Token, ikke skøde: skatten på tokeniseret ejendom i Danmark

Den danske dobbeltklemme: en token, men hverken skøde eller skattefordel

Mens du læser dette, lander der nye handler i udlandet. Den 4. november 2026 satte det amerikanske ejendomsselskab Caliber tre nye tokeniserede udbud i luften, og med fire udbud i alt repræsenterer platformen nu mere end 110 millioner dollar i samlet udbudt egenkapital (omkring 730 millioner kroner), drevet af Chainlinks compliance-motor til KYC, hvidvaskkontrol og overførselsbegrænsninger. Overskrifterne handler om teknologi, hastighed og adgang. For en dansk køber er det rigtige spørgsmål et andet: hvad ejer du, når handlen er gennemført, og hvad gør Skattestyrelsen ved det?

Svaret er ubehageligt enkelt. En token på en bolig giver dig hverken et tinglyst skøde eller en skattefidus. Du får ikke retsværn i Tingbogen, du får ikke parcelhusreglens skattefrie avance, du får ikke adgang til realkredit, og du får ikke den ordnede kapitalindkomst, som en børsnoteret ejendomsfond leverer. Til gengæld får du den hårdeste beskatning, det danske system har til kryptoaktiver, en asymmetri der straffer tab, og fra 1. januar 2026 fuld indberetning til skattemyndighederne. Den eneste udgift, du reelt sparer, tinglysningsafgiften, er præcis prisen på det retsværn, du har givet afkald på.

De fleste forklaringer på tokeniseret ejendom følger blockchainen. Denne følger pengene og registret, hele vejen gennem det danske skatte- og tinglysningssystem. For det er dér, afkastet faktisk afgøres for en investor med adresse i Danmark, uanset om murstenene ligger i Detroit, Dubai eller på Djursland. Teknikken er ens; regningen er dansk.

Hvad en ejendomstoken faktisk er (og hvorfor den sjældent er en NFT)

Mange tror, at en ejendomstoken er en NFT, et unikt digitalt ejerskabsbevis på en bestemt ejendom. I praksis er det næsten aldrig tilfældet. Langt de fleste ejendomstokens er fungible, altså ombyttelige ligesom aktier: tusindvis af ens tokens, der hver repræsenterer en lillebitte andel af et selskab, som ejer ejendommen. De udstedes typisk som ERC-20 eller som regulerede varianter som ERC-1400 og ERC-3643, hvor en hvidliste afgør, hvem der overhovedet må eje dem. En NFT i teknisk forstand (ERC-721) er noget andet: et unikt token, der ikke kan byttes en-til-en med et andet.

Skellet betyder alt for både jura og skat. Der findes grundlæggende to modeller. I andelsmodellen stiftes et selskab (en SPV), selskabet ejer ejendommen, og dine tokens er andele i det selskab. Du ejer altså en virksomhed, ikke mursten. I registermodellen udsteder en offentlig myndighed selv token’et oven på sit eget ejendomsregister, så token’et bindes direkte til adkomsten. Kun Dubais Land Department har bygget den model i praksis, hvor token’et er et ejerskabscertifikat udstedt af selve registret. Alt andet, RealT, Lofty, Blocksquare, Caliber, er varianter af andelsmodellen. Markedet er desuden gledet fra NFT-retorik til regulerede værdipapirer med ISIN i løbet af 2026, en bevægelse vi har beskrevet i artiklen om da tokeniseret ejendom blev et værdipapir.

For en dansk investor er konsekvensen klar: din token er sjældent en NFT og endnu sjældnere et skøde. Den er oftest en andel i et udenlandsk selskab eller et finansielt instrument, der tilfældigvis lever på en blockchain. Det afgør, hvordan den beskattes, hvordan (eller om) den registreres, og hvad du kan stille op, hvis det går galt. Lad os tage det i den rækkefølge, en køber møder det.

Markedet i tal: lille, men voksende hurtigt

Det hjælper at kende størrelsesordenen, før skatten bliver konkret. Det samlede marked for tokeniserede aktiver fra den virkelige verden (RWA), når man ser bort fra stablecoins, lå omkring 38,6 milliarder dollar i slutningen af september 2026, altså cirka 260 milliarder kroner. Størstedelen er tokeniserede statsobligationer og privatkredit. Tokeniseret ejendom er stadig en lille flig af det hele.

