindelig NFT-ejer gerne vil vide præcis, hvem der besluttede hvad, og hvornår. Den spænding løber gennem hele DeDAO’s historie, og den er værd at holde fast i, når vi når til basketballholdet og til, hvad der siden skete med det.

Det er også værd at bemærke, hvad de tre lag ikke er. Der er ingen offentlig, gennemsigtig stemmeliste på kæden, hvor man som udenforstående kan se, hvem der stemte hvad til hvilket forslag. DeAlpha, kredsen med markedstrackrecord, fungerede i praksis som holdets deal-flow, dem der fandt idéerne og bragte dem videre, mens Divine Council var den godkendende instans. Modellen minder mere om en investeringskomité i et lukket selskab end om en åben on-chain-afstemning. Det er ikke nødvendigvis dårligt, men det betyder, at ansvarligheden hviler på tillid og på, at inderkredsen faktisk deler information med resten, ikke på en regel, som koden håndhæver.

Royaltyen der betalte for det hele

For at forstå, hvorfor DeDAO senere blev så sårbar, skal man forstå royaltyens rolle. DeGods opkrævede i sin tid et skabergebyr på 9,99 procent af hvert videresalg. Det gebyr blev ikke bare puttet i én lomme. Efter projektets egne beskrivelser blev det delt i to spande: cirka 6,66 procentpoint gik til DeDAO, altså til fælleskassen, mens de resterende 3,33 procentpoint gik til kerneteamet bag DeGods og DeadGods.

Det er værd at stoppe op ved. To tredjedele af en betydelig royaltyindtægt løb direkte ind i den kasse, der finansierede fællesskabets investeringer. Så længe folk handlede DeGods livligt, fyldte royaltyen løbende kassen op. Den model var helt normal i NFT-verdenen i 2021 og 2022, og den virkede, netop fordi royalties dengang blev håndhævet af markedspladserne. Da den håndhævelse forsvandt, forsvandt en af kassens to blodårer med den. Den historie vender vi tilbage til.

Da kassen købte et basketballhold

Den 28. april 2022 gjorde DeGods noget, ingen NFT-samling havde gjort før: kassen købte ejerandele i et professionelt basketballhold. Målet var Killer 3s, et af holdene i BIG3, den 3-mod-3-liga som rapperen og skuespilleren Ice Cube (O’Shea Jackson Sr.) var med til at stifte. Efter Decrypts dækning købte DeDAO alle 25 ejerandels-NFT’er i holdets Fire-niveau til 25.000 dollar stykket, altså 625.000 dollar i alt (omkring 4 mio. kr. med nutidens kurs). Handlen blev betalt af DeDAO-kassen og godkendt af Divine Council.

For at forstå, hvor usædvanligt det var, hjælper det at vide, hvad BIG3 er. Ligaen blev stiftet i 2017 af Ice Cube og forretningspartneren Jeff Kwatinetz som en 3-mod-3-liga med tidligere NBA-profiler, og den solgte ejerandele i sine hold gennem NFT’er fordelt på niveauer, hvor Fire-niveauet var det højeste. At en kasse styret af et internetfællesskab købte samtlige Fire-andele i ét hold, var ikke bare et PR-stunt; det gjorde reelt DeDAO til medejer med stemmeret i en professionel sportsorganisation. Ingen anden NFT-samling havde på det tidspunkt taget springet fra digitale samleobjekter til ejerskab i den fysiske underholdningsindustri på den måde.

Med købet fulgte konkrete rettigheder: at stemme om holdets ledelse, andel i merchandise og branding, billetter og mesterskabsringe. DeGods-ejere fik desuden adgang til op mod 500 whitelist-pladser til et lavere Gold-niveau. Grundlæggeren Rohun »Frank« Vora lagde ikke skjul på ambitionen. Han kaldte det »sandsynligvis det mest fascinerende eksperiment i hele NFT-rummet lige nu« og pegede på, at det at eje og drive et basketballhold er en drøm for millioner, som projektet nu kunne gøre til virkelighed for sine ejere.

Ice Cube selv bakkede tanken op. Til The Defiant sagde han, at spørgsmålet var, om ét fællesskab burde eje et hold på den måde, og at svaret var ja, især hvis det er det rette fællesskab. Ligaen havde brug for den slags fællesskaber, mente han, og fællesskaberne ville gerne ind og få ligaen til at vokse. For en kort stund var en NFT-kasse på Solana altså medejer af et amerikansk sportshold. Det var overskrift-materiale, og det var præcis meningen.

»Vores næste eksperiment«: dagen DeGods droppede sin royalty

Knap et halvt år efter basketballkøbet skete der noget, der set i bakspejlet ligner et vendepunkt. Den 9. oktober 2022 satte DeGods sit skabergebyr ned fra 9,99 procent til nul. Meldingen kom med sloganet »vores næste eksperiment« og uden nogen egentlig forklaring, skriver NFTgators. Fællesskabet blev delt på midten. Nogle kaldte det finansielt selvmord, fordi royaltyen var en levende indtægt. Andre pegede på, at samlinger som CryptoPunks og Nouns aldrig havde haft royalty, og at nul var fremtiden.

Ironien er svær at overse. DeGods havde lige brugt sin fælleskasse, som royaltyen var med til at fylde, på at købe et basketballhold, og satte så den ene af kassens to indtægtskilder til nul. Argumentet var, at et royaltyfrit marked ville tiltrække flere handlende og dermed løfte hele økosystemet. Uanset om man køber det argument, ændrede beslutningen den økonomiske logik under DeDAO. Fra da af skulle kassen leve af det, den allerede havde, plus afkastet på sine investeringer, ikke af en løbende strøm fra videresalg.

Royaltymarkedet forsvandt under fødderne på dem

DeGods’ nul-beslutning skete ikke i et tomrum. Hele NFT-markedets royaltymodel var ved at bryde sammen, og tallene er dramatiske. Efter data fra analysefirmaet Nansen, refereret af CoinDesk, toppede de ugentlige royaltyudbetalinger til skabere i april 2022 med omkring 28.000 ETH, svarende til næsten 76 mio. dollar på en enkelt uge. I juni 2023 var den bedste uge nede på cirka 2.000 ETH, omkring 3,8 mio. dollar.

Motoren bag faldet var markedspladsernes kapløb. Da Blur åbnede i oktober 2022 med valgfrie royalties og et minimum på 0,5 procent, og senere overtog mere end 70 procent af ETH-volumen, fulgte OpenSea trop og gjorde royalties valgfrie for at holde på handlende. Resultatet var, at skabere over hele linjen mistede den indtægt, mange havde bygget deres økonomi på. Vi har set nærmere på det opgør i vores artikel om NFT-royaltykrigen og hvem der egentlig betaler skaberne. For DeDAO betød det, at selv hvis projektet ikke selv havde droppet sin royalty, ville markedet formentlig have gjort det for dem.

Coin-piften: da samlingen blev til $DEGOD

Det næste store skift ramte selve det aktiv, kassen og fællesskabet var bygget op omkring. Den 15. september 2024 lancerede DeLabs mønten $DEGOD og en hybridmodel, hvor NFT og token kan konverteres frem og tilbage. Efter SolanaFloor kan én DeGod veksles til 550.000 $DEGOD (mod et gebyr på 3,33 procent), mens y00ts kunne brændes til 120.000 $DEGOD og DUST-tokenet ligeledes blev brændt ind i systemet. Teknisk bygger $DEGOD på Solana-standarden SPL-404, en variant af den ERC-404-idé, der opstod på Ethereum i begyndelsen af 2024.

Hybriden er værd at pakke ud, for den ændrer, hvad man ejer. Idéen bag 404-standarderne, der første gang blev populær med Ethereum-projektet Pandora i februar 2024, er at binde en NFT og en pulje fungible tokens sammen, så et enkelt aktiv kan handles enten som et unikt billede eller som en delelig mønt. I DeGods’ udgave kan en NFT altså splittes op i 550.000 $DEGOD og samles igen, mod et gebyr på 3,33 procent hver vej. Det gør likviditeten bedre, fordi man kan handle små brøkdele på en almindelig token-børs, men det udvisker samtidig den knaphed og det særpræg, en enkelt NFT bygger på. Det var netop den knaphed, kritikerne mente, piften ofrede.

Skiftet delte fællesskabet igen. Vora forsvarede det med et provokerende argument. NFT’ernes eksisterende model var efter hans mening »kommunistisk«, fordi gulvprisen per definition optimerer efter den laveste fællesnævner, og han mente, at DeGods som mønt altid ville blive større end alt andet. Kritikere svarede, at sjældne NFT’er dermed mistede enhver håndgribelig merværdi.