Ifølge datatjenesten rwa.xyz fandtes der i slutningen af september 2026 kun omkring 226 millioner dollar i reelt distribueret tokeniseret ejendom fordelt på cirka 25 aktiver og knap 2.900 ejere, altså i størrelsesordenen 1,5 milliarder kroner. Oven i det ligger yderligere cirka 1,34 milliarder dollar (knap 9 milliarder kroner), der kun er repræsenteret på kæden, men ikke frit omsættelige. Forskellen mellem de to tal er selve pointen: det meste tokeniserede ejendom sidder fast på udstederens platform og handles sjældent.

Prognoserne er til gengæld store. Konsulenthuset Deloitte har vurderet, at markedet for tokeniseret ejendom kan vokse til op mod 4 billioner dollar i 2035 (omkring 27 billioner kroner), fra under 300 milliarder dollar i 2024. Og BlackRocks topchef Larry Fink skrev i sit aktionærbrev for 2025, at «every stock, every bond, every fund, every asset can be tokenized». Bemærk dog, at Deloittes tal først og fremmest peger på lån, securitiseringer og professionelle fonde, ikke på enkeltboliger solgt i småbidder til privatpersoner. Mellem den institutionelle vision og detailkøberens virkelighed ligger der et stykke vej, og i Danmark går den vej gennem Tingbogen og Skattestyrelsen.

Tingbogen kender ikke din token

Dansk fast ejendom står og falder med Tingbogen. Det er det offentlige, digitale register, hvor adkomst (hvem der ejer), hæftelser (realkreditpant) og servitutter tinglyses. Tinglysning giver retsværn: beskyttelse mod, at en anden køber eller en kreditor kan gøre krav gældende på ejendommen før dig. Danmark digitaliserede hele tinglysningen i 2009, så registret er allerede elektronisk og juridisk bindende. Pointen er næsten ironisk: Danmark har præcis det statslige, digitale register, som Dubai måtte bygge fra bunden for at få sin registermodel til at virke.

Problemet er, at der ikke findes nogen bro mellem en token og Tingbogen. Overfører du en ERC-20-token, der repræsenterer en andel i et selskab, sker der ingenting i Tingbogen. Registret kender kun selskabet som ejer af ejendommen (hvis ejendommen overhovedet ligger i Danmark), ikke dig som token-holder. Din token er et krav mod et selskab, ikke en tinglyst adkomst til mursten. Det betyder i praksis, at du står bag selskabets kreditorer, ikke foran dem, hvis det går galt.

Her ligner tokeniseret ejendom resten af RWA-feltet. Kæden kan ikke selv vide, om den fysiske ting findes, er ægte og ikke allerede er pantsat til andre; den er afhængig af registre og orakler uden for kæden, et problem vi har behandlet i artiklen om RWA-NFT og orakelproblemet. For dansk ejendom er «oraklet» i sidste ende Tingbogen, og Tingbogen taler ikke med blockchainen. Så længe den bro ikke findes, kan en token aldrig blive et skøde i Danmark. Den kan højst være et bevis på en aftale om et selskab, der ejer noget et andet sted.

Tinglysningsafgiften du sparer, er prisen på det retsværn du mister

Når du køber fast ejendom i Danmark på normal vis, betaler du tinglysningsafgift for at få skødet tinglyst. Afgiften består i 2026 af en fast del på 1.850 kroner plus 0,6 procent af ejerskiftesummen (det højeste af købesummen og den offentlige ejendomsværdi). På en bolig til 3 millioner kroner er det cirka 19.850 kroner. Mange ser det som en ren udgift. Men det, du betaler for, er retsværnet: den offentlige bekræftelse af, at ejendommen er din.

En token-overførsel udløser ingen tinglysningsafgift, for der tinglyses ingenting. Det lyder som en besparelse, og sælgere af tokeniseret ejendom fremhæver det gerne. Men regnestykket er en byttehandel, ikke en rabat: du sparer afgiften og mister præcis det, afgiften køber. Ingen tinglysning, intet retsværn, ingen plads foran kreditorerne. Du bytter en kendt, lille engangsudgift for en ukendt, potentielt total risiko.