Uanset hvad man mener om argumentet, ændrede piften kassens karakter. En del af værdien i DeGods-universet flyttede fra en samling af 10.000 unikke billeder til en token med milliardstor forsyning. I skrivende stund handler $DEGOD ifølge CoinGecko til omkring 0,00021 dollar med en fuldt udvandet værdi på cirka 2,1 mio. dollar (omkring 13 mio. kr.), knap 98 procent under toppen fra september 2024. DUST-tokenet, som tidligere var universets belønningstoken, endte samme sted: emissionerne stoppede allerede i februar 2023, og prisen ligger i dag mere end 99 procent under sin gamle top. Det er en nyttig påmindelse om, at en indtægt fra udstedelse af tokens ikke er det samme som et reelt afkast.

Da Frank forlod bygningen

En kurateret kasse med udpegede beslutningstagere står og falder med de mennesker, der sidder for bordenden. Derfor var det næppe en lille sag, da Rohun »Frank« Vora den 12. maj 2025 trådte tilbage som direktør og forlod DeGods. Efter Cryptonews sagde han, at »Frank DeGods«-brandet måske havde holdt projektet tilbage, at der ikke lå juridiske problemer bag, og at han nu kiggede mod kunstig intelligens. To fællesskabsprofiler, kendt som 0x_chill og pastagotsauce, overtog.

Exitet peger på en risiko, der er langt større i DeDAO-modellen end i en almindelig on-chain-DAO: nøgleperson-risiko. Når styringen i praksis afhænger af en lille inderkreds og en karismatisk grundlægger, forsvinder en stor del af både retningen og tilliden, når den person går. Vi har beskrevet det generelle problem i artiklen om den uerstattelige builder, når koden bor i ét hoved. En rigtig DAO er tænkt som det modsatte af nøgleperson-risiko; DeDAO havde til gengæld den indbygget fra starten.

Hvad er kassens aktiv værd i dag?

Hvis man vil vurdere en NFT-kasse, må man kigge på, hvad det underliggende aktiv er værd. Her ligger et af de mere overraskende tal i hele DeGods-historien. Samlingen findes i dag på tre kæder samtidig, og den mindste af dem har den højeste gulvpris. Alle tal er hentet live hos CoinGecko den 5. september 2026 og omregnet til kroner med en dollarkurs på cirka 6,43.

Paradokset springer i øjnene. Bitcoin-udgaven består af blot 535 stykker, som alle blev indskrevet i én enkelt Bitcoin-blok, og alligevel har den både den højeste gulvpris og flere ejere end den langt større Solana-samling på over 6.200 stykker. Vi har gravet i den anden akt på Bitcoin i artiklen om de brændte guder, der blev den dyreste kæde. For den, der overvejer at få eksponering mod DeGods overhovedet, har vi lavet en kølig gennemgang af de fem forskellige indgange i vores købsguide til DeGods i 2026. Pointen her er en anden: den samlede markedsværdi af hele DeGods-universet på tværs af tre kæder er i dag nogle få millioner dollar, langt fra de tal, der cirkulerede på toppen. Kassens underliggende aktiv er blevet lille.

Basketballholdet går på børsen: TONT og en black box

Hvad blev der så af selve basketballinvesteringen? Her bliver historien både interessant og ærligt talt uigennemsigtig. I 2025 lavede BIG3 sin ejermodel fuldstændig om. Ligaen gik fra centralt ejerskab til otte helt nye byforankrede hold med individuelle ejere, og de gamle holdnavne, herunder netop Killer 3s, blev sat på pause fra sæson 2025, oplyser BIG3. Ligaen solgte sit første hold i en handel til 10 mio. dollar (cirka 64 mio. kr.). Det hold, DeDAO i sin tid købte sig ind i, spiller altså ikke længere under det navn.

Oven i det er BIG3 nu på vej på børsen. Den 12. juni 2026 indgik ligaen en aftale om at fusionere med Graf Global Corp., et børsnoteret opkøbsselskab (SPAC), og blive til Big3 Basketball Holdings, Inc. med planlagt notering på en amerikansk børs i fjerde kvartal 2026 under tickeren TONT og en værdiansættelse omkring 290 mio. dollar (cirka 1,9 mia. kr.), rapporterer ESPN. Det er en spejling af en tendens, vi har set flere steder i krypto, hvor projekter og deres folk søger mod de offentlige markeder; vi har fulgt et beslægtet spor i historien om kryptostifteren der gik fra AMA til børsprospekt.

Det springende punkt for DeDAO er, at der ikke findes en offentlig, verificerbar redegørelse for, hvad der skete med kassens ejerandele i overgangen. Blev de konverteret, udkøbt, udvandet eller lagt på pause sammen med holdnavnet? Det er ikke dokumenteret. Man skal derfor holde tungen lige i munden: vi ved, at DeDAO købte alle 25 Fire-andele i Killer 3s i 2022, og vi ved, at BIG3 siden har lagt holdet på hylden og er på vej på børsen. Hvad der ligger imellem, er en black box. Og netop dét er en pointe i sig selv: en investering, der begyndte som en pressevenlig overskrift, ender som et spørgsmålstegn, fordi styringsmodellen aldrig var forpligtet til at lægge regnskabet frem.

Er DeDAO overhovedet en DAO?

Spørgsmålet er ikke retorisk. I en klassisk on-chain-DAO ligger reglerne i en smart contract: forslag stilles offentligt, stemmer afgives med tokens, og resultatet eksekveres automatisk, så alle kan efterprøve det bagefter. Den model har sine egne svagheder, blandt andet at en aktør, der samler nok stemmekraft, kan presse et skadeligt forslag igennem, som vi kender fra flere styringsangreb i DeFi. Men den har en styrke: gennemsigtighed. Reglerne og resultaterne er synlige på kæden.

DeDAO ligger i den anden ende af spektret. Beslutninger blev truffet af en kurateret inderkreds, Divine Council og DeAlpha, ikke af en åben afstemning blandt alle ejere. Fordelen er fart og et vist niveau af ekspertise; man kan lukke en handel som basketballkøbet, uden at det drukner i en langsom proces. Ulempen er, at ejerne må stole på inderkredsen, og at der ikke er en indbygget mekanisme, der tvinger regnskabet frem i lyset. Når man kalder sådan en struktur en DAO, låner man tillidsværdien fra det decentraliserede ideal uden nødvendigvis at levere den gennemsigtighed, idealet lover.

Det er ikke i sig selv svindel eller uansvarligt; kuraterede kasser kan sagtens træffe kloge beslutninger. Men det ændrer, hvad man som deltager reelt køber. Man køber ikke en stemme på kæden. Man køber tillid til nogle bestemte mennesker og en forventning om, at de handler i fællesskabets interesse. Den skelnen er værd at have med, uanset hvilken NFT-kasse eller »community-DAO« man kigger på.

Skat og regler for en dansk deltager

Hvis du som dansk læser overvejer at eje en DeGod, en y00t eller $DEGOD-mønten, er der to sæt regler at holde styr på: skat og markedsregulering. På skattesiden behandler Skattestyrelsen typisk NFT’er efter statsskattelovens regler om spekulation. Efter Skattestyrelsens vejledning betyder det, at en gevinst ved salg beskattes som personlig indkomst efter realisationsprincippet, altså når du sælger, ikke løbende. Et tab giver derimod kun et ligningsmæssigt fradrag, som skattemæssigt er mindre værd end den skat, du betaler af en gevinst. Den asymmetri er vigtig at kende, før man handler aktivt.

Hybridmodellen med $DEGOD gør det ekstra bøvlet. Hver gang du konverterer mellem NFT og token, eller handler mønten, kan der udløses en skattemæssig realisation. Det, der føles som ét aktiv, kan i praksis blive til en stribe skattepligtige begivenheder, og fordi gevinst og tab beskattes asymmetrisk, kan den samlede regning blive større, end gevinsten alene antyder. Et før-og-efter-regnskab og god dokumentation er ikke til at komme udenom.

På reguleringssiden gælder EU’s MiCA-regler, som Finanstilsynet håndhæver i Danmark. MiCA er dog primært rettet mod udbydere af kryptotjenester og udstedere af visse tokens, ikke mod rene samler-NFT’er, som langt hen ad vejen falder uden for. Men grænsen er ikke skarp: ESMA har understreget et princip om indhold frem for form, så et aktiv, der reelt fungerer som et finansielt instrument eller en fungibel token, kan blive fanget af strengere regler, uanset hvad det kaldes. Finanstilsynet har gentagne gange advaret om, at markedet for kryptoaktiver på mange måder ligner »det vilde vesten«, og at der ikke er nogen egnethedstest, der beskytter dig, når du køber. For en NFT-kasse som DeDAO, der har bevæget sig mellem samleobjekter, en mønt og en sportsinvestering, er det en påmindelse om, at den regulatoriske kasse et aktiv lander i, kan flytte sig, når produktet gør.