Argumentet for at springe tinglysningen over er, at token’et til gengæld er likvidt: at du kan sælge det hurtigt. Men det løfte holder sjældent. Oya Celiktemur, salgsdirektør for EMEA hos Ondo Finance, har formuleret branchens største myte præcist, nemlig at det ikke gør et illikvidt aktiv likvidt bare at lægge det på en blockchain. Tokeniserer man en enkelt dansk udlejningsejendom, er der stadig ikke en køber, der venter på at overtage din andel. Du har byttet retsværn for et likviditetsløfte, der ofte ikke bliver indfriet.

Så hvordan beskattes gevinsten? Spekulation og personlig indkomst

Nu til regningen. Skattestyrelsen behandler langt de fleste kryptoaktiver som spekulation. Det betyder, at en gevinst beskattes, når du sælger eller bytter, og at gevinsten lægges oven i din personlige indkomst. Spekulationshensigt er let at opfylde: køber du en ejendomstoken for at tjene på kursen eller afkastet, er du reelt altid inde i spekulationsreglerne. En ejendomstoken, der juridisk er en kryptoaktiv-andel og ikke et børsnoteret værdipapir, havner derfor i den hårdeste skuffe.

Personlig indkomst beskattes progressivt. Med bundskat, kommuneskat og topskat rammer skatteloftet for personlig indkomst 52,07 procent i 2026. En stor gevinst på en ejendomstoken kan altså i toppen beskattes med op mod cirka 52 procent, før du har set en krone af den. Til sammenligning beskattes aktieindkomst med 27 eller 42 procent, og en almindelig helårsbolig kan ofte sælges helt skattefrit under parcelhusreglen. Token’et får ingen af de lempeligere satser; den følger kryptoreglerne.

Dertil kommer de administrative byrder. Spekulationsbeskatning sker ved realisation, og Skattestyrelsen bruger som udgangspunkt FIFO (først ind, først ud), når du har købt tokens ad flere omgange. Hver gang du sælger en bid, bytter til en anden token eller får udbetalt afkast i en ny token, er det en skattemæssig begivenhed, du selv skal opgøre og indberette. For et aktiv, der markedsføres som nemt og moderne, er den danske bogføring alt andet end nem.

Asymmetrien der gør ondt: når tabet kun tæller 26 procent

Her bliver spekulationsbeskatningen for alvor ubarmhjertig. Gevinster beskattes som personlig indkomst med op mod cirka 52 procent, men tab kan kun fradrages som et ligningsmæssigt fradrag, og skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag er kun cirka 26 procent. Du deler altså gevinsten med staten til topsats, men staten deler kun tabet med dig til cirka halv sats. På et svingende aktiv som en ejendomstoken, hvor nogle positioner stiger og andre styrtdykker, kan den asymmetri betyde, at du samlet set betaler skat, selv hvis din portefølje ender i nul.

Og det forudsætter endda, at du kan realisere tabet. Det amerikanske flagskib RealT, der tokeniserede cirka 700 huse (de fleste i Detroit) for omkring 140 millioner dollar, standsede udbetalingerne i februar 2026 og gik i frivillig likvidation i juli 2026, med en escrow-konto på kun cirka 640.000 dollar tilbage. For en dansk ejer af RealT-tokens er problemet dobbelt: tabet er reelt, men uden en fungerende markedsplads eller en afsluttet konkurs er det svært overhovedet at få et tab anerkendt skattemæssigt på det rigtige tidspunkt. Vi har gennemgået det forløb i artiklen om RWA-NFT’ens kirkegård.

Læren er, at skat og likviditet hænger sammen. Et aktiv, du ikke kan sælge, er ikke bare illikvidt; det er også en skattemæssig fælde, fordi du ikke kan styre, hvornår gevinster og tab udløses. Direkte ejendom er også illikvid, men den ligger i det mindste trygt i Tingbogen imens. En strandet token ligger ingen steder.

Stablecoin-undtagelsen: lejen kommer ofte i USDC

De fleste tokeniserede ejendomsplatforme udbetaler afkast, altså lejeindtægter, i stablecoins, typisk USDC. Det tilføjer et helt andet skattelag, som mange overser. Visse stablecoins behandler Skatterådet nemlig ikke som almindelig spekulation, men som finansielle kontrakter, der lagerbeskattes som kapitalindkomst. Det gælder efter konkrete afgørelser blandt andet USDC, USDS, USDe og USD0.