Hvad DeDAO fortæller os om NFT-kasser

DeDAO er ikke en skandale. Det er noget mere lærerigt: et fuldt gennemspillet eksempel på, hvad der sker med en kollektiv kasse over en hel markedscyklus. Historien har fire klare lektioner, som kan bruges på næsten enhver NFT-kasse eller »community-DAO«, du støder på.

• En kasse er kun så stærk som sin indtægt. DeDAO blev bygget på mint og royalties. Da royaltymarkedet kollapsede, og projektet selv satte gebyret til nul, forsvandt den løbende motor.
• Gennemsigtighed er ikke gratis, den skal bygges ind. En kurateret inderkreds kan handle hurtigt, men efterlader ejerne uden et verificerbart regnskab, som basketball-eventyret nu illustrerer.
• Nøgleperson-risiko er reel. En »DAO«, der i praksis afhænger af én grundlægger, mister meget, når han går.
• Det underliggende aktiv kan skifte form. Fra 10.000 unikke billeder til en token med milliardforsyning ændrede både værdien og skatten sig for ejerne.

Ingen af delene gør DeGods værdiløst eller uinteressant. Projektet var et af de mest ambitiøse eksperimenter i NFT-verdenen, og både basketballkøbet og coin-piften var forsøg på at finde værdi, hvor andre ikke turde. Men for den, der vurderer en NFT-kasse i 2026, er DeDAO’s rejse den bedste checkliste, man kan få: spørg, hvor pengene kommer fra, hvem der beslutter, hvad der sker, hvis grundlæggeren går, og hvad du egentlig ejer. Svarene, ikke overskrifterne, afgør, om der er en kasse værd at være med i.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er DeDAO?

DeDAO er den fælleskasse og styringsstruktur, der er knyttet til NFT-projektet DeGods. Den blev finansieret af indtægter fra mint og royalties og brugt på investeringer og opkøb på vegne af ejerne. I modsætning til en klassisk on-chain-DAO er DeDAO kurateret, med udpegede lag som DAO Leads, DeAlpha og Divine Council, ikke en åben tokenafstemning.

Købte DeGods virkelig et basketballhold?

Ja. Den 28. april 2022 brugte DeDAO-kassen 625.000 dollar på at købe alle 25 Fire-ejerandele i Killer 3s, et hold i Ice Cubes BIG3-liga. I 2025 lagde BIG3 dog holdnavnet på pause i en større omlægning, og hvad der siden skete med kassens andel, er ikke offentligt dokumenteret.

Hvorfor droppede DeGods sin royalty?

Den 9. oktober 2022 satte DeGods sit skabergebyr fra 9,99 procent til nul under sloganet »vores næste eksperiment«. Argumentet var, at et royaltyfrit marked ville tiltrække flere handlende. Beslutningen faldt sammen med et bredere kollaps i NFT-royalties, drevet af markedspladser som Blur og OpenSea, der gjorde royalties valgfrie.

Hvad er $DEGOD, og er det det samme som en DeGod-NFT?

$DEGOD er et token, DeLabs lancerede i september 2024 på Solana-standarden SPL-404. Det kan konverteres frem og tilbage med en DeGod-NFT (én NFT svarer til 550.000 $DEGOD mod et gebyr på 3,33 procent). Det er altså relateret til, men ikke det samme som, en unik NFT, og mønten handler i dag langt under sin top.

Hvordan beskattes DeGods og $DEGOD i Danmark?

Skattestyrelsen behandler typisk NFT’er efter statsskattelovens spekulationsregler: gevinst beskattes som personlig indkomst efter realisationsprincippet, mens tab kun giver et ligningsmæssigt fradrag. Konvertering mellem NFT og $DEGOD kan udløse skattepligtige realisationer, så aktiv handel kan give flere skattebegivenheder, end man regner med. Søg professionel rådgivning i tvivlstilfælde.

Skrevet af Marcus Okafor, redaktør for NFT og digitale markeder hos HOGE Wire.