Lagerprincippet betyder, at du beskattes af værdiændringen hvert år, også selv om du ikke har solgt. For en dollar-stablecoin er «værdiændringen» i praksis valutakursen: står du med USDC, mens USD/DKK bevæger sig, får du en gevinst eller et tab, der skal med på selvangivelsen, uanset at mønten holder én dollar. Dit afkast afhænger altså også af dollaren, et forhold vi har set på i artiklen om den stædige dollar efter Fed-pausen. Resultatet er, at én tokeniseret ejendom kan ramme to skatteregimer på én gang: spekulation på selve token’et, lagerbeskatning på den stablecoin, lejen kommer i.

Pointen er ikke at lære satserne udenad, men at se, hvor sammensat regningen bliver. Et aktiv, der sælges som ét simpelt produkt, udløser i Danmark mindst to sæt regler, forskellige opgørelsesmetoder og forskellige rubrikker på selvangivelsen. Og et tredje regime venter i kulissen.

Lagerbeskatning: reformen der hænger over markedet

Hele det billede kan ændre sig. Skattelovrådet anbefalede i oktober 2024, at finansielle kryptoaktiver fremover skulle lagerbeskattes efter samme logik som finansielle kontrakter, altså beskattes af værdiændringen hvert år, også uden salg, og med symmetrisk behandling af gevinst og tab. Tanken er at fjerne den asymmetri, der i dag straffer tab, og gøre beskatningen mere forudsigelig.

Men forslaget er stadig kun et forslag. Skatteministeriet udskød lovforslaget i december 2024 for at høre flere parter, og pr. midten af september 2026 var der hverken fremsat eller vedtaget en lov. Indtil det sker, gælder de gamle spekulationsregler med al deres asymmetri. For en køber af tokeniseret ejendom betyder det en ekstra usikkerhed: reglerne kan blive lagt om, mens du sidder med aktivet, og en overgang til lagerbeskatning kan udløse skat på urealiserede gevinster, du ikke nødvendigvis har pengene til at betale.

Paradokset er, at en del af markedet allerede er dér. Stablecoins lagerbeskattes som nævnt, og en kommende generel lagerbeskatning ville trække resten af dine ejendomstokens ind under samme princip. Det ville gøre den årlige opgørelse endnu vigtigere og forvandle et illikvidt, svært prissat aktiv til en mulig likviditetsklemme hvert år ved årsskiftet, når værdien skal fastsættes, uanset om nogen reelt vil købe token’et til den værdi.

DAC8: nu ser Skattestyrelsen med

Lige så vigtigt som satserne er, hvem der kan se dine handler. Her er der sket et stort skift. Fra 1. januar 2026 er EU’s ottende udgave af direktivet om administrativt samarbejde, DAC8, trådt i kraft sammen med OECD’s CARF-standard. Det betyder, at udbydere af kryptotjenester skal indberette kundernes transaktioner, med første indberetning senest 31. januar 2027.

Konsekvensen er, at tiden, hvor krypto kunne holdes skjult for skattemyndighederne, er ved at være forbi. En dansk investor, der køber tokeniseret ejendom gennem en reguleret platform, må regne med, at købet, salget og afkastet ender hos Skattestyrelsen, uanset om platformen ligger i Luxembourg, Dubai eller USA. DAC8 er netop bygget til at udveksle de oplysninger på tværs af grænser. Kombineret med MiCA, der kræver, at platforme identificerer deres kunder, er anonymiteten reelt væk.

Det er ikke en antydning af noget ulovligt; det er en påmindelse om, at tokeniseret ejendom skal selvangives korrekt som ethvert andet aktiv, og at fejl eller udeladelser nu er lettere at opdage. Den gode nyhed er, at indberetningen på sigt kan gøre opgørelsen lettere. Den dårlige er, at en forkert antagelse om, at «ingen kan se det», hurtigt bliver dyr.

Udenlandsk ejendom, dansk skat: kildeland og lempelse

Næsten al tokeniseret ejendom, en dansker kan købe, ligger i udlandet: amerikanske udlejningshuse, Dubai-lejligheder, europæiske erhvervsejendomme. Men en person, der er fuldt skattepligtig i Danmark, beskattes af sin globale indkomst. Lejeindtægten fra et tokeniseret hus i Detroit er altså skattepligtig i Danmark, også selv om den udbetales i USDC til en wallet.

Samtidig vil kildelandet, hvor ejendommen ligger, ofte også beskatte indtægten. Så opstår risikoen for dobbeltbeskatning. Danmark har dobbeltbeskatningsoverenskomster med mange lande, der skal lempe det, men lempelsen er ikke automatisk: du skal selv dokumentere den udenlandske skat og den udenlandske indkomst og anmode om lempelse (typisk efter credit-metoden). Når indkomsten løber gennem et selskab, der ejer ejendommen, og udbetales som afkast på en token, bliver kæden fra lejer til din selvangivelse lang og uklar, og det er dig, der skal kunne dokumentere hvert led.

Pointen er, at token’et ikke ændrer de underliggende kilderegler. En blockchain flytter ikke en ejendom fra Michigan til Danmark, og den ophæver ikke amerikansk kildeskat. Den lægger kun et nyt lag af krypto-beskatning oven på det eksisterende ejendoms- og udlandslag. For den institutionelle investor med revisorer og skatterådgivere er det til at håndtere. For privatpersonen, der købte for et par tusinde kroner, fordi det lød nemt, er det ofte mere arbejde, end hele afkastet er værd.

Hvad en token aldrig giver dig: parcelhusreglen, realkredit og andelsboligen

Dansk ejendom har en række skatte- og finansieringsfordele, som en token per definition ikke kan give. Den vigtigste er parcelhusreglen: avancen ved salg af din egen helårsbolig er som hovedregel skattefri. Det er en af de mest værdifulde skatteregler, en dansker møder i løbet af livet. En ejendomstoken opfylder ikke betingelserne (du bor ikke i den, og du ejer en selskabsandel, ikke en bolig), så enhver gevinst er fuldt skattepligtig som spekulation. Du bytter altså en potentielt skattefri gevinst for en, der kan beskattes med op mod cirka 52 procent.

Dertil kommer finansieringen. Det danske realkreditsystem, med nogle af verdens laveste låneomkostninger på fast ejendom, forudsætter, at der kan tinglyses pant i ejendommen. Et token-ejet aktiv kan ikke belånes i en dansk realkreditinstitution, for der er intet at tinglyse pant i. Og hvor en direkte ejerbolig indgår i det kendte system med ejendomsværdiskat og grundskyld, falder en ejendomstoken helt uden for det og ind under kryptoreglerne i stedet. De to verdener taler ikke sammen.

Allersværest bliver det med andelsboliger, en særlig dansk ejerform. En andel er ikke fast ejendom, men en brugsret knyttet til medlemskab af en forening, med vedtægter, maksimalpriser og forkøbsret. Man kan ikke uden videre tokenisere og frit sælge en andel til en anonym køber på en blockchain; foreningens vedtægter og ventelister står i vejen. Så selv hvis en dansk platform ville tokenisere en bolig, ville en stor del af den danske boligmasse være juridisk uegnet fra start. Tokeniseret ejendom i Danmark handler derfor i praksis om udenlandske aktiver, med alt hvad det indebærer af udenlandsk skat og manglende dansk retsværn.

MiCA, MiFID II og Finanstilsynet: hvad din token er i lovens øjne

Skatten følger juraen, og juraen afhænger af, hvad token’et er. Her gælder et princip om substans over form. ESMA, den europæiske værdipapirmyndighed, fastslog i sine retningslinjer fra marts 2025, at en blockchain ikke ændrer et aktivs natur. Giver en token ret til afkast, til en andel af et selskab eller til en gæld, er den sandsynligvis et finansielt instrument, uanset at den kaldes en token.

Det placerer de fleste ejendomstokens uden for MiCA, EU’s kryptoforordning, som udtrykkeligt ikke omfatter finansielle instrumenter. I stedet lander de under MiFID II og det danske værdipapirregime, hvor Finanstilsynet er den kompetente myndighed. En ægte, unik NFT kan være undtaget fra MiCA, men i samme øjeblik token’et udstedes i en stor serie eller som en opsplittet andel, er den fungibel og dermed enten en kryptoaktiv under MiCA eller et finansielt instrument under MiFID II. Vi har trukket den grænse op i artiklen om EU’s nye grænse for din RWA-NFT.

For køberen betyder det to ting. For det første er der mere investorbeskyttelse, når et produkt er et reguleret værdipapir, end når det er en ren kryptoaktiv. For det andet er skatten uafhængig af etiketten: Skattestyrelsen ser på substansen, ikke på markedsføringen. EU bygger samtidig skinnerne til regulerede tokens gennem sit DLT Pilot Regime, og EU-kommissær Maria Luís Albuquerque har kaldt DLT og tokenisering for et muligt nyt styresystem for de finansielle markeder. Men et styresystem for institutioner er ikke det samme som en gratis frokost for en dansk privatkøber.

Tjekliste for en dansk køber: syv spørgsmål om skat og register

Hvis du alligevel overvejer tokeniseret ejendom, så lad regningen og registret styre beslutningen, ikke teknologien. Her er de syv spørgsmål, der afgør, hvad det reelt koster dig som dansker.

• Hvad ejer jeg juridisk? En andel i en SPV, et finansielt instrument eller et registerankret certifikat? Svaret afgør både skat og retsværn.
• Er token’et en kryptoaktiv eller et værdipapir? Spekulation (op mod ca. 52 %) eller en anden beskatning afhænger af substansen, ikke af navnet.
• Hvordan udbetales afkastet? Kommer det i en stablecoin som USDC, rammer du også lagerbeskatning og valutakursrisiko.
• Hvor ligger ejendommen? Udenlandsk ejendom udløser kildeskat og krav om dokumentation for lempelse i Danmark.
• Kan jeg sælge igen? Uden et reelt sekundært marked kan du hverken realisere gevinst eller tab, når du vil.
• Hvad sker der, hvis udstederen krakker? Står du foran eller bagerst i kreditorrækken? For en token er svaret næsten altid bagerst.
• Kan jeg dokumentere alt til selvangivelsen? Med DAC8 skal tallene passe; gem alle handler, kurser og udenlandske skatteattester.

Konklusionen er ikke, at tokeniseret ejendom er svindel. Teknologien er reel, og for institutioner med erhvervsejendomme, lån og fonde giver den god mening. Men for en dansk privatkøber er resultatet ofte det værste fra begge verdener: beskattet som krypto, registreret som ingenting og prissat som et værdipapir, du ikke kan sælge. En token er en token. Et skøde er noget andet. Og i Danmark er det stadig skødet, der giver dig retsværn, realkredit og parcelhusreglens skattefrihed, mens token’et giver dig en selvangivelse, der er længere, end afkastet som regel retfærdiggør.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan beskattes tokeniseret ejendom i Danmark?

De fleste ejendomstokens behandles som spekulation. Gevinst beskattes som personlig indkomst med op mod cirka 52 procent, mens tab kun giver et ligningsmæssigt fradrag med en skatteværdi på cirka 26 procent. Udbetales afkastet i en stablecoin som USDC, kan den del desuden lagerbeskattes som kapitalindkomst.

Skal jeg betale tinglysningsafgift på en ejendomstoken?

Nej. En token-overførsel tinglyses ikke og udløser derfor ingen tinglysningsafgift (som ellers er 1.850 kroner plus 0,6 procent af summen). Men du mister også det retsværn, som tinglysningen køber, så du står bagerst i kreditorrækken, hvis udstederen krakker.

Er en ejendomstoken en NFT eller et værdipapir?

Næsten altid et værdipapir eller en kryptoandel, ikke en NFT. De fleste ejendomstokens er fungible andele i et selskab, og giver de ret til afkast, betragtes de efter substans-over-form-princippet som finansielle instrumenter under MiFID II, som Finanstilsynet fører tilsyn med.

Hvad er lagerbeskatning af krypto, og gælder den i 2026?

Lagerbeskatning betyder, at du beskattes af værdiændringen hvert år, også uden salg. Skattelovrådet anbefalede det for kryptoaktiver i 2024, men pr. efteråret 2026 er der hverken fremsat eller vedtaget en lov, så de gamle spekulationsregler gælder stadig. Visse stablecoins lagerbeskattes dog allerede efter kursgevinstloven.

Skal tokeniseret ejendom indberettes til Skattestyrelsen?

Ja. Fra 1. januar 2026 skal kryptoudbydere indberette kundernes transaktioner under DAC8 og CARF, med første indberetning senest 31. januar 2027. Du skal selv selvangive gevinst, tab og afkast, uanset om platformen ligger i udlandet.

Af Marcus Okafor, redaktør på HOGE Wire. Artiklen er generel information og ikke skatte- eller investeringsrådgivning.